Undervisningen veksler mellem oplæg fra underviseren, øvelser i grupper og afprøvninger i egen praksis mellem undervisningsdagene. På den måde er du med til at sætte nye processer i gang i din egen institution, og det betyder at det ikke kun er dig, der får et stort udbytte ud af undervisningen men dermed hele din arbejdsplads.
Modulet består typisk af:
- 10-20 studerende
- 6-7 undervisningsgange med fysisk fremmøde
- Praksisøvelser mellem undervisningsgangene
- 2 skemalagte vejledningsdage
- Øvelser og dialoger i grupper
- Afsluttende eksamen
Du kommer desuden til at møde dygtige og engagerede undervisere, der er nysgerrige på at koble din praksis og optagethed meningsfuldt med modulets indhold. De brænder for at understøtte din læring på modulet på bedste vis, og du kan glæde dig til faglige drøftelser, plads til undren og kritiske spørgsmål samt gode studieforhold på vores Campus.