EUV - Pædagogisk assistentuddannelse
Hvis du er over 25 år, kan du tage uddannelsen som erhvervsuddannelse for voksne (EUV)
EUV varer normalt 42 uger. Det afhænger af din øvrige skolegang, og uddannelsen kan maksimalt vare op til to år.
Du kan tage en EUV på tre forskellige måder:
- EUV1 - hvis du har mindst to års relevant erhvervserfaring, kan du søge direkte ind på EUV1.
- EUV2 - hvis du har en anden uddannelse eller mindre end to års erhvervserfaring, kan du søge ind på EUV2.
Du skal forinden have gennemført grundforløb 2 på social- og sundhedsskolen. Har du ikke grundforløb 2, skal du kontakte social- og sundhedsskolen i dit område.
- EUV3 - hvis du har en anden uddannelser eller ikke har erhvervserfaring, kan du søge ind på EUV3.
Du skal forinden have gennemført grundforløb 2 på social- og sundhedsskolen. Har du ikke grundforløb 2, skal du kontakte social- og sundhedsskolen i dit område.
Læs om hvornår og hvordan, du søger ind på pædagogisk assistentuddannelse
Send din ansøgning og søg ind på EUV
Ansøgningsfrister og uddannelsesstart
EUD + EUV 2 + EUV 3
Det er den enkelte kommune, der slår elevstillingerne op som pædagogisk assistent. Du skal derfor holde øje med stillingsopslag hos din kommune med uddannelsesstart til august fra medio april til medio maj. Og for uddannelsesstart i februar skal du holde øje med stillingsopslag hos din kommune fra medio oktober til medio december.
EUV 1
Der er løbende optag på uddannelsen. Uddannelsesstart maj og november.
EUD - Pædagogisk assistentuddannelse
EUD varer 2 år og 6 uger.
Du skal forinden have gennemført grundforløb 2 på social- og sundhedsskolen. Har du ikke grundforløb 2, skal du kontakte social- og sundhedsskolen i dit område.
Realkompetencevurdering (RKV)
Vi afholder realkompetencevurderingsmøder i efteråret for EUV 1 i både Horsens og Viborg. Idéen med en realkompetencevurdering, en RKV, er, at du ikke skal lære det samme to gange. I stedet får du mulighed for at bygge videre på dine erfaringer.
Når vi har modtaget din ansøgning, bliver du indkaldt til en realkompetencevurdering inden uddannelsesstart.
Læs mere om realkompetencevurderinger på ug.dk
Husk, du er altid velkommen til at kontakte os, hvis du vil vide mere om realkompetencevurdering.
Kontakt
Shazia Borup
E: smtb@via.dk
T: +45 87 55 36 65