Panelsamtale


dialog

Her kan du læse om panelet, og den samtale de deltager i på Rethink Being Human konferencen.

Session: Fremkald dit håb, mod og din indre aktivist

Hvad kan en præst engageret i Greenpeace, en forsker engageret i Scientist Rebellion og en strategisk virksomhedsaktivist inden for bæredygtighed lære os om håb, mod og handlekraft?

Forskningen og historien er fyldt med eksempler på, at aktivisme og sociale bevægelser kan påvirke den politiske dagsorden, råbe politikerne op eller skabe nye sociale fællesskaber. De kan skabe forandringer, hvor det etablerede system ikke kan eller vil skabe politisk, kulturel eller social forandring.

Fælles for paneldeltagerne er, at de har vist modet til at gå langt i forsvaret af vores klima, miljø og natur. I en samtale om mod og handlekraft vil vi undersøge, hvad der får disse mennesker til at handle og mobilisere deres mod.

I forlængelse af paneldebatten inviteres du til at finde din egen indre aktivist. Hvor kan du gøre en forskel, og hvordan fremkalder du dit mod?

Om paneldeltagerne

Laura Horn er lektor i politisk økonomi på Roskilde Universitet. Hun er aktivist i Scientist Rebellion. Sammen med andre inspirerende aktivister bruger hun sin viden og sin krop i civil ulydighed i den eskalerende klimakollaps.

Laura Horn

Sarah Kragh Dedieu er sognepræst i Sct. Johannes Kirke i Vejle og holdt håbsandagt efter begravelsen af Vejle Fjord i april 2024. Et klimaaktivistisk event der blev arrangeret af Greenpeace Danmark og Danmarks Sportsfiskerforbund for at skabe politisk opmærksomhed om iltsvindet i fjorden.

Sarah Kragh

Daniella Schmidt har arbejdet med bæredygtighed i over 15 år og er i dag strategisk bæredygtighedsaktivist i energikoncernen SEF A/S.

Daniella Schmidt