Byggetekniker

Som byggetekniker lærer du at håndtere og planlægge teknisk administrative opgaver inden for byggebranchen. Uddannelsen til byggetekniker har fokus på planlægning af byggeri, samarbejde og projektering. Du får en bred forståelse for byggeriets forskellige faser. Vi har et skarpt øje på fremtidens byggeproces med brug af digitale redskaber og bæredygtigt byggeri.
Byggeteknikere på byggepladsen

Type
Erhvervsakademiuddannelse
Varighed
2 år
Studieby
Holstebro, Horsens, Randers, Aarhus
Studiestart
August og februar
Praktik
10 uger

Adgangskrav og optagelse

For at blive optaget på byggeteknikeruddannelsen, skal du opfylde bestemte adgangskrav. Du kan søge ind på uddannelsen enten gennem kvote 1 eller kvote 2, og der er studiestart i februar og august. 

  • Der er flere muligheder for at blive optaget på byggeteknikeruddannelsen, idet du kan søge ind i både kvote 1 og kvote 2. I kvote 1 vurderes din ansøgning alene på baggrund af din gymnasiale eksamen. I kvote 2 er der flere muligheder for at kvalificere sig - fx med en erhvervsuddannelse. 

    Adgangskrav kvote 1 

    Adgangskrav kvote 2

    Du starter uddannelsen sammen med de studerende på uddannelsen til bygningskonstruktør, men du specialiserer dig undervejs til byggetekniker på 2 år, hvor uddannelsen til bygningskonstruktør varer 3½ år. 

    Ansøgningsfrister 

    Du søger ind på uddannelsen på optagelse.dk, som åbner for ansøgninger d. 1. februar.
    Ansøgningsfrist for at søge ind i kvote 2 er d. 15. marts kl. 12.00 og ansøgningsfrist for at søge ind i kvote 1 er d. 5. juli kl. 12.00.   

    Specifikt adgangskrav

    Det er et adgangskrav for din gymnasiale eksamen, at du har bestået Matematik C, med et vægtet gennemsnit på minimum 2,0. Kravet gælder for optagelse i både kvote 1 og kvote 2. 

    Har du spørgsmål til adgangskrav og optagelse, så kontakt vores studievejledere og hør nærmere.

    Adgangsbegrænsning i Aarhus, Horsens og Randers

    Du er garanteret en studieplads, hvis du søger ind på bygningskonstruktøruddannelsen i Holstebro. I Aarhus, Horsens og Randers er der af pladshensyn adgangsbegrænsning. 

    Der bliver optaget 240 studerende om året i Aarhus, 150 studerende i Horsens og 80 studerende i Randers. Dette betyder bl.a., at kvote 2-ansøgningerne bliver vurderet ud fra en række kriterier ud over den adgangsgivende eksamen.

    Læs om adgangsbegrænsning i Aarhus, Horsens og Randers

    Har du spørgsmål til adgangskrav og optagelse, så kontakt vores studievejledere og hør nærmere.

  • Når du vil søge ind på VIA Byggeteknikeruddannelsen på optagelse.dk, skal du bruge KOT-numre til at finde den uddannelse, du ønsker at søge ind på: 

    • Horsens: KOT-nummer 41160
    • Holstebro: KOT-nummer 41215
    • Aarhus: KOT-nummer 41170
    • Randers: KOT-nummer 41180 

    Læs mere om ansøgningen under fanen 'Ansøgningsproces'. 

    Kvotefordeling 

    Vi optager 35 procent ansøgere gennem kvote 1 og 65 procent ansøgere gennem kvote 2. 

    OBS: Vi forbeholder os ret til ikke at oprette hold i tilfælde af for få ansøgere.  

    Merit 

    Hvis du har bestået dele af en dansk eller udenlandsk videregående uddannelse, skal du orientere os herom. Det samme gælder, hvis du tidligere har haft relevant beskæftigelse i forhold til den uddannelse, som du ønsker at søge ind på. Årsagen til dette er, at vi skal lave en faglig vurdering af, om der er dele af uddannelsen, du skal have merit for (obligatorisk merit).   

    Du kan også søge om merit. Dette kræver, at du kan dokumentere, at du har erhvervet dig kompetencer, som kan sidestilles med de læringsmål, der er sat for et element på uddannelsen. Du kan både søge inden, at du starter på studiet eller undervejs i studietiden. I begge tilfælde skal du dog huske at søge i god tid (ansøgt merit). 

    Læs mere om merit her

    Har du spørgsmål til merit? Så kontakt gerne en af vores studievejledere.  

    Ansøgere uden dansk statsborgerskab 

    Er du ikke EU/EØS – borger skal du dokumentere din opholdsstatus, da dette er afgørende for, om du opfylder kriterierne for at være berettiget til en gratis uddannelse i Danmark. 

    Følgende skal uploades som dokumentation for din opholdstilladelse: 

    • For- og bagside af opholdskortet
    • Brev med afgørelse fra de danske myndigheder (med henvisning til hvilken paragraf, din opholdstilladelse er givet efter)
    • Ansøgning om forlængelse af opholdstilladelse, hvis din opholdstilladelse udløber inden studiestart  

    Betaling for uddannelsen 

  • Opfylder du ikke adgangskravene for den uddannelse, du ønsker at søge ind på, kan du læse mere om hvilke muligheder du har her

    Hvis du er i tvivl, om du kan blive optaget på uddannelsen til byggetekniker, er du velkommen til at kontakte vores optagelsesvejleder. 

  • Sådan søger du ind 

    Du skal udfylde og underskrive din ansøgning samt uploade dokumentation på optagelse.dk. Du skal søge under "videregående uddannelse" på siden og derefter vælge den uddannelse, du vil søge ind på.  

    Har du brug for hjælp? 

    Du kan finde vejledninger til selve ansøgningen på optagelse.dk. Har du spørgsmål til din ansøgning, du ikke kan finde svar på, er du velkommen til at kontakte vores optagelsesteam på studieservice.info@via.dk

    Følg din ansøgning 

    Du kan følge behandlingen af din ansøgning på VIAs optagelsesportal, som er nemStudie.dk. Når du har søgt ind på en uddannelse gennem optagelse.dk, vil du efter lidt tid modtage en mail, til den mailadresse, du har angivet på optagelse.dk, hvor du bliver bedt om at oprette en bruger på nemStudie.  

    Du kan også finde svar på de mest stillede spørgsmål i FAQ'en til nemStudie her. 

    Vær opmærksom på, at du får vigtige informationer vedrørende din ansøgning gennem nemStudie, og det er derfor vigtigt, at du opretter en bruger og logger ind på portalen med jævne mellemrum i hele ansøgningsperioden. 

    Svar på din ansøgning 

    Du får svar på din ansøgning den 28. juli via nemStudie.dk

    Det er også her, du skal bekræfte, om du vil have den tilbudte studieplads. Husk at acceptere studiepladsen inden for den angivne tidsfrist – ellers mister du den. 

  • Klage – kun ved retlige spørgsmål 

    Du kan klage til Uddannelses- og Forskningsstyrelsen, når klagen vedrører retlige spørgsmål vedrørende din afgørelse. Fristen for at indgive en klage er 2 uger fra den dag, afgørelsen er meddelt. 

    Det betyder, at du kan klage, hvis du mener, at afgørelsen strider imod gældende ret f.eks. forvaltningsloven, lov om ligestilling af kvinder og mænd og de almindelige forvaltningsretlige principper. Du kan ikke klage over faglige vurderinger og konkrete skøn. 

    Hvis du fortsat mener, at afgørelsen strider imod gældende ret, skal du sende din klage til VIA University College studieservice.optag@via.dk, senest 2 uger efter den dato, hvor du modtog afgørelsen. I det tilfælde hvor sagen ikke genoptages, sender VIA den samlede sag videre til Uddannelses- og Forskningsstyrelsen. 

    Klagevejledning - Uddannelses- og Forskningsministeriet 

    Regler for ansøgning og optagelse

    Inden du søger ind på VIAs uddannelser, anbefaler vi, at du orienterer dig i reglerne for ansøgning og optagelse.
    Fejl i ansøgningen kan betyde, at du ikke kan blive optaget på uddannelsen.

    Læs om reglerne for ansøgning og optagelse

  • Har du spørgsmål til ansøgning og optagelse, er du velkommen til at kontakte vores optagelsesvejleder: 

    Marlene Sand
    T:+ 45 87 55 43 20
    E: studieservice.info@via.dk

    Træffetider på telefon:
    Mandag - torsdag 9-13
    Fredag 10-12

Mød studerende og færdiguddannede

Hvorfor er det fedt at læse til byggetekniker? Og hvordan ser verden ud som færdiguddannet? Bliv klogere, når nuværende og tidligere studerende fra uddannelsen deler deres erfaringer med alt fra studiemiljø og praktik til mulighederne for at specialisere sig og åbne døre til mange forskellige jobveje.

At studere til byggetekniker

  • På uddannelsen til byggetekniker lærer du at planlægge byggerier. Du får en bred forståelse for byggeriets forskellige faser, og du bliver i stand til at samarbejde med arkitekter, bygherrer og håndværkere.

    Uddannelsen til byggetekniker tager to år og er bygget op af fire semestre. De første tre semestre på uddannelsen er identiske med de tre første semestre på uddannelsen til bygningskonstruktør, som du har mulighed for at fortsætte på. På 4. semester har du mulighed for at arbejde individuelt i forbindelse med din afsluttende eksamensopgave. 

    Uddannelsens opbygning

    1. semester: Boligbyggeri
    2. semester: Byggeri op til 2,5 etage
    3. semester: Erhverv og præfabrikation
    4. semester: Praktik og afgangsprojekt  

    Læs mere om det faglige indhold på de fire semestre

  • På uddannelsen til byggetekniker møder du forskellige former for undervisning fx holdundervisning, projekt- og gruppearbejde samt praktik i offentlige og private virksomheder.

    Uddannelsen veksler mellem teoretisk og praktisk undervisning. Den teoretiske undervisning foregår hovedsageligt i store hold kombineret med auditorieundervisning. Det praktiske arbejde får du i mindre grupper, hvor I arbejder med projekter og cases.

    Arbejde i studiegrupper

    Du bliver en del af en studiegruppe, hvor I sammen løser praksisorienterede projekter på hvert semester.  Det er med til at give jer en god forståelse for både faget, og for det kommende arbejde I skal varetage, når I løser konkrete opgaver i fællesskab.

    Tæt samarbejde med erhvervslivet

    Uddannelsen har et tæt samarbejde med virksomheder inden for branchen. Du kommer blandt andet på virksomheds- og byggepladsbesøg, hvor du møder færdiguddannede byggeteknikere, der fortæller om deres opgaver og arbejdsliv.

    Desuden får vi besøg af oplægsholdere fra erhvervslivet, der fortæller om branchen og deres egne karriereveje.

    I praktikken på 4. semester arbejder du på egen hånd i en virksomhed og er med til at løse opgaver sammen med de øvrige ansatte. Du kan tage din praktik i Danmark eller i udlandet.

    Fuldtidsstudie med forberedelse

    Du skal være opmærksom på, at uddannelsen til byggetekniker er et fuldtidsstudie, der kræver en gennemsnitlig arbejdsindsats på ca. 40 timer om ugen.

    Se eksempel på ugeskema (pdf)

  • På byggeteknikeruddannelsen bliver du en del af et studiemiljø, hvor både det faglige og det sociale fællesskab prioriteres højt. Gode sociale relationer gør en forskel gennem studietiden – både socialt og fagligt. Derfor har vi særligt fokus på at kombinere den første tid på studiet med blandede studieaktiviteter, så du får den bedste start.

    Sammen med dine medstuderende på campus, bliver du en del af et fagligt og dynamisk studiemiljø med blandt andet fredagscafé, sportsarrangementer, studenterpolitisk arbejde og fester på tværs af uddannelser.

    Mentorordning

    Alle nye studerende får på 1. semester tilknyttet en mentor, der gennem møder hjælper dig til at få den bedst mulige start på uddannelsen. Mentorordningen er tænkt som en faglig og social støtte.

    Ordningen er en hjælp til at komme godt i gang med dit nye liv som studerende.

Her kan du læse til byggetekniker

Du kan tage byggeteknikeruddannelsen på 4 forskellige adresser i Midtjylland.

  • Vil du have en uddannelse med nærvær, holdundervisning og et socialt studiemiljø, der omfavner internationalisering, så er byggeteknikeruddannelsen i Holstebro noget for dig. 

    Nært studiemiljø med godt sammenhold 

    I Holstebro bliver du del af et studiemiljø med cirka 200 studerende på bygningskonstruktøruddannelsen. Vi er et mindre uddannelsessted med god kontakt mellem undervisere og studerende både i og uden for undervisningen.  

    Samarbejde med erhvervslivet 

    Vi har et tæt samarbejde med erhvervslivet, som bliver integreret i undervisningen i form af cases, foredrag, oplæg, events og virksomhedsbesøg. 

    Fagligt og socialt 

    Som studerende på byggeteknikeruddannelsen er det vigtigt, at du føler dig godt tilpas i dine nye studieomgivelser. Vi har derfor fokus på, at du som studerende får skabt gode sociale relationer, da det kan gøre en forskel gennem studietiden – både socialt, fagligt og i forhold til at gennemføre studiet.  

    I den første uge deltager du i et skræddersyet introforløb, som bidrager til den faglige såvel som den sociale del. Du vil opleve almindelig holdundervisning, gåtur i lokalområdet med fokus på arkitektur og bygningskonstruktion, praktiske informationer, øvelser i teambuilding samt event arrangeret af nuværende studerende, som er med i rådet KSR (Konstruktørernes Studerendes Råd). 

    Campus Holstebro 

    Campus Holstebro er et moderne uddannelseshus med sundhedsfaglige, pædagogiske, socialfaglige og tekniske uddannelser. Vi har cirka 2.500 studerende fordelt på 9 uddannelser, og dermed får du gode muligheder for et fagligt og socialt fællesskab på tværs af uddannelser.  

    Læs mere om Campus Holstebro

    Kontakt os

    VIA Bygningskonstruktøruddannelsen i Holstebro
    Gl. Struervej 1
    7500 Holstebro

    Studie-, erhvervs- og karrierevejleder
    Pia Susan Kristensen 
    E: pskr@via.dk
    T: +45 87 55 43 56 

  • Bliv byggetekniker i Horsens, hvis du ønsker at blive en del af et stærkt fagligt og internationalt miljø. 

    Campus Horsens har et spændende studiemiljø med 27 forskellige uddannelser og cirka 2.900 studerende, heraf 1.300 Internationale studerende. Det betyder, at du får mulighed for samarbejde på tværs af fag med studerende fra andre uddannelser for eksempel ingeniører eller produktionsteknologer. 

    Dialogbaseret undervisning 

    På uddannelsen til byggetekniker og bygningskonstruktør i Horsens har vi cirka 500 studerende. Vi er et uddannelsessted, der har fokus på den enkelte, og du får holdundervisning med god dialog med din underviser. 

    Samarbejde med erhvervslivet 

    Vi har et tæt samarbejde med erhvervslivet, som bliver integreret i undervisningen i form af cases, foredrag, oplæg, events og virksomhedsbesøg. 

    Fagligt og socialt fællesskab 

    Når du som ny studerende møder den første dag på uddannelsen, vil du allerede ved hoveddøren blive budt velkommen af både undervisere og studerende fra de øvrige semestre.  

    Det er vigtigt for os, at du får en god start på dit nye studie og dit nye studieliv. Derfor har vi i de første uger fokus på at hjælpe dig til rette med alle de praktiske ting, ligesom vi arrangerer en række forskellige faglige og sociale aktiviteter, som giver dig mulighed for at opbygge gode relationer med dine studiekammerater.  

    Campus Horsens 

    Campus Horsens har sin helt egen internationale puls. Her er der fokus på at uddanne studerende, der kan arbejde på tværs af fagligheder, sprog og kulturer. Som studerende lærer I at udnytte hinandens forskelligheder i en forståelse af, at I skal nå et fælles mål. Det er en vigtig læring at tage med sig, når du skal videre ud på et globalt arbejdsmarked. 

    Der er samtidig masser af sociale aktiviteter på Campus Horsens, og der er liv på campus døgnet rundt. 

    Læs om Campus Horsens 

    Kontakt os

    VIA Bygningskonstruktøruddannelsen i Horsens
    Banegårdsgade 2
    8700 Horsens

    Studie-, erhvervs- og karrierevejleder
    Jørgen Søgaard
    E: jsg@via.dk
    T: +45 87 55 41 46

  • På byggeteknikeruddannelsen i Aarhus studerer du på en moderne og international campus. Her får du mulighed for at prøve kræfter med de nyeste digitale trends inden for byggebranchen. 

    Brug af nyeste teknologi 

    I Aarhus bliver du del af et studiemiljø med cirka 850 studerende. Vi har fokus på et højt fagligt niveau, og vi har en ambition om at være på forkant med byggebranchens teknologiske udvikling. 

    Derudover får du rig mulighed for at samarbejde med internationale studerende i løbet af din uddannelse. 

    Samarbejde med erhvervslivet 

    Vi har et tæt samarbejde med erhvervslivet, som bliver integreret i din undervisning i form af cases, foredrag, oplæg, events og virksomhedsbesøg. 

    Fagligt og socialt sammenhold 

    De første par uger på studiet bliver du introduceret til dine medstuderende, dine undervisere, campus og studiemiljøet. 

    Gode sociale relationer gør en forskel gennem studietiden – både socialt, fagligt og i forhold til at gennemføre studiet. Derfor er vi på uddannelsen og de andre studerende optaget af at byde jer velkomne og lave aktiviteter for jer i løbet af det første semester. 

    Blandt andet er den første fredag på studiet tilegnet teambuilding og introfest. Derudover får du tildelt en mentor, der gennem samtaler på det første semester er med til at sørge for, at du får en god start på studiet. 

    Campus Aarhus C 

    Campus Aarhus C er VIAs nyeste campus lige midt i Aarhus. Derudover er det Danmarks suverænt største uddannelsescampus i professionshøjskolesektoren. Her bliver du en del af et moderne studiemiljø sammen med 16 forskellige danske og internationale uddannelser og mere end 7.000 studerende.  

    Campussen har et undervisnings- og videnmiljø i centrum af Aarhus med udearealer tæt ved åen, gåafstand til banegården og rutebilstationen. ARoS, Musikhuset og det kreative miljø på Godsbanen er campussens nærmeste naboer. 

    Læs om Campus Aarhus C 

    Kontakt os 

    VIA Bygningskonstruktøruddannelsen i Aarhus
    Ceresbyen 24
    8000 Aarhus C

    Steen Bendsen Poulsen  
    E: stpo@via.dk 
    T: +45 87 55 40 70 

    Goar Ovsepyan Pallesen  
    E: gopa@via.dk  
    T: +45 87 55 40 60

  • På byggeteknikeruddannelsen i Randers kommer du til at være med til at starte en ny campus op på Minervavej 57 i Paderup. Byggetekniker- og bygningskonstruktørholdet i 2024 kommer til at være den første uddannelse, der flytter ind i lokalerne, som er i gang med at blive renoveret til at indeholde topmoderne faciliteter.  

    Brug af nyeste teknologi 

    I Randers har vi fokus på et højt fagligt niveau, og vi har en ambition om at være på forkant med byggebranchens teknologiske udvikling.  

    Samarbejde med erhvervslivet 

    Vi har et tæt samarbejde med erhvervslivet, som bliver integreret i din undervisning i form af cases, foredrag, oplæg, events og virksomhedsbesøg. 

    Fagligt og socialt sammenhold 

    De første par uger på studiet bliver du introduceret til dine medstuderende, dine undervisere, campus og studiemiljøet. 

    Gode sociale relationer gør en forskel gennem studietiden – både socialt, fagligt og i forhold til at gennemføre studiet. Derfor er vi på uddannelsen og de andre studerende optaget af at byde jer velkomne og lave aktiviteter for jer i løbet af det første semester.  

    Campus Randers 

    Selvom du kommer til at have din hverdag på Minervavej, vil du stadig være tilknyttet Campus Randers og kunne udnytte dens faciliteter og studiemiljø. Her får du et studieliv på en moderne og overskuelig campus sammen med i alt 900 studerende fra bygningskonstruktør-, byggetekniker-, sygeplejerske-, pædagog-, psykomotorik- og læreruddannelsen. 

    Læs mere om Campus Randers

    Kontakt os

    VIA Bygningskonstruktøruddannelsen i Randers
    Minervavej 57
    8960 Randers

    Studievejleder
    Steen Bendsen Poulsen  
    E: stpo@via.dk
    T: +45 87 55 40 70 

Praktik og internationale muligheder

På uddannelsen til byggetekniker skal du på 4. semester i 10 ugers praktik i enten en dansk eller udenlandsk virksomhed. Her skal du afprøve de kompetencer, du har fået på uddannelsen, i praksis. Du har også mulighed for at opnå internationale kompetencer i løbet af uddannelsen.

  • Du har mulighed for at komme i praktik både offentlige og private virksomheder fx:

    • Arkitektfirmaer
    • Boligforeninger
    • Entreprenører og håndværksfirmaer
    • Rådgivende ingeniørfirmaer
    • Konsulentfirmaer med tilknytning til byggebranchen
    • Leverandører og producenter af byggekomponenter og byggevarer
    • Stat, regioner og kommuner

    Praktik i udlandet

    Du har gode muligheder for at komme i praktik i udlandet. Det giver dig mulighed for at opleve en ny kultur, få indsigt i den internationale byggebranche og skabe et internationalt netværk. 

    Endvidere kan en udenlandspraktik være en stor personlig oplevelse, der også giver dig større selvstændighed.

  • På praktikstedet løser du opgaver på lige fod med de øvrige ansatte. Efterhånden som du får opbygget dine faglige kompetencer, vil du typisk få overdraget mere og mere ansvar for løsning af opgaver. 

    Praktikopholdet kan samtidig blive afsættet til dit bachelorprojekt, som du kan udarbejde i samarbejde med praktikvirksomheden. 

    Praktikvejleder 

    Under praktikken er du tilknyttet en praktikvejleder fra VIA. Derudover har du en kontaktperson på praktikstedet, som har ansvaret for praktikkens forløb. 

    • Du skal selv søge praktiksted, men uddannelsen har kontakt til en række entreprenører, arkitekt- og ingeniørfirmaer, og du kan benytte vores kontaktnet til at finde en virksomhed, der arbejder med dét, du interesserer dig for. 

  • Internationale kompetencer 

    Ved at deltage i internationale aktiviteter på din uddannelse får du mulighed for at opleve en ny kultur, få indsigt i den internationale byggebranche, skabe netværk og få nye perspektiver på dit fag. Det giver dig værdifulde erfaringer og kompetencer til at arbejde i en international sammenhæng efter endt uddannelse – kompetencer som er i høj kurs blandt arbejdsgiverne.

    Dine muligheder 

    På uddannelsen til byggetekniker, har du mulighed for at rejse ud i verden på praktikophold. Det kan du gøre på dit 4. semester. 

    Du kan også deltage i vores tværfaglige forløb på 3. semester. Her får du mulighed for at rejse til Rumænien eller Tanzania sammen med studerende fra andre uddannelser. 

    Den internationale vejleder, praktikkoordinatoren og VIAs Karrierecenter står klar til at hjælpe dig med at undersøge dine muligheder, hvis du ønsker at rejse ud. 

    Det er også en mulighed at opnå interkulturelle kompetencer ved at deltage i internationale aktiviteter hjemme, f.eks. internationale valgfag eller projektsamarbejde med vores partnere rundt omkring i verden.  

    Her kan du se nogle eksempler på hvordan VIA studerende har opnået interkulturelle kompetencer. 

Job og karriere

På VIA uddanner vi byggeteknikere i tæt samarbejde med erhvervslivet, og du vil under hele din uddannelse orientere dig mod virksomheder, der efterfølgende kan blive din arbejdsgiver.

  • Som byggetekniker bliver du byggepladsens samlende led. Du får kompetencer til at diskutere de overordnede principper i byggeriet med arkitekter og bygherrer. Samtidig bliver du håndværkernes sparringspartner, når de skal løse tekniske udfordringer eller skal vælge materialer. Med en uddannelse som byggetekniker kan du finde arbejde i mange typer virksomheder med tilknytning til byggebranchen i både Danmark og udlandet.  Byggeteknikere finder typisk job hos:

    • Arkitekter
    • Entreprenører
    • Håndværksmestre
    • Producenter af byggeelementer
  • Med en uddannelse som byggetekniker har du mulighed for at videreuddanne dig til bygningskonstruktør.

    VIA udbyder uddannelsen til bygningskonstruktør på dansk og engelsk:

    Læs om uddannelsen til bygningskonstruktør

    Læs om uddannelsen Architectural Technology & Construction Management

  • Vi har et karrierecenter, Karrierecenteret, som kan hjælpe dig med overgangen fra at være studerende til at blive en del af arbejdslivet. 

    Karrierecentret tilbyder rådgivning om at finde studiejob, praktik eller fuldtidsjob. De kan også rådgive dig om, hvordan man skriver et CV og ansøgninger, og så arrangerer de blandt andet Company Dating, hvor studerende og virksomheder møder hinanden på en uformel måde. 

    Læs mere om Karrierecenteret. 

Kontakt

  • Optagelsesvejleder

    Marlene Sand
    T: + 45 87 55 43 20
    E: studieservice.info@via.dk

    Træffetider på telefon:
    Mandag - torsdag 9-13
    Fredag 10-12

    • Campus Horsens 

      Jørgen Søgaard 
      T: +45 87 55 41 46 
      E: jsg@via.dk 

      Campus Holstebro 

      Pia Susan Kristensen 
      T: +45 87 55 43 56 
      E: pskr@via.dk 

      Campus Aarhus C 

      Steen Bendsen Poulsen  
      T: +45 87 55 40 70 
      E: stpo@via.dk 

      Goar Ovsepyan Pallesen  
      T: +45 87 55 40 60 
      E: gopa@via.dk 

      Campus Randers 

      Steen Bendsen Poulsen  
      T: +45 87 55 40 70 
      E: stpo@via.dk

Få besvaret dine spørgsmål om byggeteknikeruddannelsen

    • Byggetekniker er en erhvervsakademiuddannelse, som varer 2 år. Du kan blive optaget på uddannelsen til byggetekniker, hvis du har en relevant erhvervsuddannelse eller en gymnasial eksamen.

      Der er studiestart på uddannelsen i februar og august, og du kan læse til byggetekniker på VIA i Holstebro, Horsens og Aarhus.

       
  • Som byggetekniker lærer du at planlægge, håndtere og tegne byggerier. Du får en bred forståelse for byggeriets mange faser, som giver dig forudsætninger for at samarbejde med de forskellige aktører i byggeprojektet.

    På uddannelsen lærer du om boligbyggeri, etagebyggeri (op til 2,5 etage), erhverv og præfabrikation. Og endelig afslutter du uddannelsen til byggetekniker med en praktik og et afsluttende projekt.

  • Som byggetekniker er du en eftertragtet profil til byggebranchen og har gode jobmuligheder. Som nyuddannet byggetekniker har du i gennemsnit en løn på 38.300 kr. (Kilde UG.dk)