Regeringen er på vej med en reform med fokus på professionshøjskolerne. Dén ser vi i Ledernetværket for Sygeplejerskeuddannelsen frem til, for der er akut behov for at styrke professionsuddannelserne, så de bliver mere attraktive og matcher fremtiden.
På sygeplejerskeuddannelsen vil vi bedømme den nye reform ud fra, om den indfrier de øgede krav, som den hastige udvikling i sundhedsvæsnet stiller til sygeplejerskers kompetencer. Konkret ser vi behov for politiske tiltag, der løfter kvaliteten på sygeplejerskeuddannelsen på mindst fem områder:
- Tiltag, der ruster de sygeplejestuderende til udviklingen med opgaveglidning, større ansvar og flere patientopgaver, der skal løses i det nære sundhedsvæsen.
- Indsatser, der styrker kompetencerne til at indgå i og udvikle samarbejder med forskellige faggrupper.
- Mere praksisnær undervisning og mere træning i at mestre brugen af sundhedsteknologi.
- Tid og rum til læring i praktikperioder.
- Fælles indsatser for en større gennemførsel af sygeplejerskeuddannelsen og for en tryg overgang fra studie- til arbejdslivet.
Opgaveglidning stiller nye krav
Noget af dét, der kalder på forbedringer i den kommende uddannelsesreform, er den opgaveglidning, der er sket inden for sygeplejefaget og det samlede sundhedsvæsen.
Sygeplejersker har i dag flere opgaver i deres portefølje, som tidligere sorterede under læger. De må eksempelvis selv sætte patientbehandlinger i gang. Dén opgaveglidning kræver, at sygeplejerskerne fra deres uddannelse er rustet til at arbejde mere selvstændigt og løfte et større ansvar end tidligere.
Samtidig skal flere opgaver i fremtiden løses i det nære sundhedsvæsen tættere på borgerne. Dét fordrer, at fremtidens sygeplejersker er klædt på med de kompetencer, det skal til for at kunne varetage komplekse patientforløb i eget hjem.
Det tværprofessionelle i højsædet
Også samfundsudviklingen med flere ældre, flere patienter med flere sygdomme på én gang og flere borgere med udfordringer i den mentale sundhed stiller øgede krav til sygeplejersker i fremtiden.
De skal kunne indgå i og udvikle tværprofessionelle samarbejder og ligeledes kunne koordinere og understøtte sammenhængende patientforløb. Vi vil derfor gerne, at bekendtgørelser og studieordninger på tværs af de sundhedsfaglige uddannelser til fx sygeplejerske, fysioterapeut, ergoterapeut, bioanalytiker og diætist giver mulighed for at kunne implementere mere tværprofessionel undervisning på sygeplejerskeuddannelsen – også i praktikperioder.
De sygeplejestuderende har tillige brug for at få rutine i at anvende og udvikle brugen af nye digitale og teknologiske løsninger, som bliver en stadig større del af de sundhedsprofessionelles arbejde. Derfor skal den virkelighedsnære – men også ekstra tids- og ressourcekrævende – undervisning og prøver styrkes. Det fordrer bl.a. opdateret medicinsk udstyr, patientmodeller samt ressourcer til at være flere undervisere omkring mindre grupper af studerende.
Tid til vejledning under praktik
Det er også alfa og omega, at den kommende reform af sygeplejerskeuddannelsen understøtter, at alle de studerendes praktikperioder bliver ved med at være et læringsmiljø og en øvebane med tid og rum til at prøve af, være usikker, stille spørgsmål, få vejledning og være ’føl’ hos uddannede sygeplejersker.
Så kære politikere: Vi håber, I har øje for sygeplejerskeuddannelsens ønsker, når I udarbejder den kommende reform. At investere i at udvikle og styrke sygeplejerskeuddannelsen er en nødvendighed for at fastholde velfærdssamfundet og matche de faglige og patientmæssige behov i morgendagens sundhedsvæsen. Ligeledes er et løft vigtigt for at opnå den anerkendelse af sygeplejerskeuddannelsen, som den fortjener.
I dag er der for få ansøgere til at fylde studiepladserne på sygeplejerskeuddannelsen landet over. Desuden kæmper vi med et alt for stort frafald. Hver femte sygeplejestuderende stopper på uddannelsen – mange fordi de ikke føler sig rustet til overgangen mellem teori og praktik og senere overgangen fra studie- til arbejdsliv.
Vi venter spændt på regeringens udspil og ser frem til – i tæt samarbejde med regionerne, kommunerne og vores øvrige meduddannere – at udvikle og implementere de fornyelser og forbedringer, som sygeplejerskeuddannelsen kommer til at indeholde.
Ovenstående indlæg fra Ledernetværket for Sygeplejerskeuddannelsen var den 2. februar 2024 bragt på Sundhedsmonitor.
Medlemmerne af netværket er:
- Iben Bøgh Bahnsen, formand og uddannelseschef, Professionshøjskolen UCN
- Maria Dyhrberg Rasmussen, uddannelsesdekan for sygeplejerskeuddannelsen, VIA University College
- Britta Bang, uddannelseschef, UCL Erhvervsakademi og Professionshøjskole
- Mia Fatum, centerchef for sygepleje, Professionshøjskolen Absalon
- Christina Lodberg Honoré, institutchef, UC Syd