Svar på din ansøgning til uddannelsen i design og business

Her kan du læse om, hvordan og hvornår du får svar på din ansøgning  - og hvordan du accepterer din studieplads.

Når du har indsendt din ansøgning, vil du modtage en bekræftelsesmail. Herfra kan du tilgå NemStudie.dk og følge din ansøgning. Bemærk, at bekræftelsesmailen kan risikere at ende i dit spamfilter. 

Det er dit eget ansvar som ansøger at holde dig orienteret på NemStudie samt at forholde dig til de beskeder, som vi sender til dig gennem NemStudie. Når der er nyt til dig på NemStudie, vil du modtage en notifikationsmail på den e-mailadresse, som du har oplyst, da du søgte ind via nemstudie.dk. 

Det er vigtigt, du tjekker NemStudie, da det er her, vi kontakter dig, hvis vi har spørgsmål eller mangler dokumentation ift. din ansøgning. Det er også her, du kan kontakte os, hvis du har spørgsmål til ansøgningsprocessen.

Du får svar primo juni 

Hvis du bliver tilbudt optagelse på VIA, giver vi dig svar på NemStudie. 

Husk at acceptere eller afslå din studieplads inden for 3 dage 

Bemærk: Du skal acceptere eller afslå din studieplads, senest 3 dage efter tilbuddet er sendt til dig, ellers bortfalder studiepladsen.

Klagemuligheder

Du kan klage til Uddannelses- og Forskningsstyrelsen, når klagen vedrører retlige spørgsmål vedrørende din afgørelse. Det betyder, at du kan klage, hvis du mener, at afgørelsen strider imod gældende ret f.eks. forvaltningsloven, lov om ligestilling af kvinder og mænd og de almindelige forvaltningsretlige principper. Fristen for at indgive en klage er 2 uger fra den dag, afgørelsen er meddelt.

Du kan ikke klage over faglige vurderinger og konkrete skøn.

Hvis du fortsat mener, at afgørelsen strider imod gældende ret, skal du sende din klage til VIA University College, studieservice.optag@via.dk, senest 2 uger efter den dato, hvor du modtog afgørelsen. I det tilfælde hvor sagen ikke genoptages, sender VIA den samlede sag videre til Uddannelses- og Forskningsstyrelsen.

Klagevejledning  — Uddannelses- og Forskningsministeriet