”I min optik er vi professionelle madnørder, fordi vi nørder med mad og ernæring på evidensbaserede måder i forhold til både forebyggelse og behandling af sygdomme. Men det er ikke nok at vide en masse om ernæring. Det handler også om psykologi og sundhedspædagogik,” forklarer Cecilie Qvick Jørgensen.
Hun er 22 år og læser på 4. semester af VIA Ernæring og sundhedsuddannelsen i Aarhus. Hun har valgt toningen klinisk diætetik, der har fokus på diætbehandling af syge mennesker.
”Jeg havde biologi på A-niveau i gymnasiet, og jeg syntes, det var spændende at lære om kroppens fysiologi og anatomi. På et tidspunkt havde vi et emne om kost og sygdom, og jeg blev meget fascineret af, hvor stor betydning ernæring har i forhold til en lang række sygdomme,” fortæller Cecilie.
Professionsbachelor giver garanti for praktik
For at blive sikker i sit studievalg valgte Cecilie at tage i studiepraktik på VIA i 3. g.
”Jeg var blandt andet med til en forelæsning om glykolysen og fordøjelsesprocesser. Det virkede svært, men også rigtig spændende. Jeg vil anbefale alle at tage i studiepraktik. Det giver et godt indblik i studiet, og det er fedt at høre, hvad de studerende selv fortæller om hverdagen,” siger Cecilie.
Hun har bevidst valgt at læse en professionsbachelor, fordi hun gerne vil kombinere teorien på Campus Aarhus N med at komme ud i forskellige praktikforløb i løbet af uddannelsen. Desuden får hun mulighed for at lave projekter i samarbejde med virksomheder og borgere.
Får ansigter på teorien
”Jeg var i formidlingspraktik på Tradium på 3. semester. Her planlagde og gennemførte jeg en del af undervisningen på grundforløbet for ernæringsassistenter. Jeg havde blandt andet valgt et emne om bælgfrugter og proteiner. Jeg lærte vildt meget ved at skulle formidle min viden til andre,” forklarer Cecilie.
Hun kan også godt lide, når fagpersoner og borgere bliver inviteret ind på VIA og indgår i undervisningen. Det er med til at sætte ansigter på teorien.
”Jeg har blandt andet været med til at interviewe en borger, der kom ind på skolen for at fortælle om sit liv med gigt. Og vi har fået undervisning af læger og diætister udefra, der kommer med virkelige eksempler fra deres hverdag. Det er med til at give teorien endnu mere mening og relevans,” siger Cecilie.
Foreninger og fester
Men studielivet handler ikke kun om det faglige. Cecilie fortæller om fredagsbar, fester og mange forskellige foreninger og tilbud.
”Da jeg startede på studiet, oplevede jeg, at alle var ivrige for at lære hinanden af kende. Måske er man selv lidt nervøs, men de andre har det jo på samme måde. På vores uddannelse har vi blandt andet en forening, der hedder ”Vild med mad”. Her laver vi mad og spiser sammen på tværs af årgange. Det er vildt hyggeligt,” fortæller Cecilie.
Ved siden af studiet har hun et studiejob ved Hjerteforeningen, hvor hun underviser i hjertesund kost på Madværkstedet og laver hjertesund mad sammen med deltagerne på holdet.
Praktik giver smagsprøve på drømmejob
Cecilie glæder sig til at skulle ud i praktik på et hospital, hvor hun kommer til at møde patienter og skal vejlede dem i forhold til ernæring.
”Det kan fx være patienter med diabetes, nyresygdomme eller hjertekarsygdomme. Det er alle sammen sygdomme, som vi har haft teoretisk undervisning omkring på skolen. Jeg glæder mig til at komme ud og omsætte min viden om ernæring til noget, som de mennesker kan bruge,” siger Cecilie.
På spørgsmålet om fremtidens drømmejob lyder hendes svar:
”Jeg ser helt klart mig selv arbejde som klinisk diætist på et hospital, men jeg kunne godt tænke mig at kombinere det med undervisning, for jeg kan godt lide at formidle. For mig ville det ideelle være at arbejde de fleste dage på et hospital og supplere det med undervisning af andre sundhedsprofessionelle eller en særlig patientgruppe, fx patienter med diabetes. Jobmulighederne med den her uddannelse er heldigvis mange.”
Cecilies bedste råd til dig, der overvejer at læse ernæring og sundhed
-
Tag i studiepraktik og til åbent hus, inden du søger ind. På den måde kan du komme ud og tale med de nuværende studerende på uddannelsen og få deres personlige fortællinger om, hvordan det er at gå på uddannelsen.
-
Bliv ikke skræmt af læsemængden på uddannelsen. Mød op til forelæsninger og klasseundervisning, så skal det nok gå.
-
Køb dine bøger brugt, og spar nogle penge.
-
Vær åben for at lære nye mennesker at kende. Tag med til de sociale arrangementer, der bliver arrangeret, når du starter på uddannelsen.
Hvad er en professionsbachelor?
En professionsbachelor tager typisk 3,5 år og kombinerer teori med udfordringer fra virkeligheden. Det kan fx være projekter i samarbejde med virksomheder og organisationer samt obligatoriske praktikforløb. Her får du altså praktisk erfaring og noget at skrive på dit CV undervejs i din uddannelse. På den måde bliver du pro, allerede inden du er færdig med at studere.