”Det er en kæmpe omvæltning at gå fra at være studerende til at arbejde 37 timer om ugen. Når jeg kigger tilbage på det år, der er gået, er der virkelig sket meget. Det har været en stejl læringskurve, men jeg er rigtig glad for mit job og for at været gået psykiatriens vej,” fortæller Emilie Skovgaard Dam.
Hun er 25 år og arbejder som sygeplejerske på psykiatrisk sengeafsnit, Regionshospitalet Randers. Her blev hun fastansat allerede inden sin sidste eksamen på VIA Sygeplejerskeuddannelsen i Randers og startede i februar 2022.
Gode kollegaer er altafgørende
”Jeg er glad for mit job, for jeg føler, at jeg kan være med til at gøre en stor forskel for patienterne. De fleste, der kommer her, er i en eller anden form for krisesituation og har virkelig brug for hjælp. Det kan fx være mennesker i dyb depression, eller mennesker, der oplever en forværring af deres bipolare lidelse eller angst,” forklarer Emilie og uddyber:
”Sygeplejen er meget bred inden for psykiatrien, og jeg føler, at jeg bruger mig selv, min personlighed og mit omsorgsgen rigtig meget i arbejdet. Jeg følte mig rimelig rustet igennem det, vi har lært i løbet af uddannelsen. Men det har været altafgørende, at jeg har fået rigtig gode og erfarne kolleger, som jeg kan støtte mig op af. Især i starten.”
Nyuddannede får en mentor
Emilie fortæller, at hun kom ind i et mentorforløb på afdelingen, da hun startede. Og hun har aldrig følt, at hun har stået alene med tingene. Hun kan altid få hjælp af kollegaer, hvis hun føler behov for det.
”Jeg har virkelig været nervøs for, hvordan det ville blive at komme ud i sundhedsvæsenet som nyuddannet sygeplejerske i forhold til pres og ansvar. Al den negative omtale i medierne påvirker én rigtig meget, når man er studerende. Men jeg blev positiv overrasket. Det betyder meget at blive taget godt imod af søde kolleger,” siger Emilie.
Samtidig lægger hun ikke skjul på, at det var nogle hårde måneder i starten, hvor hun skulle lære en ny afdeling, en ny kultur og nye kolleger at kende.
Ingen jobs er lyserøde hele tiden
”Jeg synes, arbejdet er mega spændende. Og nu, efter et års tid i jobbet, har jeg fået mere faglig selvtillid. Det er en fed følelse. Vores patienter er meget forskellige og har forskellige behov. Derfor går jeg hjem fra arbejde hver dag og føler, at jeg har lært noget nyt,” siger Emilie og tilføjer:
”Vi oplever jævnligt verbale trusler, og patienter, der kaster med ting. Men vi går meget op i sikkerhed, og vi har et rigtig godt kollegaskab, hvor man ved, at der altid er en, der har ens ryg.”
Emilie fortæller, at hun helt naturligt nogle gange bliver påvirket følelsesmæssigt af episoder med patienterne. Men hun har lært at håndtere det professionelt og huske på, at det ikke er personlige angreb rettet mod hende. Men et udtryk for at patienterne kan være meget forpinte og have det rigtig svært.
”Generelt oplever jeg, det er fedt og meget givende at gå på arbejde, men selvfølgelig er det ikke lyserødt hele tiden. Det er der vel ingen jobs, der er?,” spørger Emilie retorisk.