Emnebeskrivelse
En bygningskonstruktør skal kunne varetage mange forskellige roller - du skal samarbejde på tværs af projektet med både arkitekter, ingeniører, teknikere og mange andre specialister. Du skal derfor have en stærk forståelse af byggeprojektets mange faser. I undervisningen vil vi dykke ned i startfasen, hvor eleverne får tildelt en byggegrund. Her skal eleverne lære at analysere grunden og blive klædt på til at træffe de rigtige beslutninger i forbindelse med projekteringen. De skal have deres kreative hat på og samarbejde i grupper om at tegne plantegningen for drømmehuset. Samtidig skal de lære at gå på kompromis med nogle af deres drømme, da flere aspekter som for eksempel økonomi, bygbarhed, bæredygtighed og mange andre temaer kan være med til at udfordre ens nøjagtige drømme som bygherre.