Kom indenfor til åbent hus på Campus Holstebro

Dato

Tirsdag den 18. februar 2025

Tidspunkt

15.30-18.00

Adresse

Gl. Struervej 1, 7500 Holstebro

Har du overvejet at gå i gang med at læse til sommer? Så kom til Åbent Hus på VIA Campus Holstebro den 18. februar 2025, kl. 15.30-18.

Studerende og undervisere står klar til at fortælle dig om studielivet og studievejledere er parate til at svare på dine spørgsmål med hensyn til den eller de uddannelser, du går og overvejer.

Få svar på spørgsmål som...

  • Hvordan er hverdagen på studiet?
  • Hvordan foregår praktikken?
  • Hvordan og hvornår søger jeg ind?
  • Hvilket job kan jeg få efter min uddannelse?
  • Hvordan er mødetiderne?
  • Er der meget at læse?
  • Jeg er ordblind, hvilken hjælp kan jeg få?
  • Hvordan søger jeg SU?

Hvorfor Campus Holstebro?

Som studerende på Campus Holstebro bliver du hurtigt en del af et godt studiemiljø, og har samtidig adgang til mange lækre faciliteter.  

Hverdagen på Campus Holstebro er præget af godt sammenhold med plads til alle, god sparring med underviserne og masser af sociale aktiviteter.  

Se mere om Campus Holstebro her.   

På dagen kan du også møde Studieby Holstebro, som kan fortælle dig om studieboliger og alt det, som Holstebro kan tilbyde – shopping, butikker, caféliv, byliv, natteliv og natur lige uden for døren.

Vi glæder os rigtig meget til at møde dig.

På VIA Campus Holstebro udbyder vi uddannelserne:

Fælles program for alle besøgende:

  • 15.30-15.45 Velkomst i A-bygningen.
  • 15.45-16.30 Oplæg ved uddannelserne - runde 1: Lokaleoversigt kan ses på dagen. 
  • 16.30-17.00 Besøg uddannelserne i loungeområdet, A-bygningen
  • 16.30-17.00 Få en rundvisning, A-bygningen
  • 17.00-17.45 Oplæg ved uddannelserne - runde 2: Lokaleoversigt kan ses på dagen.
  • 17.45-18.00 Besøg uddannelserne i loungeområdet, A-bygningen

Tilmeld dig her

Få et sneak-peek på programmet

  • Har du en bygningskonstruktør i maven? 
    Så kom til åbent hus og mød bygningskonstruktøruddannelsen i Holstebro - her kan du få svar på dine spørgsmål.

    Du kan blive klogere på:

    • Uddannelsens opbygning og fag
    • Optagelseskrav
    • Karrieremuligheder
    • Nuværende studerende, der fortæller om deres uddannelse.

    Du vil kunne stille spørgsmål til vejledere, undervisere og studerende fra uddannelsen.

    Tilmeld dig her

  • Ergoterapeut, det læser du selvfølgelig i Holstebro! 😊

    Kom og mød os til åbent hus og få viden om vores hybrid uddannelse og hvordan uddannelsen er opbygget og alle de muligheder, der er, når du er færdiguddannet og skal ud at arbejde, som ergoterapeut.

    Hør vores spændende oplæg og snak med vores studerende om, hvordan det er at læse her! De kan også fortælle om et fedt studiemiljø og en tæt relation til undervisererne og hvilke muligheder, du kan gribe som studerende.

    Sammen skaber vi læring, forståelse og udvikling og øger viden, færdigheder og kompetencer, som sikrer et højt fagligt niveau – en uddannelse for hjerte og hjerne!

    Vi glæder os til at se dig!

    Tilmeld dig her

  • Drømmer du om en ingeniøruddannelse, der er fleksibel og tilpasset din hverdag? Til åbent hus på VIA University College inviterer vi dig til en spændende præsentation af vores nye Ingeniørtrainee-uddannelse - enten med fokus på maskinteknik eller softwareteknologi. 

    Hør, hvordan vi kombinerer teoretisk online-undervisning med praktisk erfaring i en virksomhed, så du kan få en ingeniøruddannelse, der passer til dit liv. Vi forklarer, hvordan du fra dag ét kan arbejde i en virksomhed og løse virkelige ingeniøropgaver, mens du samtidig får undervisning på højeste niveau – helt uafhængigt af, hvor i landet du befinder dig. 

    Du vil også få indblik i, hvad det betyder at være ingeniørtrainee, og hvordan vores fleksible model giver plads til både job, familie og andre forpligtelser. Vi gennemgår uddannelsens opbygning og fortæller, hvordan du kan opnå en solid faglig ballast og stærke karrieremuligheder. 

    Vi starter med et kort oplæg for alle interesserede og herefter står vi klar ved vores stand til spørgsmål og en uformel snak. 

    Kom og hør mere – måske er det netop din vej til en fremtid som ingeniør! 

     

  • Til åbent hus møder du vores to dygtige fys-ambassadører, der først vil præsentere Fysioterapeutuddannelsen for derefter at tage dig med ud på en rundvisning, hvor du får et indblik i vores fantastiske campus.  

    Du kommer også til at opleve hvordan de studerende arbejder i professionslokaler med massage. Du har desuden mulighed for at få besvaret alle dine spørgsmål vedr. optagelse hos vores studievejleder og underviser Nickolaj samt studiesekretær Lone.

    Vi glæder os til at møde dig!

    Tilmeld dig her

  • Der mangler gode lærere - også i Vestjylland. 

     Er du nysgerrig og vil vide mere, så kom og oplev vores læreruddannelsen i Vestjylland/Holstebro på egen krop!  

    Kan du lide at lære fra dig og at samarbejde med andre?  

    Kom til åbent hus og mød studerende, undervisere og studievejledere fra Læreruddannelsen i Vestjylland. Her kan du høre nærmere om læreruddannelsen i Holstebro, hvor du som studerende dagligt møder op på studiet og deltager i undervisning og i studiegruppearbejde.  

     Du har også mulighed for at høre mere om vores netbaserede fleksible læreruddannelse, hvor der er fremmøde ca. en gang om måneden i Nørre Nissum, resten af tiden studerer du hjemmefra og deltager i studiegruppearbejde virtuelt. 

     Du kan få svar på dine spørgsmål og blive klogere på: 

    • Uddannelsens opbygning, fag og indhold

    • Læreruddannelsens tætte samarbejde med praksis

    • Optagelseskrav og karrieremuligheder

     Mød nuværende lærerstuderende som vil fortælle om deres oplevelser og erfaringer.

    Tilmeld dig her

  • Vil du vide, hvad pædagoguddannelsen går ud på?

     Så kom til åbent hus og mød pædagoguddannelsen i Holstebro – her kan du få svar på dine spørgsmål.

     Du kan blive klogere på:

    • Uddannelsens opbygning og fag
    • Optagelseskrav
    • Karrieremuligheder
    • Nuværende studerende fortæller om deres uddannelse.

     Du vil kunne stille spørgsmål til vejledere, undervisere og studerende fra uddannelsen.

    Tilmeld dig her

  • Brænder du for at hjælpe mennesker, som pga. sociale problemer har brug for hjælp og vejledning? Interesserer du dig for psykologi og samfundsforhold? Vil du gerne vide mere om, hvorfor sociale problemer opstår? Og vil du gerne blive bedre til at forstå lovgivningen? Så vil Socialrådgiveruddannelsen i Holstebro (måske) være noget for dig!

    Til åbent hus vil du kunne høre studerende fra uddannelsen fortælle om de spændende fagområder, som indgår i uddannelsen. Du vil desuden få et indblik i hvilke valgfag, du kan vælge imellem, og så vil de studerende fortælle om, hvordan det er at være i praktik som socialrådgiver.

    Du vil komme til at høre om, hvordan det er at arbejde som socialrådgiver og hvilke jobmuligheder, der er indenfor faget. De studerende fra uddannelsen vil fortælle om, hvordan det er at gå på en videregående uddannelse og om studiemiljøet på Socialrådgiveruddannelsen og på Campus Holstebro. 

    Du vil også kunne få viden om optagelseskravene til uddannelsen og få vejledning i at søge ind på uddannelsen.

    Tilmeld dig her

  • Bliv sygeplejerske – et liv med/ for mennesker

    Går du efter en uddannelse, hvor du dagligt kan gøre en forskel?

    Er du god til at omgås mange forskellige mennesker?

    Og vil du gerne læse et fag, der kan bruges i hele verden? SÅ bliv sygeplejerske.

    Kom og hør om en spændende uddannelse.

    Hos os vil du møde studerende der fortæller om deres studie, praktik og studiejob mm. Derudover finder du ud af, hvordan du søger ind på studiet.

    Vi er i vores moderne simulations laboratorium, hvor du blandt andet kan prøve at genoplive mannequiner og se/prøve hvordan studerende arbejder inden deres praktik.

    Til sidst får du en rundvisning, hvor du vil se vores fysiske faciliteter og høre om vores dejlige VIA Campus Holstebro, hvor nærvær og studiemiljøet er prioriteret.

    Tilmeld dig her