Pædagog

Pædagoguddannelsen er for dig, der gerne vil skabe en meningsfuld hverdag for andre. Du får et bredt kendskab til den pædagogiske verden, og samtidig bliver du specialist inden for enten dagtilbudspædagogik, skole- og fritidspædagogik eller social- og specialpædagogik.

5 VIA studerende på række på gul baggrund

Søg ind nu, og start allerede til februar 2025

Vil du gerne i gang med at studere, behøver du ikke at vente til sommer.

På VIA har vi studiepladser med studiestart i februar 2025, som du kan søge nu.


Type

 Professionsbachelor

Varighed

3,5 år

Studieby

Grenå, Holstebro, Horsens, Ikast, Randers, Viborg og Aarhus 

Studiestart

September og februar

Praktik

58 uger

Om uddannelsen til pædagog

  • For at blive optaget på pædagoguddannelsen, skal du opfylde bestemte adgangskrav. Du kan søge ind på uddannelsen enten igennem kvote 1 eller kvote 2.

    Kvote 1 (ansøgningsfrist 5. juli)

    I kvote 1 bliver du optaget alene på baggrund af dit eksamensgennemsnit. Du kan søge ind på pædagoguddannelsen via kvote 1, hvis du har en fuld gymnasial uddannelse.

    Få hjælp til at søge ind gennem kvote 1

    Kvote 2 (ansøgningsfrist 15. marts)

    I kvote 2 bliver du optaget på dine samlede kvalifikationer. Herunder også en eventuel adgangsgivende erhvervsuddannelse.  

    Få hjælp til at søge ind gennem kvote 2

    Optagelse med individuel, konkret vurdering

    Hvis du ikke opfylder de formelle adgangskrav til pædagoguddannelsen, kan du søge om at blive særligt vurderet ved en individuel konkret vurdering. 

    Læs mere om, hvad en individuel konkret vurdering er, og hvordan du søger

    Ansøgningsfrister

    Kvote 1: 5. juli kl. 12.00
    Kvote 2: 15. marts kl. 12.00

    Vi forbeholder os ret til ikke at oprette hold i tilfælde af for få ansøgere.

    Ansøgning til uddannelsen på optagelse.dk

    Når du vil søge ind på VIA Pædagoguddannelsen på optagelse.dk, skal du bruge KOT-numre til at finde den uddannelse, du ønsker at søge ind på.

    Find KOT-numrene for VIA Pædagoguddannelsen 

    På uddannelsen optager vi 50% gennem kvote 1 og 50% gennem kvote 2.

    Studiestart

    September og februar

    Se sidste års adgangskvotienter

    Opholdstilladelse – ansøgere uden dansk statsborgerskab

    Er du ikke EU/EØS – borger skal du dokumentere din opholdsstatus, da dette er afgørende for, om du opfylder kriterierne for at være berettiget til en gratis uddannelse i Danmark.

    Følgende skal uploades som dokumentation for din opholdstilladelse:

    • For-og bagside af opholdskortet
    • Brev med afgørelse fra de danske myndigheder (med henvisning til hvilken paragraf, din opholdstilladelse er givet efter)
    • Ansøgning om forlængelse af opholdstilladelse, hvis din opholdstilladelse udløber inden studiestart 

    Betaling for uddannelsen

    Betinget optagelse

    Vi tilbyder betinget optag på uddannelsen. Det betyder, at vi kan optage ansøgere, selvom adgangskravene ikke er opfyldt ved ansøgningsfristen.

    Kontakt vores studievejledere og hør nærmere.

    Læs om betinget optag

    Klage – kun ved retlige spørgsmål

    Du kan klage til Uddannelses- og Forskningsstyrelsen, når klagen vedrører retlige spørgsmål vedrørende din afgørelse. Fristen for at indgive en klage er 2 uger fra den dag, afgørelsen er meddelt.

    Det betyder, at du kan klage, hvis du mener, at afgørelsen strider imod gældende ret f.eks. forvaltningsloven, lov om ligestilling af kvinder og mænd og de almindelige forvaltningsretlige principper. Du kan ikke klage over faglige vurderinger og konkrete skøn.

    Hvis du fortsat mener, at afgørelsen strider imod gældende ret, skal du sende din klage til VIA University College, studieservice.optag@via.dk, senest 2 uger efter den dato, hvor du modtog afgørelsen. I det tilfælde hvor sagen ikke genoptages, sender VIA den samlede sag videre til Uddannelses- og Forskningsstyrelsen.

    Klagevejledning  — Uddannelses- og Forskningsministeriet

    Regler for ansøgning og optagelse

    Inden du søger ind på pædagoguddannelsen, anbefaler vi, at du orienterer dig i reglerne for ansøgning og optagelse.
    Fejl i ansøgningen kan betyde, at du ikke kan blive optaget på uddannelsen.

    Læs reglerne for ansøgning og optagelse

  • Pædagoguddannelsen er en generalist uddannelse. Men du skal også have en specialisering.

    Det betyder, at du både får et bredt kendskab til hele det pædagogiske arbejdsfelt og samtidig en særlig specialisering inden for en af tre specialiseringer.

    Fællesdelen – Pædagogens grundfaglighed

    Du starter din uddannelse med at blive undervist i pædagogens grundfaglighed. Undervisningen er fælles for alle studerende. Fællesdelen består af seks moduler og første praktikperiode. De tager samlet et år og seks uger. Du kommer blandt andet til at arbejde med:

    • På opdagelse i pædagogikkens verden
    • Køn, seksualitet, mangfoldighed.
    • Individ og fællesskab.
    • Pædagogen som myndighedsperson.
    • Samskabelse og medborgerskab.
    • Professionel dømmekraft, viden og etik.

    Søg mellem tre specialiseringer

    Efter første praktikperiode har du prøvet at arbejde indenfor et pædagogisk arbejdsområde. Herefter skal du lave en ansøgning, hvor du prioriterer dine ønsker om, hvilken specialisering du ønsker dig. Langt de fleste tildeles deres første prioritet. 

    • Dagtilbudspædagogik
    • Skole- og fritidspædagogik
    • Social- og specialpædagogik.

    Læs mere om de tre specialiseringer

    Valgfrie kompetenceområder

    Du skal vælge ét valgfrit kompetenceområde, som du skal have i to moduler. Imellem de to moduler er du i praktik, hvor du skal afprøve noget af det, du har arbejdet med inden for kompetenceområdet.

    Som studerende på VIA Pædagoguddannelsen har du mulighed for at vælge samtlige kompetenceområder. Hvis det kompetenceområde du ønsker, ikke udbydes, hvor du går, kan du tage det et andet sted i VIA. Men du hører stadig til på dit oprindelige hold. Du kan vælge mellem følgende kompetenceområder på VIA Pædagoguddannelsen:

    • Kreative udtryksformer
    • Natur og udeliv
    • Sundhedsfremme og bevægelse
    • Medier og digital kultur
    • Kulturprojekter og kulturelt iværksætteri
    • Social innovation og entreprenørskab
    • Kulturmøde og interkulturalitet

    Fire praktikperioder

    Du skal i praktik fire gange i løbet af din uddannelse. I praktikken skal du anvende de kompetencer, du har fået på uddannelsen, i praksis. Det er i praktikken, du møder det arbejdsfelt, du uddanner dig til.

    Den første praktikperiode ligger på andet semester og varer 6-7 uger. Anden og tredje praktikperiode ligger på henholdsvis tredje og femte semester. Begge varer et halvt år. Fjerde praktikperiode ligger i forbindelse med bachelorprojektet. 

    Afsluttende bachelorprojekt

    Du afslutter din uddannelse med et bachelorprojekt. Her arbejder du med en selvvalgt problemstilling inden for dit specialiseringsområde i tæt samarbejde med praktikstedet.

    Læs mere

    Læs studieordningen 

    Læs om tal og fakta om uddannelsen

  • Pædagoguddannelsen er et fuldtidsstudie, hvor du møder flere forskellige former for undervisning. Som fx holdundervisning, projekt- og gruppearbejde, samt praktik i pædagogiske institutioner. 

    Studieaktiviteter 

    Undervisningen veksler mellem teori og praktik. I den teoretiske undervisning møder du blandt andet holdundervisning, arbejde i studiegrupper, projektarbejde, forløb, hvor I afprøver teorien ude i pædagogiske institutioner og praktikforløb. 

    Arbejde i studiegrupper

    En væsentlig del af dit studie er studiegrupper. Som pædagogstuderende vil du opleve en hel del arbejde i studiegrupper. For som pædagog er det vigtigt at kunne samarbejde, og derfor er det også træning i samarbejdskompetencer at kunne få en studiegruppe til at fungere. Gruppearbejdet er også stedet at arbejde med opgaveskrivning, tilrettelæggelse af arbejdstid og ikke mindst stedet, hvor I diskuterer pædagogiske synsvinkler og afprøver pædagogiske overvejelser.

    Forberedelse er også studieaktivitet

    Vi har udarbejdet en studieaktivitetsmodel, der viser, hvordan undervisningen er fordelt på forskellige aktivitetstyper.

    Se studieaktiviteter i VIAs uddannelser

  • I løbet af pædagoguddannelsen er der fire praktikperioder - to korte og to lange. Her skal du afprøve de kompetencer, du har fået på uddannelsen, i praksis.

    Økonomi i praktikperioderne

    I første praktikperiode er du berettiget til at tage din SU med, mens både anden og tredje praktikperiode er lønnede. Den fjerde praktikperiode er i forbindelse med bachelorprojektet, hvor du arbejder sammen med praksis om din problemstilling. Her er du berettiget til SU.

    Transport til og fra dit praktiksted skal du selv afholde.

    Garanti for praktikplads

    Vi finder praktikpladser til de studerende, og du er dermed garanteret en praktikplads. I særlige tilfælde kan du selv få lov til at søge din egen praktikplads.

    International praktik

    Du kan også tage én eller begge lønnede praktikker i udlandet. VIA Pædagoguddannelsen har et omfattende internationalt samarbejde med forskellige pædagogiske institutioner på både nordisk, europæisk og globalt niveau. Det betyder, at du kan komme i praktik over hele verden.

    Praktikvejleder

    I praktikperioderne har du både en vejleder på praktikstedet og en på uddannelsen. Begge to følger og vejleder dig gennem hele praktikperioden.

    Temaer i praktikken

    Dagtilbudspædagogik

    • Pædagogens praksis
    • Relation og kommunikation
    • Samarbejde og udvikling

    Skole- og fritidspædagogik

    • Pædagogens praksis
    • Udviklings og læringsrum
    • Samarbejde og udvikling

    Social- og specialpædagogik

    • Pædagogens praksis
    • Relation og kommunikation
    • Samarbejde og udvikling
  • Som færdiguddannet pædagog har du mange muligheder for at vælge et spændende job. Der er job både inden for daginstitutionsområdet, skoleverden og inden for socialpædagogikken.

    Langt de fleste pædagoger er ansat inden for det offentlige, men der er tendens til at flere og flere også bliver ansat i den private sektor.

    Eksempler på arbejdsområder

    • Alkohol- og narkobehandlingsinstitutioner
    • Blinde- og døveinstitutioner
    • Børnehaveklasser
    • Børne-, ungdoms- og voksenpsykiatri
    • Dagtilbud
    • Den kommunale dagpleje
    • Døgninstitutioner og bofællesskaber
    • Flygtninge- og indvandrerområdet
    • Forsorgshjem og herberger
    • Fritids- og ungdomsklubber
    • Fængsler
    • Gadeplans- og netværksarbejde
    • Institutioner og tilbud for udviklingshæmmede og handicappede
    • Integrerede institutioner
    • Praktisk, pædagogisk støtte i hjemmet
    • Skolefritidsordninger
    • Skoler
    • Socialpædagogiske opholdssteder og ungdomspensioner
    • Vuggestuer
    • Ældreområdet

    Efter- og videreuddannelse

    Med en pædagoguddannelse får du adgang til en række diplom-, master- og kandidatuddannelser. En efteruddannelse er et kortere forløb, som varer fra én til syv uger, mens en videreuddannelse strækker sig over flere år.

  • Internationale kompetencer er vigtige pædagogiske redskaber. I løbet af din uddannelse får du mulighed for at lære om pædagogisk arbejde set igennem internationale briller.

    Du kan tage i udlandspraktik, hvor du kan se og lære, hvordan de arbejder med pædagogik i andre kulturer. 

    Internationale kompetencer

    Som pædagog kommer du i kontakt med andre mennesker, der i en eller anden grad er forskellige fra dig. Det gør det samtidig også tydeligt, hvem du selv er.

    Det betyder, at mødet og arbejdet sammen med mennesker fra andre kulturer ikke bare er sjovt og udfordrende, men også kompetencegivende for en pædagog.

    Det træner dig i at være til stede og fleksibel - også selvom den kan være krævende. Det internationale møde er derfor et vigtigt fokusområde på pædagoguddannelsen.

    VIA er over hele verden

    VIA Pædagoguddannelsen har samarbejdspartnere over hele verden. Du kan fx tage i praktik i Grønland, Spanien, Thailand eller i New Zealand, Sverige, Norge, Finland, Vietnam, Tanzania, Sydafrika eller Filippinerne 

    Økonomi

    Hvis du vælger at tage i praktik eller tage på et studieophold i udlandet, kan du tage din SU med. Det er også muligt at søge fx legater som tilskud til opholdet.

    Internationalt element i din uddannelse

    Hos VIA arbejder henimod at alle studerende har et internationalt element i løbet af deres uddannelse, enten gennem at rejse ud eller ved at deltage i aktiviteter med et internationalt tilsnit hjemme. Se eksempler på internationale elementer her eller læs mere om hvad internationalisering betyder i VIA her.

  • Optagelsesvejleder for hele pædagoguddannelsen

    Anita Winnie Petersen
    T: +45 87 55 10 36
    E: awp@via.dk

    Grenaa

    Studie- og optagelsesvejleder

    Anne Birthe Due Bendixen
    T: +45 87 55 35 92
    E: abd@via.dk 

    Holstebro

    Studievejledning
    Ann Elsebeth Jakobsen
    T: +45 87 55 14 67
    E: aeja@via.dk

    Studiekontoret

    T: +45 87 55 38 55

    Horsens

    Studie- og optagelsesvejleder
    Anne Møller Eijgendaal

    T: +45 87 55 36 75
    E: ane@via.dk

    Studiekontoret

    T: +45 87 55 36 55

    Ikast

    Studievejledning
    Mine Rasmussen
    T:+45 87 55 37 72
    E: msr@via.dk

    Telefontid: Onsdag 9.00-15.00

    Studiekontor

    T: +45 87 55 37 60

    Randers

    Studievejledning

    Ane Tyrrestrup
    Særligt fokus på optagelse
    T: +45 87 55 35 72
    E: anty@via.dk

    Sofie Holm Egense
    Særligt fokus på pædagoguddannelsen generelt
    T: +45 87 55 35 73
    E: pirand.studievej@via.dk
    Træffetid: Onsdag 9.00-15.00

    Michael Dohn Sørensen
    Særligt fokus på pædagoguddannelsen generelt
    T: +45 87 55 36 94
    E: pirand.studievej@via.dk

    Viborg

    Studievejledning for pædagoguddannelsen

    Lene Bejer Damgaard
    T: +45 87 55 37 29
    E: lbd@via.dk

    Studievejledning for den netbaserede pædagoguddannelse

    Regitze Rahbek
    T:+45 87 55 22 21
    E: resr@via.dk
    Træffes torsdage

    Aarhus

    Studievejleder

    Helle Johnsen
    T: +45 87 55 35 15
    E: hjo@via.dk

    Studievejledning Aarhus, meritpædagog og sporskifte

    Anne Birthe Due Bendixen
    T: +45 87 55 35 92
    E: abd@via.dk 

Mød studerende og færdiguddannede

Sådan kan du også læse til pædagog

Pædagog (NET)

En pædagoguddannelse med samme kvalitet, niveau og kompetencer som den campusbaserede. Den netbaserede er bare mere fleksibel, og du har stor indflydelse på, hvor og hvornår du vil studere. 
Læs om pædagoguddannelsen (NET)

Meritpædagoguddannelse

- For dig, der har mindst to års pædagogisk erfaring.
Læs om meritpædagoguddannelsen

Her kan du læse til pædagog

  • På pædagoguddannelsen i Grenaa optager vi kun studerende med studiestart i september.

    Som studerende i Grenaa kan du vælge mellem tre specialiseringer og syv valgmoduler. Uddannelsen er en del af VIAs pædagoguddannelse i Aarhus og derfor vil noget af undervisningen foregå i samarbejde med uddannelsen i Aarhus.

    Vi har et meget tæt samarbejde med både de pædagogiske institutioner i området, og som studerende i Grenaa har du mulighed for at deltage i mange pædagogiske projekter sammen med forskellige brugergrupper i løbet af din uddannelse.

    Valgfrie kompetenceområder

    Som pædagogstuderende skal du have et særligt kompetenceområde indenfor den specialisering, du har valgt. I Grenaa udbyder vi to kompetenceområder:

    • Sundhedsfremme og bevægelse
    • Social innovation og entreprenørskab

    Hvis du ønsker et andet kompetenceområde, kan du tage det et andet sted i VIA. Men du hører stadig til i Grenaa.

    Hverdagen i Grenaa

    Som studerende på pædagoguddannelsen i Grenaa kommer du til at gå på et uddannelsessted, hvor nærvær, fællesskab og engagement er nøgleord. Her kommer alle hinanden ved. Både undervisere og studerende - og på tværs af holdene.

    Samarbejde med byen

    Vi har et godt samarbejde med de pædagogiske institutioner i området. Det betyder, at du som studerende kommer ud og afprøver mange aktiviteter i praksis i forskellige pædagogiske miljøer. Hver sommer arrangerer vi fx en sommerfest for Grenaas børneinstitutioner, og vi laver mange pædagogiske forløb med andre institutioner i området.

    I centrum af det hele

    Uddannelsen ligger i centrum af Grenaa og samtidig tæt ved både skov og hav. Det betyder, at du som studerende både kan bruge byens liv og samtidig kan lade naturen inspirere dig til pædagogiske aktiviteter med børn, unge og vokse brugere.

    Studieaktivitet

    På pædagoguddannelsen i Grenaa møder du et nuanceret undervisnings- og læringsmiljø. Du vil både opleve holdundervisning, forelæsninger og mere selvstændigt arbejde i studiegrupper. Desuden vil du møde en del projektarbejde i samarbejde med den pædagogiske praksis.

    Kontakt os

    VIA Pædagoguddannelsen i Grenaa
    Pakhuset – Sønderport 10
    DK-8500 Grenaa

    T: +45 87 55 35 00 og
    T: +45 87 55 35 92
    E: abd@via.dk

    Find os på Google Maps 

  • Som studerende på pædagoguddannelsen i Holstebro kommer du til at gå sammen med over 500 andre pædagogstuderende. Sammen kommer I til at dele både et stærkt fagligt og socialt studiemiljø både på campus og i Studieby Holstebro.

    Valgfrie kompetenceområder

    Som pædagogstuderende skal du have et særligt kompetenceområde indenfor den specialisering, du har valgt. I Holstebro udbyder vi tre kompetenceområder: 

    • Kulturmøde og interkulturalitet
    • Sundhedsfremme og bevægelse
    • Natur og udeliv

    Hvis du ønsker et andet kompetenceområde, kan du tage det et andet sted i VIA. Men du hører stadig til i Holstebro. 

    Du bliver uddannet i samarbejde med praksis

    Som studerende i Holstebro bliver du en del af et tæt samarbejde med områdets pædagogiske institutioner. Det tætte samarbejde betyder blandt andet, at det første semester slutter af med, at hele jeres hold arrangerer en pædagogisk aktivitet med og for byens institutioner. Her er flere hundrede børn, unge og voksne inviteret til en dag fyldt med oplevelser, leg og læring.  

    Vi lægger vægt på samskabelse. Det vil sige, at vi skaber pædagogik og pædagogisk arbejde sammen med det pædagogiske arbejdsmarked. Igennem hele din pædagoguddannelse vil du møde samskabelse som et gennemgående element.

    Hverdagen på pædagoguddannelsen i Holstebro

    På pædagoguddannelsen i Holstebro møder du et nuanceret undervisnings- og læringsmiljø. Du vil både opleve holdundervisning, forelæsninger og mere selvstændigt arbejde i studiegrupper. Ofte suppleres undervisningen på campus med feltarbejde, besøg, interviews, observationer, oplæg og pædagogiske aktiviteter i fx en børnehave, en SFO eller en døgninstitution.

    På alle moduler vil du typisk møde gæsteundervisere fra praksis. Enten ude på deres arbejdspladser eller her på campus, hvor de kommer for at undervise jer i netop det, de brænder for og/eller er specialister i. 

    Ny studerende - fagligt og socialt

    De første uger på studiet er der fokus på at hjælpe dig med alt det praktiske. Undervisere og øvrige medarbejdere står klar til at byde velkommen og hjælpe dig.

    Gode sociale relationer gør en forskel gennem studietiden – både socialt, fagligt og i forhold til gennemførelse af studiet. Derfor er der fokus på at lære hinanden at kende i de første uger af dit studie. Derfor kombinerer vi de første ugers studieaktiviteter, praktiske informationer, introduktion til uddannelsen og begyndende undervisning også med caféarrangement, ryste-sammen-aktiviteter, en tur ud i det blå, fællesspisning, RUS-dag og pædagogfest, der arrangeres i samarbejde med pædagoguddannelsens DSR (De Studerendes Råd). Det er aktiviteter, hvor alle kan være med – og gå nu ikke glip af det :-)

    Vi opfordrer til, at du prioriterer din tid sammen med dine medstuderende, hvad enten det er fælles morgenmad i studiegruppen, en øl i fredagsbaren, badminton i hallen, læsegruppe eller noget helt andet. Senere vil der være campus arrangementer for nye studerende på tværs af uddannelserne.

    En del af Campus Holstebro

    Hvis du vælger at tage din pædagoguddannelse i Holstebro, bliver du en del af Campus Holstebro. Her går du sammen med cirka 2.500 studerende fra syv andre uddannelser. Både danske og internationale. Det er et mangfoldigt studiemiljø, hvor du både er en del af det lille fællesskab på pædagoguddannelsen sammen med dine medstuderende og undervisere. Og samtidig er en stor del af det store campus fællesskab.

    Læs mere om Campus Holstebro

    Kontakt os 

    VIA Pædagoguddannelsen i Holstebro

    Gl. Struervej 1
    DK-7500 Holstebro

    E: pih@via.dk
    T: +45 87 55 38 55 

    Læs mere

  • På pædagoguddannelsen i Horsens lægger vi vægt på nærhed og trygge rammer. Det betyder fx, at vi vægter klasseundervisning højt og at der er nem adgang til alle undervisere.

    Valgfrie kompetenceområder

    Som pædagogstuderende skal du have et særligt kompetenceområde indenfor den specialisering, du har valgt. I Horsens kan du vælge mellem 3 kompetenceområder. Du kan vælge mellem to for dig, der starter i september og to for dig, der starter i februar. 

    For dig der starter i september:

    • Kreative udtryksformer
    • Natur og udeliv

    For dig der starter i februar:

    • Kreative udtryksformer
    • Sundhedsfremme og bevægelse

    Hvis du ønsker et andet kompetenceområde, kan du tage det på et af de andre udbudssteder i VIA. Men du hører stadig til i Horsens. 

    Et mindre sted - andre muligheder

    På pædagoguddannelsen i Horsens starter i alt 160 nye studerende om året. Halvdelen har studiestart 1. september og den anden halvdel 1. februar. At vi ikke er flere, betyder, at vi har rum og plads til, at alle kan mødes til fælles arrangementer som fx debatdag.

    Du er altid velkommen til at få en snak med en underviser om faglige emner eller din trivsel generelt på studiet. I undervisningen i Pædagogers grundfaglighed har hver klasse en kontaktunderviser, der mødes med klassens studiegrupper om både trivsel og faglige spørgsmål.

    Nem adgang til beslutningerne

    Det betyder også, at De studerendes råd (DSR) på pædagoguddannelsen i Horsens, har tradition og kultur for at være et yderst velfungerende demokrati. Rådet består af engagerede studerende, som oplever god mulighed for at bidrage med forslag, holdninger og erfaringer. De studerende oplever god indflydelse, når de deltager i forskellige råd og udvalg sammen med både undervisere, ledere og andre studerende. 

    Socialt og fagligt studiemiljø

    Vi ved, at det sociale betyder meget på en uddannelse. Derfor lægger vi stor vægt på at skabe sammenhæng og styrke de sociale relationer. Den første fredag i hver måned afholder caféudvalget en meget besøgt fredagscafé, hvor du kan møde de andre studerende og få en snak under helt uformelle forhold. Vi anerkender, hvor vigtigt det er, at styrke et godt studiemiljø og der er derfor så vidt muligt ingen undervisning i det tidsrum. 

    Der er også debatdag to gange årligt. Her kommer fagpersoner og fortæller om noget fra pædagogens verden. Noget, der særligt har deres interesse. Efterfulgt af fælles debat. 

    Tæt samarbejde med praksis

    Pædagoguddannelsen i Horsens arbejder tæt sammen med et stort antal praktikinstitutioner - primært i Horsens, Skanderborg, Hedensted og Odder Kommuner. Som en del af undervisningen vil du opleve, at I både kommer ud i forskellige institutioner og afprøver jeres teori i praksis. Og du vil møde forskellige praktikere, der bliver inviteret ind på uddannelsen for at fortælle om deres arbejde.

    Studerende for en dag

    Vil du gerne opleve pædagoguddannelsen i Horsens lidt tættere på, så kontakt os for at komme i praktik som studerende for en dag.

    Vi finder en studerende og et hold, du kan følge gennem en tilfældig dag. Så du kan mærke stemningen, det faglige miljø, og i det hele taget få et lille indblik i, hvordan det er at være studerende hos os.

    Kontakt os, for at besøge os

    En del af Campus Horsens

    Som studerende på pædagoguddannelsen i Horsens bliver du en del af Campus Horsens, som er tæt på centrum og med Horsens Banegård/Trafikcenter som nærmeste nabo. Det nye campus kommer til at danne ramme om uddannelser for ca. 2.900 studerende fordelt på 27 uddannelser. Selv om campus bliver mangfoldigt, får pædagoguddannelsen sine egne fremtidssikrede rammer til uddannelsens særlige fagområder.

    Læs mere om Campus Horsens

    Kontakt os 

    VIA Pædagoguddannelsen i Horsens 
    Banegårdsgade 2
    DK-8700 Horsens

    E: piho@via.dk
    T: +45 87 55 36 55 

  • På pædagoguddannelsen i Ikast bliver du en del af et studiemiljø, der er præget af et dagligt samvær, hvor alle kender alle. Du kommer til at gå på et uddannelsessted, hvor nærvær, fællesskab og engagement er nøgleord. Her kommer alle hinanden ved. Det gælder både undervisere og studerende og på tværs af holdene. Samtidig har vi et godt samarbejde med uddannelser i både Herning og Silkeborg, så tværprofessionelt samarbejde fylder også en del på uddannelsen i Ikast.

    Valgfrie kompetenceområder

    Som pædagogstuderende skal du have et særligt kompetenceområde indenfor den specialisering, du har valgt. I Ikast udbyder vi tre kompetenceområder:

    • Sundhedsfremme og bevægelse
    • Natur og udeliv
    • Kreative udtryksformer

    Hvis du ønsker et andet kompetenceområde, kan du tage det et andet sted i VIA. Men du hører stadig til i Ikast.

    Samarbejde med byen

    Vi har et godt samarbejde med de pædagogiske institutioner i området. Det betyder, at du som studerende kommer ud og afprøver mange aktiviteter i praksis i levende, pædagogiske miljøer. Og byens børneinstitutioner benytter ofte vores gode udearealer til forskellige aktiviteter.

    Hverdag og fest

    Vi sætter en stor ære i, at der er liv i huset i Ikast. Ikke kun til daglig i undervisningslokalerne, men også i fredagsbaren og til både de faglige og festlige arrangementer, som vi løbende afholder. Vi tilbyder både kortere forløb som faglige studiekredse, guitarundervisning mv. Tilbuddene ligger uden for studietiden, og nogle af dem gennemføres med eksterne undervisere og har en mindre deltagerbetaling.

    Studieaktivitet

    I Ikast møder du et nuanceret undervisnings- og læringsmiljø. Du vil både opleve holdundervisning, forelæsninger og mere selvstændigt arbejde i studiegrupper. Desuden er en stor del af uddannelse projektarbejde i samarbejde med den pædagogiske praksis.

    Kontakt os

    VIA Pædagoguddannelsen i Ikast
    Bøgildvej 10
    DK-7430 Ikast

    T: +45 87 55 37 55
    E: pii@via.dk

    Find os på Google Maps

  • Som studerende på pædagoguddannelsen i Randers bliver du en del af et aktivt fagligt og socialt studiemiljø. Du kommer til at gå sammen med studerende fra både pædagog-, lærer-, psykomotorik- og sygeplejerskeuddannelsen. 

    Valgfrie kompetenceområder

    Som pædagogstuderende skal du have et særligt kompetenceområde indenfor den specialisering, du har valgt. I Randers udbyder vi fire kompetenceområder:

    • Kreative udtryksformer
    • Natur og udeliv
    • Sundhedsfremme og bevægelse
    • Medier og digital kultur

    Hvis du ønsker et andet kompetenceområde, kan du tage det et andet sted i VIA. Men du hører stadig til i Randers. 

    Studieaktivitet

    På pædagoguddannelsen møder du et nuanceret undervisnings- og læringsmiljø. Du vil både opleve holdundervisning, forelæsninger og mere selvstændigt arbejde i studiegrupper. Desuden er en stor del af uddannelsen projektarbejde i samarbejde med den pædagogiske praksis.

    Det betyder, at du mulighed for at engagere dig i både faglige projekter og sociale aktiviteter med studerende fra de andre uddannelser. I alt går der knap 800 studerende på Campus Randers.

    Læs om Campus Randers

    Du kan søge viden døgnet rundt

    Campus Randers er åbent for dig som studerende alle døgnets 24 timer. Vores kantine har et lækkert udvalg af sund mad, som du også kan nyde udendørs på den store tagterrasse med udsigt over byen.

    På Campus Randers er biblioteket centrum for viden, læring og information. Her kan du søge information og viden i bibliotekets mere end 21.000 materialer eller på det trådløse internet. Der er desuden flere gruppearbejdspladser, hvor der er plads til faglig fordybelse.

    De studerendes Råd

    Du kan få indflydelse på campusmiljøet gennem De Studerendes Råd (DSR), der blandt andet er med til at arrangere foredrag, sportsarrangementer og fester. Desuden er DSR bindeled mellem de studerende og uddannelsens ledelse og består af repræsentanter fra alle årgange. Er du interesseret i studenterpolitisk arbejde, er du meget velkommen i DSR.

    VIA Studentervæksthus Randers

    Har du en god idé, som kunne blive til et produkt, en virksomhed eller lignende, er du velkommen i VIA Studentervæksthus Randers (Vækstværket). Her kan vi hjælpe dig med at realisere din idé gennem individuel vejledning eller kursusforløb.

    Du kan let finde en bolig i Randers I Randers har du har gode muligheder for at finde en lejlighed eller et kollegieværelse.

    Kontakt os

    VIA Pædagoguddannelsen i Randers
    Jens Otto Krags Plads 3
    DK-8900 Randers

    E: pirand@via.dk
    T: +45 87 55 35 55 

    Læs mere

  • Som studerende på pædagoguddannelsen i Viborg kommer du til at gå sammen med både pædagog- og andre studerende. Sammen kommer I til at dele både et stærkt fagligt og socialt studiemiljø både på Campus og i Karriereby Viborg.

    Valgfrie kompetenceområder

    Som pædagogstuderende skal du have et særligt kompetenceområde indenfor den specialisering, du har valgt. I Viborg udbyder vi tre kompetenceområder:

    • Medier og digital kultur
    • Sundhedsfremme og bevægelse
    • Natur og udeliv

    Hvis du ønsker et andet kompetenceområde, kan du tage det et andet sted i VIA. Men du hører stadig til i Viborg.

    International - i Viborg

    På femte semester kan du vælge et internationalt modul, hvor du læser sammen med studerende fra hele verden. De har valgt at tage et semester i Danmark og sammen med dem kan du læse 'Social entrepreneurship’. Sammen med de internationale studerende lærer du samtidig om andre kulturer og deres pædagogik.
    Du kan også tage modulet, hvis du er studerende et andet sted i VIA.

    Læs om de internationale moduler

    Hverdagsliv i Viborg

    Pædagoguddannelsen i Viborg deler adresse med mange forskellige uddannelser på Campus Viborg. På campus bliver du en del af et internationalt undervisnings- og studiemiljø.

    Hver dag møder du studerende, der læser noget andet end dig. Det skaber et spændende og dynamisk studiemiljø. Sammen med dem og de øvrige pædagogstuderende, er du del af et fagligt og dynamisk studiemiljø med optimale muligheder for samarbejde på tværs af uddannelser.

    Du kan deltage i både fredagsbar, faglige og sociale arrangementer, studenterpolitisk arbejde og fester på tværs af uddannelser.

    Læs om Campus Viborg

    Se mere om Karriereby Viborg

    Netbaseret pædagoguddannelse

    Hvis du har brug for fleksibilitet eller bor langt fra et uddannelsessted, fx i udlandet, kan du vælge at tage pædagoguddannelsen som netuddannelse. Uddannelsen har præcis det samme indhold og omfang som den almindelige pædagoguddannelse.

    Vær opmærksom på, at praktikken foregår i Region Midtjylland.

    Læs om netuddannelsen

    Kontakt os

    VIA Pædagoguddannelsen i Viborg
    Prinsens Allé 2
    DK-8800 Viborg

    T: +45 87 55 37 00
    E: piv@via.dk

  • Som studerende på pædagoguddannelsen Aarhus kan du vælge mellem tre forskellige specialiseringer indenfor pædagogisk arbejde.

    Valgfrie kompetenceområder

    Som pædagogstuderende skal du have et særligt kompetenceområde indenfor den specialisering, du har valgt. I Aarhus udbyder vi syv kompetenceområder:

    • Kreative udtryksformer
    • Natur og udeliv
    • Sundhedsfremme og bevægelse
    • Medier og digital kultur
    • Kulturprojekter og kulturelt iværksætteri
    • Social innovation og entreprenørskab
    • Kulturmøde og interkulturelle kompetencer 

    En del af Campus Aarhus C

    Som studerende på pædagoguddannelsen i Aarhus hører du til Campus Aarhus C. En ny campus midt i hjertet af Aarhus, lige ved åen og Aros. Du kommer til at læse sammen med 7.500 studerende fra mange andre uddannelser. 

    Læs om Campus Aarhus C

    Meritpædagoguddannelsen

    I Aarhus tilbyder vi 3 forskellige varianter af meritpædagoguddannelsen. Fælles for disse er, at uddannelsen og praksis foregår igennem en vekselvirkning mellem pædagoguddannelsen og den pædagogiske praksis. 

    Læs om meritpædagoguddannelsen

    Kontakt os

    Studievejleder Helle Johnsen

    E: hjo@via.dk
    T: +45 87 55 35 15 

    VIA Pædagoguddannelsen Aarhus
    Ceresbyen 24
    DK-8000 Aarhus C