Adgangskrav på uddannelsen i design og business

Design og business er en 1,5 årig top-up uddannelse. Det betyder, at du kan bruge den til at bygge ovenpå en 2-årig erhvervsakademiuddannelse og på den måde få en professionsbachelor.

Her kan du læse om de adgangskrav, som du skal opfylde for at søge ind. Udover at opfylde adgangskravene skal du også aflevere en optagelsesprøve. Den kan du læse mere om under step 3.

Adgangsgrundlag

Du kan søge optagelse på baggrund af nedenstående uddannelser. Dog skal du være opmærksom på, at din mulighed for at blive optaget er bedst, hvis uddannelsen har faglig relation til den specialeretning, som du vælger at søge ind på.

  • Designteknolog
  • Multimediedesigner
  • Entreprenørskab og design
  • Markedsføringsøkonom
  • Service- og oplevelsesøkonom
  • Handelsøkonom
  • Produktionsteknolog
  • Eller en anden relevant videregående uddannelse. 

    Opfylder du ikke adgangskravene?

    Hvis du ikke opfylder adgangskravene, har du mulighed for at søge om optagelse på andet grundlag. Læs mere om individuel konkret vurdering (IKV) her

    Kontakt studievejlederne for vejledning om optagelse på andet grundlag