Mød Ida Thaarup

Stilling: Socialfaglig rådgiver på Aarhus Krisecenter
Uddannelse: Socialrådgiver

ida-thaarup

 

Mit job

Jeg har valgt at uddanne mig som socialrådgiver, fordi jeg altid har interesseret mig for udsatte mennesker. Og for, hvordan vi som samfund afhjælper sociale problemer. Derudover tiltalte det mig, at socialrådgiveruddannelsen er en meget bred uddannelse med mange forskellige jobmuligheder.

Jeg vil gøre en forskel for udsatte kvinder og børn - og hjælper kvinder, der har brug for hjælp - og i nogle tilfælde beskyttelse. Ida Thaarup

Et alsidigt arbejde

Jeg arbejder som socialfaglig rådgiver på Aarhus Krisecenter. Her arbejder jeg med kvinder, der har været udsat for vold i nære relationer.

Mit arbejde er meget alsidigt og består både af visitation, bearbejdningssamtaler, samt rådgivning og vejledning. 
Man kan bo op til 14 kvinder med deres børn på krisecentret. Og de kan bo der i op til tre måneder.

Som socialrådgiver på et krisecenter, møder jeg kvinder i en meget svær og sårbar situation. Kvinderne har ofte komplekse problemer, som ikke kun inkluderer et liv med vold.

Mine råd

  • Brug tiden som studerende til at være undersøgende og nysgerrig på de mange områder som uddannelsen rummer.

  • Det kan betale sig at engagere sig i praktikken. Ved at være ydmyg og vise engagement, kan det bane vej for et studiejob, gode kontakter og brugbar erfaring.

Mange fag er i spil

I mit arbejde får jeg derfor mulighed for at bruge min viden fra uddannelsen. Både inden for jura, psykologi, samfundsvidenskab og socialt arbejde.

Kvinderne tildeles kontaktpersoner, der følger dem under deres ophold. Og som tilrettelægger den enkeltes forløb. Det betyder, at jeg får stor indflydelse og mulighed for at arbejde selvstændigt med hver enkelt sag.

Jeg har altid interesseret mig for udsatte mennesker, samt hvordan vi som samfund afhjælper sociale problemer.  Ida Thaarup

Mød flere studerende og færdiguddannede