Årets optag og ledige studiepladser på VIAs uddannelser

Du kan på denne side finde tal og citater om årets optag af nye studerende på VIAs uddannelser pr. 26. juli 2024 – samt finde link til side med ledige studiepladser i VIA, som løbende opdateres. 

På dette site finder du til fri redaktionel brug: 
1. To skemaer med tal for søgningen til, antallet af studiepladser på og optaget af nye studerende på VIAs uddanner i år sammenlignet med i fjor – opdelt på henholdsvis byer og uddannelser.
2. Læsevejledning til skemaerne med ansøgningstal, antal studiepladser og optag.
3. Pressemeddelelse om årets optag på VIAs uddannelser samlet og om mulighederne for at søge ledige studiepladser – med udtalelser fra VIAs prorektor.
4. Link til oversigt over ledige studiepladser i VIA.
5. Lokale udtalelser fra uddannelsesdekaner i VIA, der kommenterer på optaget og ledige studiepladser på en række af VIAs godt 40 professionsuddannelser og otte campusser i Region Midtjylland.
6. Kontaktinfo til medarbejdere i VIAs kommunikationsafdeling, der gerne hjælper med at koordinere interviews og besvare spørgsmål.
7. Fotos til download fra VIAs campusser.

Studerende

Se pressemeddelelse fra VIA

Denne pressemeddelelse er klausuleret til offentliggørelse tidligst den 26. juli kl. 00.01.

Pressemeddelelsen informerer om årets samlede optag af nye studerende på VIAs uddannelser i Region Midtjylland og om ledige studiepladser i VIA, der kan søges over de næste uger.

Læsevejledning til skemaer

  • Vejledning: sådan læser du ansøgningstal, antal studiepladser og optagelsestal for VIAs uddannelser og VIAs campusbyer

     Kolonnerne med ’i alt’-tal viser, hvor mange ansøgninger, VIA i alt har modtaget henholdsvis i 2024 og 2023.

    Kolonnerne med ’1. prio’ viser, hvor mange af de modtagne ansøgninger til VIA, der er førsteprioritetsansøgninger – altså hvor ansøgere har den pågældende uddannelse som højeste ønske henholdsvis i 2024 og 2023.

    Kolonnen ’Antal pladser’ fortæller, hvor mange studiepladser, der er på VIA forskellige uddannelser – altså hvor mange nye studerende, der er plads til at optage.

    Kolonnerne ’Antal optagne’ viser, hvor mange nye studerende, der er optaget henholdsvis i år og i fjor.

    Kolonnen ’Antal pladser %vis ændring’ viser, hvor meget antallet af studiepladser på den pågældende uddannelse er gået frem eller tilbage i år sammenlignet med i fjor. 

    Kolonnen ’Antal optagne %vis ændring 1. prio’ viser, hvor mange procent optaget i VIA af førsteprioritetsansøgere er gået op eller ned fra 2023 til 2024. 

Kontakt

Tag endelig fat i Anders eller Kiri, hvis du er journalist og har brug for hjælp til at finde en kontaktperson, en case eller til at få svar på dine spørgsmål

Anders A. Kristensen

Journalist

T: + 45 87 55 15 32

E: aank@via.dk

Kiri Kesby

Journalist og kommunikationsrådgiver

T: +45 87 55 14 61

E: kike@via.dk


Lokale udtalelser

Herunder finder du citater fra uddannelsesdekaner ved VIA University College, som kommenterer på årets optag af nye studerende på specifikke uddannelser i de byer i Region Midtjylland, hvor VIA udbyder i alt godt 40 forskellige professionsuddannelser. 

Hvis du ønsker interview med en uddannelsesdekan, hjælper VIAs pressekonsulenter Kiri Kesby og Anders Ankerstjerne gerne med at etablere kontakt. Kiri og Anders står også til rådighed for at besvare spørgsmål.

Hvis du ønsker interview med VIAs rektor Gitte Sommer Harrits, er du velkommen til at kontakte hende på mobiltelefonnummer 87 55 18 76. Gitte Sommer Harrits er den øverst ansvarlige for alle VIAs uddannelser.

    • ”For Pædagoguddannelsen i Grenaa betyder tendensen med den faldende søgning, at optaget igen i år er lavere end det foregående år. Det er en bekymrende udvikling, for samfundet har hårdt brug for flere dygtige, uddannede pædagoger – blandt andet på det sociale område. Derfor håber vi også på, at flere unge i de kommende uger vil søge ind på de ledige studiepladser, vi har på pædagoguddannelsen rundt omkring. Og så ser vi frem til det længe ventede reformudspil for professionsuddannelserne, der forhåbentligt kan være med til at gøre det mere attraktivt at vælge pædagoguddannelsen til fremover,” siger Susanne Tellerup, uddannelsesdekan for uddannelserne til pædagog og pædagogisk assistent hos VIA University College.
    • ”Sygeplejerskeuddannelsen i Herning blev åbnet for få år siden og er allerede blevet et godt og vigtigt supplement i Vestjylland til Sygeplejerskeuddannelsen i Holstebro. I år er vi tæt på at få alle 40 studiepladser i Herning fyldt op, og det skyldes blandt andet, at uddannelsen i Herning tiltrækker studerende fra et større geografisk område. Det er selvfølgelig meget positivt, både i forhold til de studerendes ønsker og i forhold til at sikre en tilstrækkelig forsyning af dygtige sygeplejersker til det vestjyske sundhedsvæsen,” forklarer Maria Dyhrberg Rasmussen, der er uddannelsesdekan for sygeplejerskeuddannelsen hos VIA University College.
    • ”De designstuderende i VIA får en grundlæggende forståelse for behov og muligheder i fremtidens cirkulære økonomi, hvor design og forretning hænger sammen på nye og mere integrerede måder, og hvor vi også arbejder aktivt med den grønne omstilling. Det er efterspurgte kompetencer blandt de kommende generationer af kreative talenter – i Danmark og internationalt. Derfor er den store interesse for VIAs kreative uddannelser, som igen i år viser sig i et flot optag, noget, vi er stolte af,” siger Dorte-Pia Ravnsbæk, der er uddannelsesdekan for VIAs kreative uddannelser inden for design-, animations- og filmområdet. 
    • ”Vi glæder os over, at vi i år kan optage lidt flere studerende på Sygeplejerskeuddannelsen i Holstebro end sidste år.  Selvom det er en lille fremgang, er det positivt med tanke på, at sygeplejerskeuddannelsen nogle steder oplever nedgang i optaget. Omvendt er der fortsat mange ledige studiepladser på uddannelsen i Holstebro. Derfor er det vigtigt, at vi arbejder videre med at styrke sygeplejerskeuddannelsen og gøre den mere attraktiv for de unge i Holstebro og omegn, for vi ved, at der er brug for flere veluddannede sygeplejersker i Vestjylland både nu og i fremtiden,” siger Maria Dyhrberg Rasmussen, der er uddannelsesdekan for sygeplejerskeuddannelsen hos VIA University College.
    • ”Det er meget positivt, at vi i år kan øge optaget på Fysioterapiuddannelsen i Holstebro med omkring 10 procent i Holstebro. Desværre ser vi ikke den samme fremgang for vores uddannelse til ergoterapeut, og det er en skam, for det er også en vigtig og efterspurgt faglighed i sundhedsvæsnet. Begge uddannelser har fortsat ledige pladser i Holstebro, og det står i kontrast til Aarhus, hvor der er flere ansøgere til begge uddannelser, end der er studiepladser til. Derfor håber jeg også, at nogle af de unge, der ikke har fået en plads i Aarhus, vil overveje at gøre drømmen til virkelighed på Campus Holstebro i stedet. Her tilbyder vi også uddannelser af meget høj kvalitet suppleret med et rigtig godt studiemiljø,” siger Helle Kruuse-Andersen, der er uddannelsesdekan for sundhedsuddannelserne hos VIA University College.
    • ”Igen i år kan vi konstatere, at tilgangen til pædagoguddannelsen bredt set er under pres. Ansøgertallene har været faldende igennem en årrække, og det sætter sig i optaget på de fleste af vores udbud af pædagoguddannelsen her i regionen. For Pædagoguddannelsen i Holstebro betyder tendensen med den faldende søgning desværre, at optaget igen i år er lavere end det foregående år. Dét er en bekymrende udvikling, for samfundet har hårdt brug for flere dygtige, uddannede pædagoger – blandt andet på det sociale område. Derfor håber vi også på, at flere unge i de kommende uger vil søge ind på de ledige pladser, vi har på pædagoguddannelsen. Og så ser vi frem til det længe ventede reformudspil for professionsuddannelserne, der forhåbentligt kan være med til at gøre det mere attraktivt at vælge pædagoguddannelsen til fremover,” siger Susanne Tellerup, uddannelsesdekan for uddannelserne til pædagog og pædagogisk assistent hos VIA University College.
    • ”VIA udbyder socialrådgiveruddannelsen både i Holstebro og Aarhus, og i år kan vi glæde os over en fremgang i optaget på udbuddet i Holstebro sammenlignet med sidste år. Antallet af nye studerende er dog stadig langt fra højt nok til at besætte alle studiepladserne i Holstebro, og det er en udfordring, da samfundet har brug for flere veluddannede socialrådgivere. Derfor håber vi på et pænt efteroptag på Socialrådgiveruddannelsen i Holstebro, når vi fra 26. juli udbyder de ledige studiepladser,” siger Lene Mosegaard Søbjerg, der er uddannelsesdekan for social- og samfundsuddannelserne ved VIA University College.
    • ”Det er positivt, at vi ser en lille fremgang i optaget på læreruddannelsen i Holstebro i år. fremover vil de studerende – afhængigt af deres valg af undervisningsfag – kunne tage en fuld læreruddannelse i Holstebro. Det tror vi på, kan være med til at tiltrække endnu flere studerende til læreruddannelsen i Holstebro i de kommende år. For netuddannelsen i Nr. Nissum er der omvendt en mærkbar tilbagegang i optaget. Det kan skyldes, at mange har fået det indtryk, at netuddannelsen i Nr. Nissum står til at lukke, hvilket ikke er tilfældet. Der vil også fremover være netuddannelse til lærer i Nr. Nissum, og derudover skal lærerstuderende fra Holstebro også fremover modtage undervisning i en række fag i Nr. Nissum.
    • ”Det er enormt glædeligt at se, at der er generel fremgang i optaget på vores ingeniøruddannelser i Horsens. Dét betyder, at flere unge har fået øjnene op for de muligheder, som vores ingeniøruddannelser kan give dem, og det er jo i allerhøjeste grad også kompetencer og færdigheder, som er efterspurgte i erhvervslivet. Jeg tror også, at fremgangen skyldes, at vi på vores nye Campus Horsens kan tilbyde et meget attraktivt studiemiljø med høj faglighed og tæt samarbejde med virksomheder. Det sidste er vores nye ingeniørtrainee-uddannelse til maskiningeniør i øvrigt et rigtig godt eksempel på – her kombinerer vi nemlig online undervisning med praktiske problemstillinger helt ude i virksomhederne, der ansætter de studerende, imens de studerer og arbejder med virksomhedens ingeniørfaglige projekter. Med et optag på 24 nye studerende ser det ud til, at den model er kommet virkelig godt fra start. Omvendt kan det være svært ikke at ærgre sig over, at ansøger- og optagelsestallene igen i år fortæller historien om et stort, uforløst potentiale for de engelsksprogede ingeniøruddannelser. Det kan man blandt andet se på det store, overskydende antal kvalificerede ansøgere, der er til vores engelsksprogede softwareingeniøruddannelse i Horsens. På grund af det politisk indførte loft over antallet af engelsksprogede studiepladser kommer vi desværre til at give afslag til langt de fleste af de ansøgere, og det er en skam, for erhvervslivet sukker efter deres kompetencer. Derfor håber jeg også, at det er noget, vores politikere snart vil tage op til revurdering – fx i forbindelse med den kommende reform af professionsuddannelserne,” siger Lotte Thøgersen, uddannelsesdekan for VIAs ingeniør- og businessuddannelser.
    • ”Bandagistuddannelsen i Horsens er helt ny og den eneste af sin slags i Danmark. Derfor er jeg utroligt glad for, at vi i år kan optage 16 nye studerende på uddannelsen og dermed næsten fylde de 18 studiepladser op. Det betyder, at uddannelsen kommer rigtig godt fra start, og det er godt nyt for den stigende gruppe af patienter i samfundet, der har brug for fx ben- og armproteser og andre former for tekniske hjælpemidler til at leve selvstændige og aktive liv. De studerende på bandagistuddannelsen får kompetencer til at designe, udvikle og producere netop sådanne hjælpemidler,” siger Helle Kruuse-Andersen, der er uddannelsesdekan for VIAs sundhedsuddannelser.
    • ”Igen i år kan vi konstatere, at tilgangen til pædagoguddannelsen bredt set er under pres. Ansøgertallene har været faldende igennem en årrække, og det sætter sig i optaget på de fleste af vores udbud af pædagoguddannelsen her i regionen. For Pædagoguddannelsen i Horsens betyder tendensen med den faldende søgning desværre, at optaget igen i år er lavere end det foregående år. Det er en bekymrende udvikling, for samfundet har hårdt brug for flere dygtige, uddannede pædagoger. Derfor håber jeg også på, at flere unge i de kommende uger vil søge ind på de ledige studiepladser, vi har på pædagoguddannelsen. Og så ser vi frem til det længe ventede reformudspil for professionsuddannelserne, der forhåbentligt kan være med til at gøre det mere attraktivt at vælge pædagoguddannelsen til fremover,” siger Susanne Tellerup, uddannelsesdekan for uddannelserne til pædagog og pædagogisk assistent hos VIA University College.
    • ”Det er generelt glædeligt, at vi i 2024 samlet set har øget optaget på den populære uddannelse til bygningskonstruktør. På den baggrund undrer det mig også, at optaget på udbuddet i Horsens ser ud til at falde i år. Der er ingen tvivl om, at vi generelt oplever en tendens til, at de unge søger mod Aarhus, men i Horsens er der en stolt tradition for uddannelsen, et meget attraktivt og fagligt stærkt studiemiljø og et veludbygget og tæt samarbejde med de lokale virksomheder, der også har ført til et stabilt optag de foregående år. Der er hårdt brug for bygningskonstruktørerne og de kompetencer, de kommer med. Byggebranchen efterspørger veluddannet arbejdskraft, som kan være med til at fremme den nødvendige grønne omstilling. Derfor håber jeg også på, at nogle af de unge, der endnu ikke har valgt deres vej, vil overveje at søge ind på de ledige studiepladser i Horsens. Samtidig finder jeg det dybt beklageligt, at vi igen i år må afvise et meget stort antal kvalificerede internationale ansøgere til vores engelsksprogede udbud i Horsens. Jeg håber, at vores politikere i forbindelse med det igangværende reformarbejde vil løsne op for adgangen for de internationale studerende, som der er brug for i de danske såvel som de mere internationalt rettede virksomheder,” siger Lotte Møller Larsen, der er uddannelsesdekan for byggeriuddannelserne ved VIA University College.
    • ”Igen i år kan vi konstatere, at tilgangen til pædagoguddannelsen bredt set er under pres. Ansøgertallene har været faldende igennem en årrække, og det sætter sig i optaget på de fleste af vores udbud af pædagoguddannelsen her i regionen. På vores udbud af Pædagoguddannelsen i Ikast betyder det desværre, at optaget igen i år er gået tilbage. Det er en bekymrende udvikling, for samfundet har hårdt brug for flere dygtige, uddannede pædagoger – blandt andet på det sociale område. Derfor håber vi også på, at flere unge i de kommende uger vil søge ind på de ledige pladser, vi har på pædagoguddannelsen. Og så ser vi frem til det længe ventede reformudspil for professionsuddannelserne, der forhåbentligt kan være med til at gøre det mere attraktivt at vælge pædagoguddannelsen til fremover,” siger Susanne Tellerup, uddannelsesdekan for uddannelserne til pædagog og pædagogisk assistent hos VIA University College.
    • ”Vi må desværre konstatere, at vi igen i år oplever et fald i optaget på Sygeplejerskeuddannelsen i Randers. En af forklaringerne kan være, at de unge i højere grad end tidligere orienterer sig mod de større studiebyer og er indstillede på at flytte derefter. Vi kan i hvert fald konstatere, at Sygeplejerskeuddannelsen i Aarhus er godt fyldt op og har måttet give afslag til ganske mange kvalificerede ansøgere. Det er ærgerligt, ikke bare for de unge selv, men for hele samfundet, for vi har hårdt brug for flere sygeplejersker i sundhedsvæsenet i de kommende år. Derfor håber jeg også, at en del af dem, der ikke er kommet ind på Sygeplejerskeuddannelsen i Aarhus, vil søge de ledige studiepladser, vi har på sygeplejerskeuddannelsen i fx Randers, Silkeborg eller Viborg. For her tilbyder vi altså også nogle gode og praksisnære uddannelsesforløb med spændende og aktive studiemiljøer til de unge, der har lyst til at tage uddannelsen som sygeplejerske,” siger Maria Dyhrberg Rasmussen, der er uddannelsesdekan for sygeplejerskeuddannelsen hos VIA University College.
    • Igen i år kan vi konstatere, at tilgangen til pædagoguddannelsen bredt set er under pres. Ansøgertallene har været faldende igennem en årrække, og det sætter sig i optaget på de fleste af vores udbud af pædagoguddannelsen her i regionen. For Pædagoguddannelsen i Randers betyder tendensen med den faldende søgning desværre, at optaget i år er væsentligt lavere end sidste år. Det er en bekymrende udvikling, for samfundet har hårdt brug for flere dygtige, uddannede pædagoger – blandt andet på det sociale område. Derfor håber vi også på, at flere unge i de kommende uger vil søge ind på de ledige studiepladser, vi har på pædagoguddannelsen. Og så ser vi frem til det længe ventede reformudspil for professionsuddannelserne, der forhåbentligt kan være med til at gøre det mere attraktivt at vælge pædagoguddannelsen til fremover,” siger Susanne Tellerup, uddannelsesdekan for uddannelserne til pædagog og pædagogisk assistent hos VIA University College.
    • ”Med et optag på 31 studerende ser vores nye udbud af Bygningskonstruktøruddannelsen i Randers ud til at komme rigtig godt fra start. Til august starter vi op i VIAs nye lokaler på Minervavej, og det glæder vi os meget til. Bygningskonstruktøruddannelsen bliver den første uddannelse, der flytter ind i det, der i fremtiden bliver VIAs nye campus i Randers, og sammen med både virksomhederne og de studerende bliver der fokus på at opbygge et fagligt og socialt attraktivt studiemiljø, der også fremover kan tiltrække nye studerende. Og dét er der brug for, da der både i Randers og i det hele taget er stor efterspørgsel efter bygningskonstruktører – ikke mindst i forbindelse med den grønne omstilling, hvor de skal være med til at udvikle nye og mere klimavenlige løsninger. Derfor håber jeg også, at flere i løbet af de næste uger vil søge ind på de fortsat ledige pladser, vi kan tilbyde i Randers,” siger Lotte Møller Larsen, der er uddannelsesdekan for byggeriuddannelserne ved VIA University College.
    • ”Vores uddannelse til professionsbachelor i skat er en spændende uddannelse med rigtig gode jobmuligheder, og det er meget positivt at se en fremgang i optaget på den netbaserede udgave af uddannelsen samt et stabilt optag på det fysiske udbud af uddannelsen i Randers. Det er glædeligt, da der er stor efterspørgsel efter vores dimittender, og alle, der er dimitteret fra de to første årgange på VIA, har fået job enten før eller umiddelbart efter, de har afsluttet uddannelsen,” siger Lene Mosegaard Søbjerg, der er uddannelsesdekan for de social- og samfundsfaglige uddannelser hos VIA University College.
    • ”Vi glæder os over, at vi i år kan optage lidt flere studerende på Sygeplejerskeuddannelsen i Silkeborg end sidste år.  Selvom det er en lille fremgang, er det glædeligt med tanke på, at sygeplejerskeuddannelsen flere andre steder oplever et vigende optag. Samtidig har vi stadig ledige pladser på uddannelsen. Derfor er det også vigtigt, at vi arbejder videre med at styrke uddannelsen, for vi ved, at der er brug for flere veluddannede sygeplejersker i sundhedsvæsnet både nu og i fremtiden,” siger Maria Dyhrberg Rasmussen, der er uddannelsesdekan for sygeplejerskeuddannelsen hos VIA University College.
    • ”I en tid, hvor mange unge foretrækker at søge mod de større studiebyer for at tage deres uddannelse – og hvor man flere steder oplever vigende søgning til de mindre læreruddannelser - er det desværre ikke helt overraskende, at optaget på vores læreruddannelse i Silkeborg falder en smule tilbage i år. Selvom vi stadig har et fornuftigt optag på 66 studerende, vil vi gerne være flere. Derfor håber jeg også på, at nogle af de unge, der måske ikke har fået opfyldt deres drøm om at tage en læreruddannelse i Aarhus, vil overveje at søge ind på de studieledige pladser, vi har længere vestpå, hvor vi også tilbyder læreruddannelser af rigtig høj kvalitet,” siger Elsebeth Jensen, uddannelsesdekan for læreruddannelsen hos VIA University College.
    • Med et optag på 27 kommende studerende – to mere end sidste år – kan vi glæde os over en lille fremgang i antallet af studerende på Læreruddannelsen i Skive. Det er selvsagt meget positivt, at udviklingen går i den retning efter en årrække med faldende optag. Det er jo ingen hemmelighed, at læreruddannelsen i Skive har været igennem et forår præget af stor usikkerhed, og derfor er det selvfølgelig rart at se, at optaget i år ikke er trukket ned ad den grund. Nu skal vi i gang med at udvikle Læreruddannelsen i Skive på de nye vilkår, vi er givet - med en mere målrette profil og med færre fag, som tilsammen skal skabe grundlag for stabilitet og kvalitet fremadrettet. Det tror vi kan gøre det muligt at tiltrække flere studerende, hvilket der naturligvis fortsat er behov for. Det ser jeg frem til at gøre i samarbejde med de kommuner, der allerede har givet tilsagn om at tage aktivt del i arbejdet,” siger Elsebeth Jensen, uddannelsesdekan for læreruddannelsen ved VIA University College. 
    • ”Vi må desværre konstatere, at vi igen i år oplever et fald i optaget på Sygeplejerskeuddannelsen i Viborg. En af forklaringerne kan være, at de unge i højere grad end tidligere orienterer sig mod de større studiebyer og er indstillede på at flytte derefter. Vi kan i hvert fald konstatere, at Sygeplejerskeuddannelsen i Aarhus er godt fyldt op, og at vi har måttet give afslag til mange kvalificerede ansøgere dertil. Det er ærgerligt, ikke bare for de unge selv, men for hele samfundet, for vi har hårdt brug for flere sygeplejersker i sundhedsvæsenet i de kommende år. Derfor håber jeg også, at en del af dem, der ikke er kommet ind på Sygeplejerskeuddannelsen i Aarhus, vil søge de ledige studiepladser, vi stadig har på sygeplejerskeuddannelsen i både Randers, Silkeborg og Viborg. For her tilbyder vi altså også nogle gode og praksisnære uddannelsesforløb med spændende og aktive studiemiljøer til de unge, der har lyst til at tage uddannelsen som sygeplejerske,” siger Maria Dyhrberg Rasmussen, der er uddannelsesdekan for sygeplejerskeuddannelsen hos VIA University College.
    • ”Igen i år kan vi konstatere, at tilgangen til pædagoguddannelsen bredt set er under pres. Ansøgertallene har været faldende igennem en årrække, og det sætter sig i optaget på de fleste af vores udbud af pædagoguddannelsen her i regionen. For Pædagoguddannelsen i Viborg betyder tendensen med den faldende søgning desværre, at optaget igen i år er gået tilbage. Det er en bekymrende udvikling, for samfundet har hårdt brug for flere dygtige, uddannede pædagoger – blandt andet på det sociale område. Derfor håber vi også på, at flere unge i de kommende uger vil søge ind på de ledige studiepladser, vi har på pædagoguddannelsen. Og så ser vi frem til det længe ventede reformudspil for professionsuddannelserne, der forhåbentligt kan være med til at gøre det mere attraktivt at vælge pædagoguddannelsen til fremover,” siger Susanne Tellerup, uddannelsesdekan for uddannelserne til pædagog og pædagogisk assistent hos VIA University College.
    • ”Med et optag på 17 nye studerende ser det ud til, at den nye uddannelse til softwareingeniør i Viborg komme godt fra start. Det er virkelig værd at fejre, for der er lagt mange gode kræfter i at få uddannelsen stablet på benene – ikke bare fra VIAs side, men også fra gode samarbejdspartnere i erhvervslivet og ikke mindst Viborg Kommune. Det betyder virkelig noget, for uddannelsen retter sig mod en branche, der råber på kvalificeret arbejdskraft. Og med et solidt første optag kan vi nu trække i arbejdstøjet og gå i gang med at uddanne en ny generation af dygtige softwareingeniører i Viborg,” siger Lotte Thøgersen, uddannelsesdekan for VIAs ingeniør- og businessuddannelser.
    • ”VIAs uddannelser i Aarhus har igen i år modtaget så mange ansøgninger, at vi allerede har langt de fleste af uddannelserne helt booket op. På de fleste uddannelser betyder det desværre også, at vi har måttet afvise en del af vores ansøgere – det gælder fx uddannelserne til sygeplejerske, pædagog, fysioterapeut, ernæring og sundhed samt bioanalytiker. Heldigvis har vi ledige pladser på de fleste af vores uddannelser i VIAs andre uddannelsesbyer rundt omkring i regionen, og derfor håber vi naturligvis, at de unge, der ikke kommer til at læse til fx pædagog, sygeplejerske eller lærer i Aarhus, vil overveje at gøre drømmen til virkelighed i en af VIAs 10 øvrige studiebyer. I Aarhus er der stadig få ledige studiepladser på uddannelserne til sundhedsadministrativ koordinator, professionsbachelor i kristendom, kultur og kommunikation samt professionsbachelor i procesøkonomi og værdikædeledelse. De ledige studiepladser kan man se og søge igennem VIAs hjemmeside, og jeg forventer, at vi får fyldt stort set alle pladserne op i efteroptaget, der løber fra nu og frem til studiestart i september. Vi ved jo af erfaring, at rigtig mange unge foretrækker at tage deres videregående uddannelse i en af landets største byer,” siger prorektor Gitte Sommer Harrits, der er den øverst ansvarlige for alle VIAs flere end 40 professionsuddannelser i 11 byer i Region Midtjylland.