Overvejer du en fremtid som bygningskonstruktør eller byggetekniker?
Vil du se, hvordan de studerende arbejder i en tegnestue? Kom til åben tegnestue på VIAs campusser, og oplev uddannelsen til bygningskonstruktør og byggetekniker helt tæt på.
Mød VIAs studerende på uddannelsen til bygningskonstruktør, og oplev en arbejdende tegnestue sammensat af studerende fra de 7 semestre på uddannelsen, hvor de studerende sidder og arbejder med deres semesterprojekter. Få et indblik i måden at arbejde med projekter, hør om uddannelsens opbygning og tag en uformel snak med studerende, når de deler ud af deres erfaringer fra uddannelsen.
Brænder du for at arbejde med store og små byggeprojekter fra start til slut? Vil du have fingrene i alt fra opmåling, materialevalg og konstruktion til projektering og projektstyring i byggeriet, så er VIA Bygningskonstruktør noget for dig.
- Hør om uddannelsen
-
Oplev en arbejdende tegnestue
- Tag en snak med de studerende
- Mød undervisere og studievejleder
- Få informationer om uddannelsen
- Lær om jobmuligheder
Byggetekniker - en uddannelse på kun 2 år
Uddannelsen til bygningskonstruktør er en professionsbachelor, som varer 3,5 år. Er det for lang tid at studere, så har du muligheden for at blive byggetekniker på bare 2 år. De første 3 semestre (1,5 år) går du på uddannelsen til bygningskonstruktør, og er du derefter mættet af studielivet, og hungrer efter at komme ud på arbejdsmarkedet, kan du færdiggøre din uddannelse efter et afsluttende projekt på 4. semester, og derefter komme ud med en uddannelse som byggetekniker.
Få besvaret dine spørgsmål om uddannelsen til åben tegnestue.