Erfaren dagplejer løftede sin faglighed

51-årige Charlotte Tybring har været dagplejer i mange år. Og hun mener, det er vigtigt, at dagplejere løfter deres faglighed med uddannelse - fx som pædagogisk assistent.

Charlotte Tybring er pædagogisk assistent fra VIA University College

 

Når kommuner vælger at sende dagplejere på pædagogisk assistentuddannelse ved VIA University College, er der rift om pladserne i Hedensted Kommune. Ifølge 51-årige Charlotte Tybring var hun blandt de heldige, der, efter 16 år som dagplejer i hjembyen Tørring, er begejstret for sin nye uddannelse.

”Mange er skeptiske og tænker: ’Hvad kan de lære mig efter så mange års erfaring’? Jeg har lært utrolig meget ved at uddanne mig til pædagogisk assistent. Vi ser altid på barnets nærmeste udviklingszone, men glemmer ofte at se på vores egen. Der er sket utrolig meget i vores branche de sidste årtier, og VIA University College har givet mig en ny teoretisk ballast, så jeg er klædt på til at møde nutidens børn - og ikke mindst deres forældre. Børnene opnår mere læring, når læreplaner er et fælles projekt mellem mig og forældrene. Hvis vi dagplejere ikke vil miste alt til vuggestuerne, skal vi turde omstille os, og få et fagligt løft. Det har jeg fået med uddannelsen som pædagogisk assistent,” siger Charlotte Tybring.

Vil du læse til pædagogisk assistent på kort tid? Eller på deltid?

  • Du kan tage pædagogisk assistentuddannelsen på kort tid. Det tager 42 uger, hvis du har 2 års relevant erhvervserfaring og er fyldt 25 år. Og din arbejdsgiver har gode muligheder for at refusion af lønnen.
    Læs mere om Pædagogisk assistent på kort tid

Mød flere færdiguddannede