Vi søger viden og udvikler løsninger til byggebranchen med fokus på menneskers samspil med de byggetekniske muligheder. Vi arbejder indenfor indeklima, nudging og ressourcebesparende løsninger.
Andrea Mortensen fortæller i filmen om, hvordan menneskers adfærd påvirker indeklimaet og hvordan nudging kan anvendes i den forbindelse.
Med afsæt i praktiske udfordringer arbejder vi tæt sammen med eksterne partnere fra byggeriets praksis og den offentlige sektor. Forskningen er praksisnær og implementerbar, og formidles i undervisningen til studerende på byggeriets uddannelser.
"Det oplevede indeklima” er et forskningsprojekt, som undersøger udviklingen af en gruppe studerendes oplevelse af indeklimaet i deres projektlokaler før og efter information om ventilationsanlæggets funktion.
VIA Byggeri, Aarhus
Mette Falbe-Hansen Civilingeniør, lektor
E: mefh@via.dk
Projektet skal optimere indeklimaet i folkeskolen ved brug af nudgingværktøjer udviklet af eleverne. Udviklingen er sket på baggrund af indeklimatiske målinger og spørgeskemaundersøgelser.
Projektets overordnede idé er at udvikle en undervisningspakke med fokus på indeklima.
Bankagerskolen, Horsens
Andrea Mortensen Ph.d., lektor
E: amot@via.dk
Projektet kobler dagslyshåndtering fra byplan- til bygningsniveau, samt eksemplificerer tværfaglige dilemmaer mellem dagslys, arkitektur og termisk indeklima i jagten på de gode dagslysforhold.
Du kan se en præsentation af VIAs Maria Gaardsted Kamper på Building Green om dagslys i det bebyggede miljø her (YouTube).
I projektet er der fokus på de tværfaglige dilemmaer mellem dagslys, arkitektur og termisk indeklima.
Arkitema, MOE, Dansk Center for Lys, støttet af Realdania
Maria Gaardsted Kamper Cand.polyt., lektor
E: maeg@via.dk