Mange kræftpatienter – uanset kræfttype – mangler appetit, og det giver udfordringer. Appetitløshed kan nemlig føre til underernæring og dermed øget risiko for, at patienterne ikke kan gennemføre deres kræftbehandling, får problemer efter en operation og i sidste ende dør af deres sygdom.
Forskere fra VIA University College er derfor gået sammen med Aarhus Universitet og Aalborg Universitetshospital om et forskningsprojekt, der har som mål at udvikle en metode, som kliniske diætister kan bruge til at hjælpe kræftpatienter til at spise mere.
Status i dag er, at der ikke findes effektiv medicin mod appetitproblemer, som hos kræftpatienter kan skyldes selve sygdommen, behandlingen eller psykologiske reaktioner på deres situation. Dertil kommer, at det ikke er videnskabeligt afdækket, hvilke strategier kræftpatienter kan bruge i hverdagen til at få mere lyst til mad.
Patienter inddrages i forskningen
”I vores forskningsprojekt inddrager vi kræftpatienter og diætister og undersøger, hvad der påvirker kræftpatienters appetit. Dén viden vil vi bruge til at udvikle en behandlingsmetode, som kliniske diætister kan bruge til at hjælpe kræftpatienter med at holde vægten, så de bedre kan tåle behandling med fx kemoterapi og stråler,” forklarer Nanna Ruengkratok Lang, der er psykolog, lektor og ph.d. ved Ernæring og sundhedsuddannelsen hos VIA University College, som blandt andet uddanner diætister.
Nanna Ruengkratok Lang er samtidig tilknyttet VIAs Forskningscenter for pædagogik og dannelse, og hun slår fast, at det er hensigten, at forskningsresultaterne vil blive anvendt i både uddannelsen af fremtidige kliniske diætister og i behandlingen af kræft.
Fra VIA University College deltager i alt tre forskere i projektet med titlen Cancer og Appetitstøttende Strategier (forkortet CANAPES). Det drejer sig foruden Nanna Ruengkratok Lang om ph.d. og cand.psych. Anette Schnieber, der er projektleder, samt ph.d. og cand.scient.san.publ. Marie Ernst Christensen.
Forskningsgruppen består desuden af to forskere fra henholdsvis Aarhus Universitet og Aalborg Universitetshospital – nemlig professor og cand.psych. Mimi Yung Mehlsen, der er forskningsleder, samt ph.d. og ledende klinisk diætist Randi Tobberup.
Hvad påvirker kræftpatienters appetit?
Anette Schnieber understreger, at de appetitstøttende strategier, der kommer ud af forskningsprojektet, vil være målrettet flere end ansatte i sundhedsvæsnet.
”Strategierne, der skal hjælpe med at vække kræftpatienters lyst til at spise mere og til at få spist, inden appetitten forsvinder igen på grund af fx stærk kvalme, skal i høj grad også kunne anvendes at kræftpatienterne selv og af deres pårørende både i og uden for hjemmet. Derfor vil vi blandt andet undersøge, om tiltag, der påvirker raske menneskers lyst til at spise, også virker på kræftpatienter,” fremhæver Anette Schnieber, der arbejder på Ernæring og sundhedsuddannelsen samt i Forskningscenter for sundhed og velfærdsteknologi hos VIA University College.
Hos raske mennesker har forskning vist, at der er mange faktorer i hverdagen, der kan påvirke appetitten, og at man dermed selv kan gøre noget for, at appetitten bliver større eller mindre. Det kan fx handle om tilgængeligheden af favoritmad og det at forbinde bestemte situationer med bestemte madvarer.
2,5 millioner fra forskningsfond
Forskningsprojektet Cancer og Appetitstøttende Strategier løber frem til udgangen af 2026.
Danmarks Frie Forskningsfond har tildelt projektet 2,5 millioner kroner, og det er første gang, at sundhedsuddannelserne hos VIA University College har modtaget en bevilling fra dén fond.
”Midlerne fra Danmarks Frie Forskningsfond er en stor hjælp til vores forskning. Pengene skal blandt andet bruges til, at en gruppe kliniske diætister på universitetshospitalerne i Aarhus og Aalborg får mulighed for at afprøve den kommende metode til at vække appetitten hos deres kræftpatienter,” fortæller Marie Ernst Christensen.