Når du søger ind på psykomotorikuddannelsen, skal du udfylde en KOT-ansøgning med dokumentation samt skrive en motiveret ansøgning og vedlægge foto.
Dette er forudsætningen for at viderebehandle din ansøgning.
Kommer du til en adgangsgivende samtale, vil vi lave en samlet vurdering på baggrund af denne og din motiverede ansøgning.
Dette vil blive behandlet fortroligt, og vi opbevarer hele din ansøgning efter gældende regler.
Hvad er en motiveret ansøgning?
En motiveret ansøgning er ikke et CV, men en præsentation af dig og dine kvalifikationer og en begrundelse for, hvorfor du søger optagelse på netop den pågældende uddannelse.
En motiverede ansøgning skal fylde max én A4-side, svarende til 2.400 tegn.
Din motiverede ansøgning skal sige noget om:
- Din motivation for at søge denne uddannelse – hvorfor har du valgt uddannelsen?
- En beskrivelse af dine kvalifikationer og læg især vægt på dem, der kvalificerer dig til uddannelsen
- Hvilke aktiviteter har givet dig disse kvalifikationer? (husk at vedlægge dokumentation for alle dine aktiviteter)
- Hvordan har du gjort en indsats for at blive en god studerende på netop denne uddannelse?
- Din overvejelse af, hvad du vil bruge uddannelsen til.
- En demonstration af, at du har sat dig ind i, hvad uddannelsen går ud på.
Regler for ansøgning og optagelse
Inden du søger ind på uddannelsen, skal du læse reglerne for ansøgning og optagelse. Det er vigtigt, da fejl i din ansøgning er dit eget ansvar, og det kan betyde, at du ikke kan blive optaget på uddannelsen.
Reglerne beskriver:
- Generelle regler og procedurer vedr. ansøgning og optagelse
- Ansøgning gennem kvote 1 og 2
- Ansøgning om merit
- Ansøgning om individuel kompetencevurdering
- Ansøgning med en udenlandsk eksamen
Læs reglerne for ansøgning og optagelse