Sine Sofie er lærer

Stilling: Lærer på Bankagerskolen i Horsens
Uddannelse: Lærer med undervisningsfag i dansk, specialpædagogik og kristendomskundskab

Sine Sofie Kristensen er uddannet lærer på VIA University College
Jeg elsker at være lærer. Det er mere end bare et job. For mig er det en livsstil at være lærer. Det er sjældent, at der er tale om et 8-16 job, for der er meget mere end undervisning imellem dig og eleven. Sine Sofie Kristensen om sit job som lærer på en folkeskole i Horsens.

Mit job 

Jeg er klasselærer i 4. klasse på en folkeskole i Horsens. Og læsevejleder i indskolingen.

Jeg elsker at være lærer. Det er mere end bare et job. For mig er det en livsstil at være lærer. Det er sjældent, at der er tale om et 8-16 job, for der er meget mere end undervisning imellem dig og eleven. Der er hele tiden noget at forholde sig til. For lærerjobbet består af mange, stærke relationer til en masse forskellige mennesker. Til eleverne, kollegaerne, forældrene og til alle mulige samarbejdsrelationer.

Relationskompetencer har stor betydning

Og netop relationskompetence er vigtig. Det er nok det, der har den største plads i mit lærerhjerte. At give børn den bedste undervisning og lære dem gode værdier. For mig er det bedste at opleve, når eleverne behandler hinanden ordentligt. I en af mine klasser havde vi en elev med autisme. Som de andre elever kårede til årets kunstner. Det var helt fantastisk. En god dag for mig er, når eleverne kommer glade i skole. Når de laver gode fortællinger om hinanden, om lærerne, om deres skole.  

Den gode lærer

En lærer kan være mega faglig dygtig, hvis ikke relationskompetencerne er i orden – så kan læreren ingenting. For den gode lærer har en god blanding af høj faglighed, stærke relationskompetencer. Og evnen til at kunne oversætte og formidle sin store viden til eleverne.

Uddannelse med mange muligheder

Jeg er vild med dansk, og vild med den mulighed, jeg har for at fordybe mig i faget. Både i løbet af uddannelsen og nu også i folkeskolen. Læreruddannelsen har en meget høj faglighed, og jeg har haft mulighed for at kaste mig over mange spændende emner i danskfaget. Som uddannet lærer er jeg dansklærer. Og jeg har en diplomuddannelse som læsevejleder. Det er noget af det, der er virkelig fedt ved læreruddannelsen og arbejdet som lærer. At der er så mange spændende veje, man kan vælge, for at udvikle sin faglighed.

Verdens bedste job

Da jeg var færdig med gymnasiet, var jeg meget i tvivl om, hvad skulle uddanne mig til. Jeg er glad for, at jeg tog beslutningen, selvom jeg også tænkte meget over, hvad det var for et job, der lå i den anden ende. Jeg tænkte meget over, at så mange taler dårligt om folkeskolen og om lærerne. ”De har så meget ferie og de har altid fri”. Jeg synes, at det er så vanvittigt. For de ser ikke alt det arbejde, vi laver. De skulle bare vide, hvor meget energi, vi ligger i vores arbejde. Og selvom det kan være op ad bakke ind i mellem, så har vi verdens vigtigste og allerbedste job.

Mine råd

  • Gør dig umage. Læs alt det, I skal. Lav alle opgaverne. Brug dit netværk. Det er der, du bliver god til dit fag. Tag din uddannelse seriøst. 
  • Hav høje forventninger til dine lærere, medstuderende. Og til dig selv.
  • Giv ikke op! Selvom det ind imellem kan være et svært studie, så synes jeg, at det er det hele værd. 

Mød flere studerende og færdiguddannede