Emnebeskrivelse
Undervisningsemnets fokus er, at give eleverne en forståelse af de mennesker, man som fysioterapeut møder, med fysiske problematikker. Hvis man ikke kender til årsagerne eller har viden indenfor anatomi, kan det godt virke grænseoverskridende, at møde mennesker med f.eks handicap eller deformiteter. Derfor vil undervisningen dreje sig meget om detektivarbejdet indenfor fysioterapi, både på det fysiske, hvor vi hiver fat i vores værktøjer, indenfor anatomi og biomekanik, men hvor vi også kommer omkring at stille de rigtige spørgsmål, ved hjælp af pædagogiske tilgange for at komme hen til den rette løsning. Gennem palpation på egen skulder, videoer og casearbejde, vil det vise eleverne, at når man møder disse folk med fysiske problematikker, at det bedre at være nysgerrig frem for fordømmende.