Sygeplejersker spiller en vigtig rolle, når kvinder og par er i fertilitetsbehandling. Men sygeplejerskerne har – både i det offentlige og på private fertilitetsklinikker – for lidt tid til samtaler med patienterne om de svære følelser og øvrige psykiske belastninger, der uundgåeligt er en del af fertilitetsbehandling.
Dét konkluderer tre nyuddannede sygeplejersker fra sygeplejerskeuddannelsen ved VIA University College i Viborg i deres afsluttende eksamensopgave. Her har de sat spot på, hvorfor det er vigtigt at gøre fertilitetsbehandling til en så positiv oplevelse som muligt ved fx at sætte mere tid af til samtaler med patienterne.
Konklusionen fra Pernille Barslev, Lena Lauridsen og Sandie Moesgaard Lauridsen er, at mere tid vil kunne reducere antallet af psykosociale konsekvenser, der ofte følger i kølvandet på fertilitetsbehandling. Derfor håber de tre, at deres research kommer til at sætte aftryk på den fremtidige fertilitetsbehandling herhjemme.
Ifølge statistikkerne er der blandt par, der har været i fertilitetsbehandling, flere end gennemsnittet, der oplever fx fødselsdepression, indlæggelse på psykiatriske afdelinger og skilsmisse. Konkret er det både for mænd og kvinder tæt på hver femte, der oplever depressionssymptomer i kølvandet på fertilitetsbehandling.
Det mekaniske fylder mest
”Sygeplejerskerne har i dag så travlt, at de ikke kan tage sig tilstrækkeligt af de ofte svære følelser, som par i fertilitetsbehandling tumler med. Der er størst fokus på det fysiske og ’mekaniske’, selv om det psykiske er mindst lige så vigtigt, og selv om det kan medføre alvorlige og langsigtede konsekvenser for parrene, hvis de ikke bliver set og hørt og oplever, at deres følelsesmæssige udfordringer bliver grebet af de fagprofessionelle,” understreger Pernille Barslev.
Hun påpeger, at nedsat fertilitet i dag er den allermest udbredte sygdom blandt 25-45-årige, og at fertilitetsbehandling mentalt er meget opslidende for de fleste, der må anvende dén metode i håb om at blive forældre.
”Faktisk er den psykiske belastning så voldsom, at 30 procent ser sig nødsaget til at stoppe i løbet af deres fertilitetsbehandling. Derfor er god tid til samtaler, nærvær, støtte og vejledning undervejs helt afgørende,” lyder det fra Pernille Barslev.
Hun, Lena Lauridsen og Sandie Moesgaard Lauridsen har i deres afsluttende eksamensopgave interviewet sygeplejersker både på private fertilitetsklinikker og på offentlige sygehusafdelinger, der varetager fertilitetsafdeling. Begge steder spiller sygeplejersker en betydelig rolle – fx i forhold til at give kvinderne hormonbehandling og ægløsningsindsprøjtninger, at modtage sædprøver og at gennemføre samtaler med patienterne.
Men det er først med det nye bachelorprojekt, der er blevet sat ord på perspektiverne hos de sygeplejersker, der arbejder med kvinder og par i fertilitetsbehandling
Kommentar til statsministeren
”Dét, sygeplejerskerne i vores bachelorprojekt alle påpeger, er, at de rigtig gerne vil have tid til at snakke mere med parrene, fordi samtaler om psykiske aspekter kan gøre en kæmpe forskel. Men sygeplejerskerne fortæller, at de tidsmæssigt er pressede af, at der sidder mange i venteværelset og tripper for at komme til,” fremhæver Lena Lauridsen.
Hun, Pernille Barslev og Sandie Moesgaard Lauridsen slår fast, at manglen på god tid hos sygeplejerskerne er særlig kritisk i forhold til de kvinder og par, der ikke privat har et netværk med familie og tætte venner, som er parate til at lytte og forstå den svære situation, parrene i fertilitetsbehandling befinder sig i.
”Det er samfundsmæssigt rigtig positivt, at statsminister Mette Frederiksen i sin nytårstale i år lovede, at regeringen vil gøre det nemmere for borgere med fertilitetsproblemer at få gratis hjælp til at blive forældre til ikke blot ét barn som nu, men til to børn. Imidlertid er det vigtigt, at kapaciteten og dermed tiden til både behandling og samtaler følger med. Ellers er der en høj risiko for, at endnu flere støder på mentale udfordringer,” understreger Sandie Moesgaard Lauridsen.
Indsatser før, under og efter
I det nye bachelorprojekt kommer de tre nyuddannede sygeplejersker med en række forslag til, hvordan vi i Danmark vil kunne – og burde – sætte ind med indsatser både før, under og efter fertilitetsbehandling.
Pernille Barslev, Lena Lauridsen og Sandie Moesgaard Lauridsen ser det blandt andet som vigtigt, at der bliver indført en screening af parrene, før de går i gang med selve fertilitetsbehandlingen. Det kan fx ske ved, at parrene udfylder et spørgeskema, så sygeplejersken ved den første samtale ved, om parret er særlig udsat og derfor har brug for ekstra opmærksomhed og omsorg fra behandlingsstedets side.
Desuden bliver der i eksamensopgaven som nævnt slået et stort slag for, at der generelt skal være mere tid til de samtaler, der er en del af fertilitetsbehandlingen. Her bør der ifølge de tre nyuddannede sygeplejersker være god tid til både kvinden og manden, da fertilitetsbehandling belaster begge køn – men ofte på hver sin måde.
”Der skal fx være tid ’til at samle op’ på en person, der er ulykkelig, angst eller på anden måde er stærkt præget af fertilitetsbehandlingen – eller måske af et mislykket graviditetsforsøg. Dén slags kan man ikke planlægge i kalenderen, så der bør være godt med fleksibilitet. Det er ikke værdigt, at sygeplejerskerne i dag ofte må lukke ned for en samtale, fordi de mangler tid, og så i stedet må henvise patienterne til foreninger for mennesker i fertilitetsbehandling,” betoner Pernille Barslev.
En barsk rutsjebanetur
Hun og de to medstuderende mener også, det vil være på sin plads at ansætte psykologer til at indgå i samtaler med par i fertilitetsbehandling og aflaste sygeplejerskerne. Endnu et forslag er at kunne tilbyde samtaler med en præst. Dé muligheder får par i fertilitetsbehandling i blandt andet Norge og Sverige. Men den danske kultur og tradition er anderledes.
Endelig slår Pernille Barslev, Lena Lauridsen og Sandie Moesgaard Lauridsen fast, at det vil kunne minimere antallet af depressioner, indlæggelser og øvrige psykosociale følger af fertilitetsbehandling, hvis der også efter afsluttet fertilitetsbehandling blev tilbudt samtaler med den sygeplejerske, som parrene kender fra fertilitetsbehandlingen, og som har indgående viden om, hvordan fertilitetsbehandling påvirker de berørte.
”Drømmen om at blive forældre er en barsk rutsjebanetur mentalt for par i fertilitetsbehandling – de svinger mellem på den ene side håb og tro og på den anden side afmagt, kontroltab samt direkte frygt for ikke at lykkes med at blive gravid eller for at abortere fostret,” pointerer Sandie Moesgaard Lauridsen og fortsætter:
”Derfor er der ingen tvivl om, at der er behov for at tilføre flere ressourcer til, at de fagprofessionelle kan yde den vigtige støtte til patienterne og give parrene det bedst mulige fertilitetsforløb. Dét vil også gavne samfundsøkonomien i form af fx færre udgifter til behandling af depressioner”.
Hvert ottende barn
At fertilitetsbehandling slider voldsomt på de berørte, har flere tv-programmer dokumenteret over de seneste år – fx ’Når storken flyver forbi’ og senest her i 2024 serien ’Hvordan bliver jeg gravid?’ med skuespiller og tv-vært Stephania Potalivo i hovedrollen.
Alene i 2023 blev der i Danmark født godt 7.000 børn, der er blevet til gennem fertilitetsbehandling. Det svarer til hver ottende af alle de børn, der kom til verden herhjemme i fjor.
Den primære årsag til fertilitetsproblemer er faldende sædkvalitet. Forskellige kvindesygdomme og en højere gennemsnitsalder for førstegangsfødende spiller tillige en betydelig rolle.