Hjælpemidler og hverdagsteknologi

I Danmark anvendes årligt over 3,5 milliarder kroner på hjælpemidler, men der mangler dokumentation for deres effekt og omkostningseffektivitet. Samtidig står op mod 25% af hjælpemidler ubrugte hen, hvilket både efterlader brugere med uløste rehabiliteringsbehov og er samfundsmæssigt uøkonomisk. Desuden er ”kantstenlevering”, manglende instruktion og træning i brugen af sit hjælpemiddel samt fraværet af opfølgning velkendte barrierer for optimal anvendelse. Der er behov for viden om bevillingspraksis og brugernes anvendelse af hjælpemidler med henblik på at styrke evidensbaseringen af hjælpemiddelområdet.

Med udviklingen af KOL opstår markant behov for hjælp til basale hverdagsaktiviteter. Den øgede afhængighed af andre hjælpe kan føre til tab af personlig frihed og livskvalitet. Samtidig trækker mange sig fra sociale situationer, hvilket øger risikoen for social isolation og ensomhed. Hjælpemidler og hverdagsteknologi er virksomme med hensyn til at kompensere for tab af funktionsevne og bryde med ovenstående udfordringer. Der er behov for viden om, hvordan hjælpemidler og hverdagsteknologi kan medvirke til at fremme aktivitet, forbedre livskvalitet samt forebygge ensomhed hos mennesker der lever med KOL.

Hverdagsteknologi omfatter digitale løsninger som smartphones, selvscannere, MitID og netbank. Teknologierne har radikalt ændret, hvordan vi rejser, køber tøj, finder vej, administrerer økonomi, og hvordan vi kommunikerer med hinanden. Evnen til at bruge hverdagsteknologi bliver stadig vigtigere i hverdagen. Mens nogle begrænses eller ekskluderes af den digitale udvikling pga. manglende færdigheder, rummer den ofte også uudnyttede potentialer for mennesker med rehabiliteringsbehov. Der er behov for viden om barrierer og muligheder ved hverdagsteknologi til at fremme aktivitet og social inklusion samt at forebygge digital ulighed i sundhed.