PUP Modul 4 - Teenageren i plejefamilien

​Lær om teenageren i plejefamilien.

Fakta

  • Uddannelsestype
    AMU

Om kurset

  • Sociale medier i børne- og ungdomskulturen
    Deltageren kan igangsæt​te aktiviteter og inspirere børn og unge til socialt- og personligt udviklende brug af sociale medier på baggrund af forståelse for den digitale kulturs betydning i børn og unges hverdagsliv, herunder de særlige udfordringer og muligheder for udsatte børn og unge. Ud fra kendskab til kulturen og teknologien i de sociale medier (sociale platforme, onlinespil og brugerstyrede fora) kan deltageren medvirke til at give børnene/de unge forståelse for de sociale mediers potentialer og risici.​

    Deltageren kan støtte og inspirere børn og unge til vidensdeling og netværksdannelse via de sociale medier og medvirke til at børn og unge er bevidst om egne grænser og respekterer andres samt er opmærksomme på sikkerhed og etik i omgangen med sociale medier. 

    Arbejde med plejebørn i puberteten
    Deltageren kan ud fra forståelse af plejebarnets baggrund skabe udviklingsmuligheder for plejebarnet i puberteten og dermed støtte plejebarnets identitetsudvikling. 

    Deltageren kan håndtere og rumme plejebarnets pubertetskonflikter, både i forhold til plejeforældrene og i forhold til de biologiske forældre, på en sådan måde, at plejeforholdet kan fastholdes.

    Børn og seksualitet
    Deltageren kan støtte barnet i at udvikle både nysgerrighed og situationsforståelse i forhold til barnets seksualitet og seksuelle udtryk, samt i at sætte grænser for sig selv og respektere andres grænser for så vidt angår leg og adfærd, der rummer seksuelle elementer. Herunder kan deltageren, som del af det daglige pædagogiske arbejde, på barnets præmisser indgå i dialog med barnet omkring seksuelle emner. 

    På baggrund af faglig viden om barnets aldersafstemte seksuelle udvikling kan deltageren skelne mellem passende og upassende seksuel adfærd i børnefællesskabet, og videregive relevante observationer som led i at forebygge seksuelle krænkelser. Som del af det arbejde kan deltageren inddrage kolleger og forældre med forståelse for betydningen af egne holdninger og normer. 

    Anbragte børn og unge med rusmiddelmisbrug 
    Deltageren kan, på baggrund af viden om rusmidler, herunder de tilknyttede fysiske, psykiske og sociale problematikker, identificere tegn og signaler på rusmiddelmisbrug hos anbragte børn og unge. 

    Som en del af det daglige pædagogiske arbejde kan deltageren indgå i dialog med barnet eller den unge med det formål at afdække misbrugets omfang og karakter. I det arbejde har deltageren forståelse for betydningen af en anerkendende og respektfuld tilgang til barnet/den unge. 

    Deltageren kan udføre arbejdet i overensstemmelse med gældende lovgivning. På baggrund af forståelse for sin egen rolle og handlemuligheder kan deltageren inddrage barnets/den unges forældre/netværk og andre relevante samarbejdspartnere. ​

    Unge i udsatte positioner
    Deltageren kan i arbejdet med unge anvende viden om unges psykologiske og sociale udvikling, den samfundsmæssige kontekst, samt de faktorer, der kan have betydning for unges trivsel og udvikling. 

    Herunder kan deltageren: 

    • ​Med forståelse for udsatte unges sårbarheder og udfordringer, og betydningen af at indgå i sociale fællesskaber, understøtte unges udvikling og trivsel med henblik på overgangen til et selvstændigt voksenliv. 
    • Reagere på signaler for manglende trivsel, og med forståelse for den unges reaktions- og handlemønstre anvende viden om gældende lovgivning til løsninger, der støtter den unges muligheder, rettigheder og forpligtigelser. 
    • Med forståelse for og refleksion over egen professionelle rolle og i et hensyn til den unges sårbarheder og særlige udviklingsmæssige behov, indgå i en tillidsfuld relation, der åbner for et samarbejde om at finde løsninger. 
    • Indgå i et respektfuldt samarbejde med den unge og dennes familie, tværfaglige samarbejdspartnere og andre personer i den ​​unges netværk om at iværksætte handlinger og indsatser til styrkelse af den unges udvikling og trivsel.​

    Pris
    For deltagere der er ufaglærte eller har til og med en erhvervsuddannelse er der ingen deltagerbetaling. For deltagere med en videregående uddannelse er deltagerbetalingen.

    Sociale medier i børne- og ungdomskulturen kr. 2266,40​​​
    Arbejde med plejebørn i puberteten​ kr. 1444,6​0
    Børn og seksualitet​ kr. 2266,240​​​
    Anbragte børn og unge med rusmiddelmisbrug kr. 2266,40
    Unge i udsatte positioner kr. 2266,40​

    Er du ledig, så kontakt den studieadministrative partner.​

  • Sociale medier i børne- og ungdomskulturen
    Fagkode:​​ 44864
    Varighed: 3 dage (22,2 timer fordelt på 4 dage)

    Uddannelsen ruster dig til at arbejde med børn og unges brug af sociale medier, herunder de udsatte grupper, således at de sociale medier kan støtte deres netværksdannelse og personlige udvikling. Som grundlag for at kunne støtte børnene og de unge får du samtidig får du indblik i de sociale mediers mange muligheder og risici, herunder etik og respekt for egne og andres grænse​.

    Arbejde med plejebørn i puberteten​​
    Fagkode: 40157
    Varighed: 2 dage (14,8 timer fordelt på 3 dage)

    Deltageren kan ud fra forståelse af plejebarnets baggrund skabe udviklingsmuligheder for plejebarnet i puberteten og dermed støtte plejebarnets identitetsudvikling. Deltageren kan håndtere de pubertetskonflikter, der opstår i forhold til plejeforældrene og de biologiske forældre.​​

    Børn og seksualitet 
    Fagkode: ​44865
    Varighed: 3 dage (22,2 timer fordelt på 4 dage)

    Du vil på denne uddannelse lære om børns forhold til seksualitet og seksuelle udtryk, samt blive klædt på til at støtte barnet i at sætte grænser for sig selv og respektere andres grænser i leg og adfærd, der rummer seksuelle elementer. Du vil opnå viden om barnets aldersafstemte seksuelle udvikling og lære at skelne mellem passende og upassende seksuel adfærd hos børn. ​

    ​Anbragte børn og unge med rusmiddelmisbrug ​
    Fagkode: 47871
    Varighed: 3 dage (22,2 timer fordelt på 4 dage)

    Efter uddannelsen kan du genkende tegn og signaler på rusmiddelmisbrug hos anbragte børn og unge. Du får bl.a. kendskab til fysiske, psykiske og sociale problemstillinger i forhold til misbrug. Du lærer desuden om respektfuld dialog om misbrug, gældende lovgivning, din egen rolle og om at inddrage samarbejdspartnere.

    Unge i udsatte positioner
    Fagkode: 48698
    Varighed:  3 dage (22,2 timer fordelt på 4 dage)

    Efter endt uddannelse kan du anvende viden om unges psykologiske og sociale udvikling, den samfundsmæssige kontekst, samt de faktorer, der kan have betydning for unges trivsel og udvikling. 

    Du lærer om vigtigheden af egen rolle i arbejdet med at understøtte unges udvikling og kan anvende viden om trivsel og forebyggende indsatser, samt at bidrage til et positivt samarbejde i overensstemmelse med gældende lovgivning. 

    PUP er Professionshøjskolernes Uddannelse til Plejefamilier.

    PUP er den toårige deltidsuddannelse til plejefamilier. PUP er sammensat af pædagogiske AMU-kurser.r

    PUP-uddannelsen er opstået gennem i et samarbejde mellem UC SYD, VIA UC og Plejefamiliernes Landsforening, PLF.

  • ​​Uddannelserne henvender sig til familieplejere.​

Kontakt

480x480 TinaBertelsen(tibe).jpg

Administrativ kontakt

emc480x4802019.jpg

Faglig kontakt