"Det er et meget specialiseret job at komme ind i, hvor der er meget teknik og en hel niche for sig selv af sygdomme. Derfor er man ny i rigtig lang tid. Men nu efter godt et års tid føler jeg endelig, at jeg er ved at komme godt ind i tingene,” fortæller Ditte Oline Storm.
Hun er 25 år og blev færdiguddannet fra VIA Sygeplejerskeuddannelsen i Randers i januar 2022. Umiddelbart efter startede hun som sygeplejerske på operationsafsnittet for kvindesygdomme og urinvejskirurgi på Aarhus Universitetshospital. Dengang var hun den yngste sygeplejerske på operationsafsnittet. Det er hun stadig.
Operationer med robot
”Der er en risiko ved al kirurgi, og i akutte situationer, er det virkelig vigtigt at vide, præcis hvad man skal gøre. Det føles som et stort ansvar, og i starten var det uoverskueligt. Jeg kan huske, at jeg tænkte, ’det lærer jeg aldrig’. Men man vokser med opgaven,” konstaterer Ditte.
På operationsafsnittet udfører de robotkirurgi ved operation i forbindelse med blandt andet kræft i livmoderhalsen, fjernelse af livmoderen og fjernelse af urinblæren.
De store operationer foregår i fuld bedøvelse, hvor den ene kirurg sidder ved en robotkonsol nogle meter væk fra patienten, mens robotarmene med kamera og instrumenter er monteret ved patienten.
Team med mange fagligheder
”Som operationssygeplejerske assisterer jeg den kirurg, der sidder henne ved patienten. Min opgave kan fx være at skifte de sterile instrumenter, der sidder i robot-armene, efterhånden som operationen skrider frem. Derfor skal jeg kende de mange forskellige operationer i detaljer, så jeg ved præcis, hvilke instrumenter der skal bruges hvornår,” forklarer Ditte.
Hun trives godt med den form for sygepleje og kan rigtig godt lide samarbejdet med teamets øvrige fagligheder, der blandt andet tæller kirurger, anæstesilæger, anæstesisygeplejersker og serviceassistenter
Mentor og praktisk oplæring
”Da jeg var studerende, kunne jeg godt gå og frygte, hvordan det ville blive at komme ud i et presset sygeplejefag som færdiguddannet. Men til en start blev jeg positivt overrasket. Når man sidder i en operation, handler det jo om én patient ad gangen. Og jeg fik en mentor, som jeg så vidt muligt fulgtes med hele tiden i starten,” fortæller Ditte.
Desuden var der hele dage, som var taget ud af vagtplanen, til teoretisk og praktisk oplæring og ”eksamen” i forskellige sygeplejefaglige færdigheder. De nationale kompetencekort for nyansatte operationssygeplejersker uden erfaring er på den måde et redskab, som er med til at sikre en ensartet og struktureret kompetenceudvikling.
”Det er trygt som nyuddannet med den individuelt tilpassede oplæring på afdelingen, og man indgår først i vagtplanen med døgnvagter, når man er klar til det. Der gik cirka et halvt års tid, før jeg havde min første døgnvagt. Erfaringen kommer med tiden, men jeg har lært, hvordan jeg skal reagere i forskellige situationer,” siger Ditte.
Organtransplantationer er en del af jobbet
Hun forklarer, at man som døgnvagt også kan blive kaldt ud i forbindelse med organtransplantationer, da Aarhus Universitetshospital er et af Danmarks tre transplantationscentre.
”Som hold rykker vi ud og henter organer, hvis der fx skal transporteres en nyre fra et andet sted i landet til Aarhus. Det er også os, der foretager operationen, hvor nyren bliver transplanteret til den patient, der skal modtage den. Det hele skal gå stærkt, og det er vigtigt, at alle kender deres rolle,” pointerer Ditte.
Trivsel, travlhed og pres
Hun trives med sit arbejdsliv og kan godt lide de daglige udfordringer, hvor der til stadighed er meget at lære. Men samtidig lægger hun ikke skjul på, at der er travlt. De kæmper for at følge med ventelisterne.
”Der er meget overarbejde. Jeg synes, det kan være svært at sige nej til vagter, men der er grænser for, hvor meget overarbejde man kan klare. Man skal ikke underkende, at vores sundhedsvæsen er presset. Det er vi alle sammen mærket af på den ene eller den anden måde,” siger Ditte.