På VIA kan du uddanne dig til tøjdesigner, møbeldesigner, grafisk designer, pattern designer (konstruktør) og retail designer.
På specialeretningen Fashion Design lærer du at gøre dine kreative idéer omkring tøj til virkelighed og designe bæredygtige produkter til modebranchen.
På specialeretningen Furniture Design lærer du at designe møbler og boligprodukter med fokus på æstetik, funktionalitet, konstruktion, materialer og bæredygtige løsninger.
På specialeretningen Visual Communication Design lærer du at arbejde med grafik og visuel kommunikation i mode- og livsstilsbranchen. Det kan eksempelvis være logoer, illustrationer, magasiner, brochurer, websites og indhold til sociale medier.
På specialeretningen Pattern Design lærer du at konstruere de skabeloner (mønstre), som de forskellige stykker stof bliver klippet efter, inden de bliver syet sammen til et stykke tøj. Formen på de forskellige dele af et mønster har stor betydning for, hvordan tøjet kommer til at se ud. Og hvordan det føles at have på.
På specialeretningen Retail Design & Business lærer du at indrette fysiske og online butikker med udgangspunkt i kundernes behov og adfærd.