”Da jeg skulle vælge uddannelse efter gymnasiet, valgte jeg ud fra, hvad jeg fagligt var god til. Derfor blev det matematik på universitetet. Men det viste sig, at det ikke var det rigtige for mig, og jeg droppede ud på tredje semester. Derfor vil jeg råde alle til først og fremmest at vælge ud fra, hvad de synes er interessant,” siger Astrid Lund Clement.
Hun er 22 år og læser nu på 4. semester på ernæring og sundhedsuddannelsen på Campus Aarhus N. Samtidig har hun studiejob som studenterstudievejleder på uddannelsen, hvor hun rådgiver og vejleder unge, der overvejer at gå i samme retning.
Ikke i tvivl efter åbent hus
”Jeg har altid syntes, at kost, træning og sundhed er mega interessant. At kroppen er interessant. Men jeg havde bare aldrig tænkt det som en karrierevej, før jeg stod og var droppet ud af mit matematik-studie og skulle finde på noget andet at læse,” forklarer Astrid.
Hun fandt frem til ’professionsbachelor i ernæring og sundhed’ ved at researche på forskellige uddannelser inden for sundhed på nettet.
”Ernæring og sundhed er en relativ ny uddannelse. Men jeg syntes, den lød mega spændende og besluttede mig for at tage til U-days (åbent hus) for at få en fornemmelse af, om det var noget for mig. Det var det. Derefter har jeg ikke været i tvivl,” fortæller Astrid.
Valg mellem to studieretninger
Det første år af uddannelsen er basisdelen og ens for alle studerende, der får en grundlæggende viden om blandt andet biokemi, fysiologi, fødevareteknologi og psykologi. Efter basisdelen skal man vælge mellem to studieretninger: Sundhedsfremme og diætetik eller Fødevarer og ledelse.
”Jeg har valgt Sundhedsfremme og diætetik, fordi jeg synes, det er spændende at få en dyb faglig forståelse for, hvordan den mad, vi spiser, påvirker vores krop. Hvad betyder det, når man har glutenallergi eller er laktoseintolerant? Hvordan kan maden hjælpe til at forebygge, at man udvikler type-2 diabetes? Hvordan kan mad optimere elitesportsudøveres præstationer? Det er virkelig interessant teori,” forklarer Astrid.
Undervisning med kostvejledning af borgere
Hun fortæller, at undervisningen bygger på et tæt samspil med det erhvervsliv, hvor man skal ud og arbejde, når man er færdiguddannet.
”Vi har fx haft et kostvejlederforløb i undervisningen, hvor vi havde rigtige klienter inde, som vi skulle vejlede. De havde reelle kostproblematikker med fx at tabe sig eller tage på, som vi skulle hjælpe dem med. Det er noget af det, jeg synes, der er mega godt ved den her uddannelse. Jeg kan hele tiden se en vej hen imod et arbejde. Det er ikke blot en masse teori,” siger Astrid.
Drømmejob inden for elitesport
Når hun er færdiguddannet professionsbachelor i ernæring og sundhed, drømmer hun om at komme til at arbejde med elitesportsudøvere.
”Jeg synes, det er dybt interessant med ernæringens rolle i den præstation, det er, at presse sin krop til det yderste. Det er fascinerende, hvordan nogle mennesker kan det,” siger Astrid og fortsætter:
”Alternativt kan jeg også sagtens forestille mig at blive selvstændig kostvejleder. Jeg kan rigtig godt lide den individuelle vejledning af borgere, hvor jeg skal støtte og hjælpe den enkelte med at finde vedkommendes egen motivation til en kostændring,” fortæller Astrid.
Kostvejledning handler om mere end mad
Det har overrasket hende, hvor meget fokus, der er på psykologi og sundhedspædagogik i uddannelsen.
”Men det giver rigtig god mening. For det handler om at finde løsninger tilpasset den enkelte borger, hvis fx en kostomlægning skal virke på den lange bane. Det er vigtigt at få skabt en god connection, så klienten åbner sig op og engagerer sig i forløbet. Det giver de bedste forudsætninger for succes,” forklarer Astrid.
Hun glæder sig til, at hun på næste semester skal ud i en længere praktik i en virksomhed. Derigennem får hun endnu mere praktisk erfaring med det teoretiske fundament inden for ernæring og sundhed, som hun hele tiden bygger ovenpå.
Astrids bedste råd til dig, der overvejer at læse ernæring og sundhed:
- Sæt dig ind i, hvad uddannelsen nærmere går ud på ved at læse hjemmesiden og studieordningen.
- Tag til åbent hus (U-days), eller benyt dig af tilbuddet ’Bliv studerende for en dag’. På den måde får du et realistisk indblik i, hvordan det er at gå på uddannelsen, og hvad det kræver af dig.
- Vælg uddannelse ud fra, hvad du synes er interessant. Ikke hvad du er god til. Det handler om, hvad du skal bruge de næste 50 år af dit liv på. Hvis du er i tvivl, så vent et år med at søge ind. Du behøver ikke at have så travlt med at komme i gang.