Gustav læser til lærer som trainee

På traineelæreruddannelsen er Gustav ansat på en folkeskole. Her arbejder han samtidig med, at han uddanner sig til lærer. Det er ren win-win - han får en uddannelse og et job - og skolen har en kvalificeret arbejdskraft, der samtidig læser til lærer.

22-årige Gustav Kjær Poulsen havde været lærervikar i et års tid, da den skole han var ansat på tilbød ham en traineelæreruddannelse. Han anede ikke, at uddannelsen eksisterede, men valgte at sige ja tak, da han havde fået smag for lærerfaget. ”Med traineelæreruddannelsen får jeg mere end en uddannelse. Jeg får et relevant studiejob, der pumper erfaring i mig, samtidig med, at jeg tjener penge som supplement til min SU. Desuden er jeg garanteret et job, når jeg efter fire års studie er færdig. Det er ren win-win! For mig, fordi jeg får en uddannelse og et job. Og for skolen, fordi de også har min arbejdskraft, selvom jeg er under uddannelse. Og uddannelsen er tilpasset, så jeg ikke går glip af undervisning, de to dage om ugen, hvor jeg arbejder på min skole. Jeg er med i arrangementsudvalget på VIA, og kan sagtens opretholde det sociale med studiekammeraterne.

En ekstra bonus er også, at jeg har tid om aftenen og i weekender til at dyrke mine fritidsaktiviteter, hvor andre ofte arbejder,” siger Gustav Kjær Poulsen.

Traineelærer i VIA

Hvis du vælger at læse til lærer på traineeuddannelsen, kan du blive knyttet til en skole, samtidig med, at du tager din uddannelse. Du får erfaring med lærerarbejdet og kan bruge dine erfaringer i undervisningen på læreruddannelsen.

I VIA kan du tage traineelæreruddannelsen på to forskellige måder: 

  • Traineelæreruddannelse i Skive
  • Trainee-meritlærer i Silkeborg
Få et overblik over de forskellige læreruddannelser

Mød studerende og færdiguddannede