Merit på bioanalytikeruddannelsen

Hvis du er uddannet laborant og har haft bioanalytikerrelevant arbejde, eller har bestået relevante fag på andre uddannelser, skal du søge merit på bioanalytikeruddannelsen.

Hvis du har gennemført og bestået fag på andre videregående uddannelser, der har relevans for bioanalytikeruddannelsen, skal du søge om merit.

Det kan fx være fag på universitetsniveau som

  • Molekylærbiologi
  • Biomedicin
  • Biokemi

Du skal vedlægge dokumentation i din ansøgning.

Vi vurderer først, om du kan få merit, efter du er blevet optaget. Men det vil ske inden studiestart.

Merit hvis du er uddannet laborant

Har du en laborantuddannelse, skal du søge om merit. Meritten vil afhænge af, hvilket et arbejde du har haft efter endt uddannelse. Husk at vedlægge dokumentation i din ansøgning.

Det er op til en konkret vurdering, om du kan få merit. Vurderingen sker, efter du er optaget, men inden studiestart.

Ansøgningsfrist

Du skal søge gennem kvote 2 senest 15. marts kl. 12.00

Kontakt meritvejleder

Se kontaktoplysninger på meritvejledere på bioanalytikeruddannelsen