Hvis vi skal have styrket trivslen blandt Danmarks børn og unge, er der behov for flere præstationsfrigørende rum og aktiviteter uden tests, bedømmelser, sammenligninger og elevplaner med mål for den enkelte. Her har fritidspædagogikken i SFO’er og klubber et særligt potentiale.
Dét er hovedbudskabet i et forskningsprojekt, som professionshøjskolen VIA University College og Aalborg Universitet sammen har gennemført over de seneste tre år.
Projektets ambition har været at bidrage til debatten om børn og unges stigende mistrivsel ved at pege på alternative veje at gå som modsvar til den nuværende præstationsorienterede og målstyrede tænkning i skole- og uddannelsessystemet herhjemme.
Forskningsprojektet er mundet ud i en rapport, som netop er lanceret og har titlen ’Præstationsfrigørende pædagogik på det fritidspædagogiske område’.
Pædagoger med i forskningen
Konkret har forskningsgruppen analyseret mulighederne for at udfolde en præstationsfrigørende pædagogik i SFO’er og fritidsklubber.
”I projektet har vi arbejdet med at begrebssætte, hvad der kendetegner den præstationsfrigørende pædagogik. Vi har tillige undersøgt, hvilke betingelser, der henholdsvis muliggør og hæmmer fritidspædagogers arbejde med at skabe præstationsfrigørende rum for børn og unge,” forklarer forsker og lektor Lea Ringskou fra VIA University College.
Hun arbejder hos VIA som underviser på pædagoguddannelsen i Viborg samt som forsker ved forskningsprogrammet Hverdagsliv og fritidspædagogik og har repræsenteret VIA i det netop afsluttede forskningsprojekt. Projektet har Lea Ringskou gennemført sammen med psykologiprofessor Svend Brinkmann, forsker Noomi Matthiesen og forsker Thomas Szulevicz fra Institut for Kommunikation og Psykologi ved Aalborg Universitet.
Projektet har involveret en række pædagoger og ledere i tre SFO’er og tre fritidsklubber – med afsæt i, at stadig flere børn og unge angiver, at de mistrives.
Fjerner flere skyggesider
Lea Ringskou forklarer, at den præstationsfrigørende pædagogik er frigjort fra instrumentaliserede, resultatorienterede aktiviteter med konkurrencefokus og sammenligninger til fordel for aktiviteter med værdi i sig selv og med fællesskaber og fordybelse som det centrale.
”Det præstationsfrigørende er et modsvar på præstationssamfundets skyggesider og tendens til overindividualisering og overpsykologisering af mistrivslen,” påpeger Lea Ringskou og fortsætter:
”I dyrkelsen af præstationsfrigørende rum og aktiviteter er der fokus på en verdensvendt pædagogik, hvor pædagogerne arbejder med at få børn og unge til at deltage i aktiviteter, fællesskaber og samvær, hvor blikket er vendt væk fra én selv, hvor der er fokus på at gå i dialog med verden omkring en, hvor det ikke handler om at være bedst, og hvor både pædagogerne og børnene lader sig gribe af verden og relationen på en måde, hvor de er selvforglemmende”.
Lea Ringskou tilføjer, at den præstationsfrigørende pædagogik har en forebyggende tilgang til at styrke trivslen hos børn og unge. Hun pointerer videre, at fritidspædagogikken er den pædagogik, der især rummer muligheder for at skabe steder og aktiviteter, der er præstationsfrigørende – men at fx skoler og dagtilbud også kan arbejde med den præstationsfrigørende pædagogik.
Politikerne skal tage stilling
Rapporten ’Præstationsfrigørende pædagogik på det fritidspædagogiske område’ betoner, at dyrkelsen af en præstationsfrigørende pædagogik stiller krav om en pædagogisk dømmekraft, takt og sensitivitet, som udfolder sig i konkrete greb i fritidspædagogikken.
”I den præstationsfrigørende pædagogik skal pædagogerne tage udgangspunkt i børnenes og de unges initiativer og perspektiver og skabe rum for leg, med- og selvbestemmelse, kreativitet, spontanitet og fokus på fællesskaber. Fx skal pædagogerne være aktive og legende deltagere i børnenes aktiviteter, ligesom pædagogerne skal formå at improvisere med blik for de konkrete behov hos de deltagende børn og unge,” lyder det fra Lea Ringskou.
Selv om rammerne, organiseringen, indholdet og kerneværdierne i fritidspædagogikken har potentialet til at fremme dyrkelsen af en præstationsfrigørende pædagogik, er der imidlertid en række betingelser, der virker hæmmede. Der kan blandt andet være et gab mellem den pædagogiske ambition om at dyrke det præstationsfrigørende og de betingelser, der sættes op institutionelt og samfundsmæssigt i forhold til fx rum og normering i fritidspædagogikken.
”Vores forskning dokumenterer, at det er muligt at udnytte fritidspædagogikken til at møde børn og unge på præstationsfrigørende måder som en vej til at styrke trivslen. Men det kræver, at politikerne og kommunerne prioriterer og i højere grad legitimerer og anerkender, at fritidspædagogikken primært er steder med fokus på leg og fællesskaber. Der skal tages stilling til, om vi i Danmark skal fortsætte med præstationskulturen eller skrue ned for individualiseringen. I forskergruppen håber vi, at vores nye rapport bliver et godt afsæt til en bred dialog i samfundet om, hvad pædagogik er, kan og skal,” understreger Lea Ringskou.
En lang række barrierer i dag
Rapporten ’Præstationsfrigørende pædagogik på det fritidspædagogiske område’ fremhæver, at en af de primære hindringer for at indføre en præstationsfrigørende kultur i landets SFO’er og fritidsklubber, er vanskeligheder med at få adgang til præstationsfrigørende rum, aktiviteter og fællesskaber. Udfordringen skyldes blandt andet, at mange fritidstilbud har indskrænket plads og begrænset medbestemmelse i forhold til indretningen af de fysiske rum – blandt andet fordi, en del SFO’er og fritidsklubber har til huse i lokaler, der skal være klar til skole næste dag.
”Fysiske rum, der er domineret af præstationskulturen, giver ekstra udfordringer. når den præstationsfrigørende pædagogik skal dyrkes. Endnu en væsentlig udfordring er omverdenens og samfundets forventninger til og syn på fritidspædagogikken. Faktum er, at det kan være vanskeligt at få anerkendelse af den præstationsfrigørende pædagogik i et samfund, der ellers er domineret af præstationskultur, måling og monitorering af børn og unges liv,” pointerer Lea Ringskou.
En lav normering og mange børn med særlige behov i det enkelte fritidstilbud er ligeledes noget af dét, der kan hæmme mulighederne for at sætte præstationsfrigørende aktiviteter i gang. Desuden peger projektet på manglende tillid og opbakning som interne barrierer i forhold til at dyrke en præstationsfrigørende pædagogik ledere og kolleger imellem.
Se forskningsrapporten ’Præstationsfrigørende pædagogik på det fritidspædagogiske område’ her: