Den sociale diplomuddannelse svarer til ét års fuldtidsstudie (60 ECTS point), men er tilrettelagt som en deltidsuddannelse, der strækker sig over 3 år.
Du vælger selv i hvilket tempo, du vil tage uddannelsen, blot den er færdiggjort inden for 6 år. På den måde er det nemt at forene videreuddannelse med familieliv og karriere. Du kan også vælge kun at tage enkelte moduler som efteruddannelse.
Uddannelsen består af:
- 2 obligatoriske moduler svarende til 15 ECTS point
Videnskabsteori og socialt arbejde
Undersøgelses- og udviklingsarbejde - 3 valgfrie moduler svarende til 30 ECTS point
- Med uddannelsesretning: to retningsspecifikke valgmoduler á 10 ECTS og et valgmodul á 10 ECTS eller to valgmoduler á 5 ECTS.
- Med valgfri specialisering (uden uddannelsesretning): valgmoduler svarende til 30 ECTS. - 1 obligatorisk afgangsprojekt svarende til 15 ECTS point
Se også den grafiske oversigt over den sociale diplomuddannelses opbygning.
Du har mulighed for at specialisere dig ved at vælge en af vores uddannelsesretninger, fx Børn og unge, Børnehandicap, Børnerådgiver: inddragelse og samtaler med børn, unge og familier, Unge i sårbare positioner, Psykosocialt arbejde, Seksualvejledning, Supervision, Demens. Hver retning har2 retningsspecifikke moduler a 10 ECTS, som du skal tage, hvis du ønsker retningen. Du kan kombinere de retningsspecifikke moduler med ét valgmodul på 10 ECTS eller to på 5 ETCS.
Du kan selv vælge rækkefølgen af dine moduler. Du kan fx vælge at starte uddannelsen med det obligatoriske modul om Videnskabsteori og socialt arbejde, men du har også mulighed for at starte med de mere fagspecifikke moduler indenfor det område, du har lyst til at specialisere dig i. Du har så mulighed for at tage de obligatoriske moduler efterfølgende.
Længere nede på siden kan du se de retninger og moduler vi udbyder på uddannelsen. Se uddannelsens studieordning for en generel oversigt over alle de moduler, der indgår i uddannelsen.
Læs mere om Den sociale diplomuddannelse