Klima- og forsyningsingeniør

I en verden præget af klimaforandringer og miljømæssige udfordringer står behovet for grøn omstilling tydeligere end nogensinde. Klima- og forsyningsingeniører spiller en afgørende rolle i at forme en bæredygtig fremtid, hvor håndtering af regnvand, klimatilpasning, drikkevandsforsyning, spildevandshåndtering og udvikling af vedvarende energi er centrale elementer.
To studerende arbejder i laboratoriet

Type
Diplomingeniør
Varighed
3,5 år
Studieby
Horsens
Studiestart
August
Praktik
20 uger

Adgangskrav og optagelse

For at blive optaget på klima- og forsyningsingeniøruddannelsen, skal du opfylde bestemte adgangskrav. Du kan søge ind på uddannelsen enten gennem kvote 1 eller kvote 2.

  • Uddannelsen til klima- og forsyningsingeniør (i daglig tale bare klimaingeniør) har studiestart i Horsens hvert år i august. Du er garanteret en studieplads, hvis du lever op til adgangskravene. Der er frit optag på uddannelsen, uanset om du søger gennem kvote 1 eller kvote 2.

    Ansøgningsfrister:

    Kvote 1 (ansøgningsfrist 5. juli kl. 12.00)
    Kvote 2 (ansøgningsfrist 15. marts kl. 12.00)

    Du kan dog søge om optagelse helt frem til studiestart, hvis der er ledige pladser på uddannelsen.

    Adgangsgivende eksamen

    Du skal have en af disse eksamener for at søge om optagelse:

    • Studentereksamen (stx) 
    • Højere teknisk eksamen (htx) 
    • Højere handelseksamen (hhx) 
    • Højere forberedelseseksamen (hf) 
    • Studiekompetencegivende eksamen ifm. erhvervsuddannelse (eux)
    • Adgangskursus til ingeniøruddannelserne
    • Gymnasiale indslusningsforløb for flygtninge og indvandrere (gif) 
    • Gymnasiale eksaminer fra Grønland, Færøerne, Duborg skolen og A. P. Møller skolen
    • Godkendt udenlandsk gymnasial eksamen
    • Herunder dokumentation på studieprøven i dansk eller danskkundskaber svarende til et B-niveau

    Specifikke adgangskrav

    • Matematik A
    • Engelsk B
    • Fysik B eller geovidenskab A
    • Kemi C eller bioteknologi A

    Alle de krævede fag skal være bestået med et vægtet gennemsnit på minimum 2,0. Det vægtede gennemsnit udregnes af alle karakterer, der fremgår af dit eksamensbevis. Kravet gælder optagelse i både kvote 1 og kvote 2. 

  • Du søger ind på uddannelsen til klima- og forsyningsingeniør på optagelse.dk, hvor du skal vælge "Diplomingeniør i Klima og forsyningsteknik" med KOT-nummer 49700.

    OBS: Vi forbeholder os ret til ikke at oprette hold i tilfælde af for få ansøgere. 

    Har du brug for hjælp, kan du kontakte vores studievejleder om optagelse.

    Læs mere om ansøgningen under fanen 'Ansøgningsproces'. 

    Ansøgere uden dansk statsborgerskab

    Er du ikke EU/EØS – borger skal du dokumentere din opholdsstatus, da dette er afgørende for, om du opfylder kriterierne for at være berettiget til en gratis uddannelse i Danmark.

    Følgende skal uploades som dokumentation for din opholdstilladelse:

    • For-og bagside af opholdskortet
    • Brev med afgørelse fra de danske myndigheder (med henvisning til hvilken paragraf, din opholdstilladelse er givet efter)
    • Ansøgning om forlængelse af opholdstilladelse, hvis din opholdstilladelse udløber inden studiestart 

    Betaling for uddannelsen

  • Opfylder du ikke alle adgangskravene for den uddannelse, du ønsker at søge ind på, kan du se nedenfor hvilke muligheder, du har her.

    Til orientering er der mulighed for betinget optag på Klimaingeniør.

    Adgangskursus til ingeniøruddannelser

    Hvis du har en erhvervsmæssig uddannelse og mangler en adgangsgivende eksamen, kan du tage et adgangskursus til ingeniøruddannelserne.

    Adgangskurset varer et år og er målrettet dig, som har en erhvervsuddannelse eller to års relevant erhvervserfaring.

    Læs mere om VIAs adgangskursus til ingeniøruddannelser.

  • Sådan søger du ind

    Du skal udfylde og underskrive din ansøgning samt uploade dokumentation på optagelse.dk. Du skal søge under "videregående uddannelse" på siden og derefter vælge den uddannelse, du vil søge ind på. 

    Har du brug for hjælp?

    Du kan finde vejledninger til selve ansøgningen på optagelse.dk. Har du spørgsmål til din ansøgning, du ikke kan finde svar på, er du velkommen til at kontakte vores optagelsesteam på studieservice.info@via.dk

    Du kan også finde svar på de mest stillede spørgsmål i FAQ'en her.

    Følg din ansøgning

    Du kan følge behandlingen af din ansøgning på VIAs optagelsesportal, som er nemStudie.dk. Når du har søgt ind på en uddannelse gennem optagelse.dk, vil du efter lidt tid modtage en mail, hvor du bliver bedt om at oprette en bruger på nemStudie. 

    Vær opmærksom på, at du får vigtige informationer vedrørende din ansøgning gennem nemStudie, og det er derfor vigtigt, at du opretter en bruger og logger ind på portalen med jævne mellemrum i hele ansøgningsperioden.

    Svar på din ansøgning

    Du får svar på din ansøgning den 28. juli via nemStudie.dk.

    Det er også her, du skal bekræfte, om du vil have den tilbudte studieplads. Husk at acceptere studiepladsen inden for den angivne tidsfrist – ellers mister du den.

  • Klage – kun ved retlige spørgsmål

    Du kan klage til Uddannelses- og Forskningsstyrelsen, når klagen vedrører retlige spørgsmål vedrørende din afgørelse. Fristen for at indgive en klage er 2 uger fra den dag, afgørelsen er meddelt.

    Det betyder, at du kan klage, hvis du mener, at afgørelsen strider imod gældende ret f.eks. forvaltningsloven, lov om ligestilling af kvinder og mænd og de almindelige forvaltningsretlige principper. Du kan ikke klage over faglige vurderinger og konkrete skøn.

    Hvis du fortsat mener, at afgørelsen strider imod gældende ret, skal du sende din klage til VIA University College studieservice.optag@via.dk senest 2 uger efter den dato, hvor du modtog afgørelsen. I det tilfælde hvor sagen ikke genoptages, sender VIA den samlede sag videre til Uddannelses- og Forskningsstyrelsen.

    Klagevejledning  — Uddannelses- og Forskningsministeriet

    Regler for ansøgning og optagelse

    Inden du søger ind på klimaingeniøruddannelsen, anbefaler vi, at du orienterer dig i reglerne for ansøgning og optagelse. Fejl i ansøgningen kan betyde, at du ikke kan blive optaget på uddannelsen.

    Læs om reglerne for ansøgning og optagelse

  • Har du spørgsmål om optagelse, er du velkommen til at kontakte vores optagelsesvejleder for uddannelsen:

    Marlene Sand
    T: + 45 87 55 43 20
    E: studieservice.info@via.dk

Mød studerende og færdiguddannede

At studere til klima- og forsyningsingeniør

Uddannelsen til klima- og forsyningsingeniør er en professionsbachelor, hvor der er en tæt sammenhæng mellem teori og praksis. Allerede under uddannelsen får du stor indsigt i, hvordan arbejdet som klima- og forsyningsingeniør ser ud - hvad end det drejer sig om forsyning af rent drikkevand, håndtering af spildevand eller klimatilpasningsprojekter. 

  • Uddannelsen til klima- og forsyningsingeniør er tilrettelagt, så du fra den første dag kommer til at arbejde med ingeniørrelevante opgaver inden for drikkevand, spildevand, regnvand, fjernvarme, grøn omstilling, klimatilpasninger eller klimaændringer. 

    Du får undervisning i matematik, fysik, kemi, så du har en naturvidenskabeligt basis til at arbejde med løsninger, der kræver komplicerede beregninger.

    Se kursusbeskrivelser for uddannelsen til klima- og forsyningsingeniør

    Internationalt element i din uddannelse

    Hos VIA arbejder vi henimod at alle studerende har et internationalt element i løbet af deres uddannelse, enten gennem at rejse ud eller ved at deltage i aktiviteter med et internationalt tilsnit hjemme. Se eksempler på internationale elementer her eller læs mere om hvad internationalisering betyder i VIA her.

  • Uddannelsen består af praksisorienteret undervisning, der er en blanding af klasseundervisning og problembaseret projektarbejde. Vi tilrettelægger i videst muligt omfang undervisningen, så du lærer teorier gennem konkrete opgaver, cases og projekter.

    Problembaseret læring

    Vi har et tæt samarbejde med forsyningsbranchen, og du vil derfor komme til at arbejde med helt konkrete udfordringer fra praksis på uddannelsen. Det kan fx være et forsyningsselskab, der har problemer med regnvand i en ny udstykning, hvor du er med til at finde en løsning, selskabet kan bruge.

    På den måde lærer du at omsætte din faglige viden fra uddannelsen til konkrete handlinger, og du får samtidig en føling med, hvordan ingeniører i forsyningsbranchen bidrager med specifikke kompetencer - hvilket gør dig klar til arbejdsmarkedet efter endt uddannelse. 

    I begyndelsen af uddannelsen er projekterne styret af dine undervisere, men efterhånden får du stadig større indflydelse på, hvordan du vil arbejde og med hvad. 

    Vi forventer også, at du gradvist tager mere ansvar – præcis som din kommende arbejdsgiver vil gøre. Vores mål er at klæde dig bedst muligt på til at imødekomme disse forventninger. 

    Øvelser i laboratoriet

    Uddannelsen til klima- og forsyningsingeniør har flere veludstyrede laboratorier med moderne analyseudstyr.

    Laboratorieøvelser indgår som en del af uddannelsen på 1.-4. semester, men særligt hvis du laver eksperimenter i dine semesterprojekter fra 3. semester og generelt når du specialiserer dig fra 6. semester. Du kommer fx til at analysere drikkevandsvandprøver og udføre målinger på omsætning i spildevand for at følge den biologiske proces i nedbrydningen.

    Virksomhedsbesøg

    Vi tager på virksomhedsbesøg ved virksomheder i forsyningsbranchen, samt hos dem der er med til at producere de instrumenter, som du vil bruge på studiet. Det giver dig brugbar viden om branchen, hvor du møder ingeniører, der præsenterer deres projekter, udstyr og arbejdsmetoder.

    Samtidig får du mulighed for at starte dit eget professionelle netværk.

    Computerkrav

    På uddannelsen er der nogle særlige specifikationer til din computer. Vi har erfaring med, at vores specialsoftware fungerer bedst på PC.

    Læs om computerkrav før studiestart (pdf)

  • På VIAs ingeniøruddannelser er der mange muligheder for at engagere sig i studiemiljøet. Der er blandt andet foreninger i VIA, som du kan engagere dig i, der har både sociale, faglige og studenterpolitiske formål. Du kan også dyrke det sociale liv i fredagsbarer, til studenterfester eller en eftermiddag med brætspil.

    Uddannelsen til klima- og forsyningsingeniør holder til på Campus Horsens. Her møder du et internationalt studiemiljø, hvor du færdes sammen med studerende fra andre lande, med andre sprog og en anden kultur.

    Læs mere om studielivet på Campus Horsens

    Særligt for nye studerende

    Vi laver et fælles introforløb på campus, hvor du er sammen med både din egen klasse og med studerende fra VIAs andre ingeniøruddannelser. Du bliver del af et socialt fællesskab, hvor ingeniørstuderende lærer hinanden at kende. 

    I løbet af studiestarten vil du møde både undervisere, studievejledere og mentorer, der er klar til at besvare dine mange spørgsmål og fortælle om dit nye studie. 

    Udover den faglige introduktion til dit nye studie og sociale aktiviteter, får du også en introduktion til mulighederne på Campus Horsens og i Horsens by.

  • Du kan søge om SU på su.dk

    Find kontaktoplysninger på VIAs SU-vejledere

    Desuden kan du søge om SPS (Specialpædagogisk Støtte), hvis du har funktionsnedsættelse.

    Find kontaktoplysninger på VIAs SPS-vejledere

    Du har ikke krav på løn under praktikken, men de fleste virksomheder vælger at aflønne praktikanter. Får du ikke løn, så får du din SU med. Det gælder både i ind- og udland. 

Praktik og internationale muligheder

På uddannelsen til klima- og forsyningsingeniør skal du på 5. semester i 20 ugers praktik i en virksomhed. Her får du brugt din faglige viden fra studiet i praksis, og du får en forsmag på det arbejde, du kommer til at udføre som færdiguddannet forsyningsingeniør. 

Du kan også vælge at tage din praktik i udlandet. Et udlandsophold giver dig både mulighed for at opleve og bruge dit fag i en anden kultur, og samtidig få værdifulde erfaringer og kompetencer til at arbejde i en international sammenhæng efter endt uddannelse.

  • Du kan tage din praktik i en virksomhed efter eget valg. Det kan fx være hos:

    • Rådgivende ingeniørvirksomheder
    • Forsyningsselskaber
    • Entreprenørvirksomheder
    • Offentlige myndigheder
  • På praktikstedet løser du opgaver på lige fod med de øvrige ansatte. Du får normalt tilknyttet en erfaren ingeniør, der kan vejlede dig med faglig sparring og støtte.

    Efterhånden som du får opbygget dine faglige kompetencer, vil du typisk få overdraget mere og mere ansvar for løsning af opgaver.

    Økonomi under praktikken

    Du har ikke krav på løn under praktikken, men de fleste virksomheder vælger at aflønne praktikanter. Får du ikke løn, så får du din SU med. Det gælder både i ind- og udland. 

  • Vi har kontakt til en række virksomheder inden for forsyningsbranchen, der beskæftiger ingeniører. Du kan bruge vores kontaktnet til at finde en virksomhed, der arbejder med dét, du interesserer dig for.

    VIAs Karrierecenter kan også være behjælpelig med kontakter til både danske og udenlandske virksomheder.

  • Internationale kompetencer

    Ved at deltage i internationale aktiviteter på din uddannelse får du mulighed for at opleve og bruge dit fag i en anden kultur. Det giver dig værdifulde erfaringer og kompetencer til at arbejde i en international sammenhæng efter endt uddannelse – kompetencer som er i høj kurs blandt arbejdsgiverne

    Dine muligheder

    På klima- og forsyningsingeniøruddannelsen, har du mulighed for at rejse ud på studie- eller praktikophold af kortere eller længere varighed hos en af vores mange partnere i hele verden.

    På 5. semester kan du tage din praktik i en virksomhed eller organisation i udlandet og på 6. semester har du mulighed for at tage på udveksling hos en af vores partnerinstitutioner rundt om i verden. Den internationale vejleder, praktikkoordinatoren og VIAs Karrierecenter står klar til at hjælpe dig med at undersøge dine muligheder hvis du ønsker at rejse ud.

    Det er også en mulighed at opnå interkulturelle kompetencer ved at deltage i internationale aktiviteter hjemme, f.eks. internationale valgfag eller projektsamarbejde med vores partnere rundt omkring i verden. 

    Her kan du se nogle eksempler på hvordan VIA studerende har opnået interkulturelle kompetencer.

Job og karriere

På VIA uddanner vi ingeniører i tæt samarbejde med erhvervslivet, og du vil under hele din uddannelse orientere dig mod virksomheder, der efterfølgende kan blive din arbejdsgiver. Det kalder vi praksisnære uddannelser.

  • På uddannelsen til klima- og forsyningsingeniør får du kompetencer til at arbejde med nogle af de vigtigste områder for et velfungerende samfund: drikkevandsforsyning, spildevandsbehandling og varmeforsyning.

    Klimatilpasning er integreret i uddannelsen, så du lærer at håndtere de udfordringer, klimaforandringerne bringer med sig - lige fra ekstreme vejrforhold til at sikre begrænsede naturressourcer.

    Fremtidige arbejdsopgaver

    Dine fremtidige arbejdsopgaver kunne fx bestå af at sikre rent drikkevand til fremtidige generationer, håndtere konsekvenserne af klimaforandringer eller sørge for, at spildevand bliver behandlet korrekt, så sygdomme og forurening af vandmiljøet undgås. Du kan også bidrage til den grønne omstilling ved at være med til at udfase fossile brændsler og omlægge til vedvarende energikilder.

  • Gode jobmuligheder

    Du har som klima- og forsyningsingeniør gode jobmuligheder både i Danmark og i udlandet. Du kan finde karriereveje i vandforsynings-, spildevands- og fjernvarmeselskaber, rådgivende ingeniørfirmaer, entreprenørvirksomheder eller i det offentlige, herunder kommuner, regioner eller Vejdirektoratet. Samtidig vil du have mulighed for at bidrage til løsningen af den stigende globale udfordring med rent drikkevand og spildevandshåndtering i udlandet.

    Bred kompetenceprofil

    Som klima- og forsyningsingeniør kan du desuden udfylde forskellige jobprofiler, herunder projektmedarbejder, projektleder, modellør, byggeleder, miljømedarbejder og måske endda klimakoordinator, alt efter din interesse og ambitioner.

    Med en uddannelse som klima- og forsyningsingeniør fra VIA vil du bære på en stor rygsæk af kompetencer. Du vil fx både besidde brede ingeniørfaglige kompetencer, personlige og forretningsmæssige kompetencer og mere specialiserede kompetencer inden for vand, bæredygtighed og energi.

  • Som klimaingeniør har du mange spændende muligheder for at videreudvikle dine kompetencer gennem efteruddannelse. 

    Se dine muligheder for efteruddannelse på VIA her.

    Du har også mulighed for at læse videre til civilingeniør ved at tage en toårig overbygningsuddannelse.

  • På Campus Horsens har vi et Karrierecenter, som kan hjælpe dig med overgangen fra at være studerende til at blive en del af arbejdslivet.

    Karrierecentret tilbyder rådgivning om at finde studiejob, praktik eller fuldtidsjob. De kan også rådgive dig om, hvordan man skriver et CV og ansøgninger, og så arrangerer de blandt andet Company Dating, hvor studerende og virksomheder møder hinanden på en uformel måde.

    Læs om Karrierecenter

Kontakt

  • Har du spørgsmål om optagelse, er du velkommen til at kontakte vores optagelsesvejleder:

    Marlene Sand
    + 45 87 55 43 20
    studieservice.info@via.dk

  • Har du spørgsmål om det faglige indhold på uddannelsen, kan du ringe eller skrive til:

    Natalia Nowak
    Uddannelseskoordinator
    +45 87 55 41 98
    nnow@via.dk

    Har du specifikke spørgsmål om uddannelsen kan du kontakte studievejledningen:

    eng.studycounselling@via.dk  

  • Uddannelsen til Klima- og forsyningsingeniør

    Campus Horsens
    Banegårdsgade 2
    8700 Horsens

    T: +45 87 55 00 20.
    E: horsens@via.dk

    Find os på Google Maps

    Åbningstider

    Telefonerne er åbne:
    Mandag - torsdag kl. 7:30 – 15:30
    Fredag kl. 7:30 – 14:30