Anne Weber Carlsen


Anne Weber Carlsen

Her kan du læse om Anne Weber Carlsen, og den session hun står for på Rethink Being Human konferencen.

Session: Den levende organisation

Hvordan kan vi skabe de rette betingelser for regenerative og livgivende organisationer? Hvad nu hvis vi lader os inspirere af naturen og udvikler vores organisationer med en naturinspireret tilgang til ledelse?

Anne Weber vil introducere regenerativ tænkning og metoder i praksis. Sammen med Kristine Schou, HR Chef for Koncern HR i Vejle Kommune, vil de dele erfaringer fra deres arbejde med regenerativ ledelsesudvikling i Vejle Kommune. De har sat sig for at undersøge, om en organisation med 10.000 ansatte kan skabe større trivsel og opnå bedre resultater ved at arbejde og lede med inspiration fra naturen.

Om Anne Weber Carlsen

Anne Weber Carlsen er medstifter af konsulentfællesskabet Human by Nature, som arbejder med regenerativ ledelses- og organisationsudvikling. Hun har været selvstændig konsulent og facilitator siden 2004 og var før det ansat som konsulent, underviser og leder i en række private og offentlige virksomheder.