Deakin University bliver drevet af den australske regering, og universitetet er anerkendt over hele verden på grund af undervisningens høje kvalitet.
Deakin University har ansat undervisere fra flere end 40 forskellige lande, hvilket i sig selv betyder, at Universitetet har en meget international profil.
Om studierne
Studerende ved Deakin School of Nursing bliver tilbudt en kombination af forelæsninger, mindre hold (tutorials) samt praktikstudier (lab sessions). Dertil kommer konkrete praktikforløb både ved private og offentlige sygehuse, klinikker mm.
Længden af de kliniske perioder varierer i forhold til hvilke units du vælger at følge. I tilknytning til alle units vil der være obligatoriske opgaver, der varierer af omfang og vægtning.
På Deakin læser du 30 ECTS på 14 uger. Det betyder at du i den tid ikke skal regne med at kunne ret meget andet end at studere. Hvis du gerne vil rejse rundt i forbindelse med dit ophold skal du planlægge det før eller efter studierne.
Kurser og moduler
Deakin School of Nursing udbyder en række units (moduler/kurser), som du kan vælge imellem. Det er på 2. studieår, altså 3. og 4. semester, som du kan studere på Deakin University.
- De valgte units skal matche det danske semester, hvor du ønsker udveksling mht. indhold
- Du skal have det nødvendige 30 ECTS-points, og dette sikres praktisk ved, at dine units sammenlagt har 4 australske ”credit points” pr. semester
Semestrene er:
- Klinisk lederskab af patient- og borgerforløb. Fagene på Deakin passer bedst om foråret/1. trimester
- Situationsbestemt kommunikation i samspil med patient, borger, pårørende og fagprofessionelle i og på tværs af sektorer. Fagene passer bedst til udveksling om efteråret/2.trimester
- Læs mere om valg af units
En anden undervisning
Du skal være forberedt på, at undervisningen i Australien adskiller sig meget fra den, du er vant til. Undervisningen ved Deakin består af en kombination af online forberedelse, holdundervisning i mindre hold, træning i klinisk laboratorium og praktik. Den største forskel er, at en meget stor del er online og selvstudier. Det er krav, at du er aktiv online og i studiegrupper.
Gode engelskkundskaber
En anden stor forskel er naturligt nok sproget. Det kræver en vis omstilling at vende sig til at modtage undervisning og læse på engelsk. I denne forbindelse er det vigtigt at tilføje, at vi har erfaring for, at langt størsteparten af de danske studerende hurtigt vænner sig til det engelske sprog og klarer sig udmærket. Vær dog opmærksom på sprogkravene under punktet Ansøgning.
Alle opgaver skal selvfølgelig laves på engelsk, og det er naturligvis en betingelse, at de bestås.
Læs mere