Sundhedsindsatser på arbejdspladsen

​Har du interesse i det gode arbejde og arbejdspladsens betydning for sundhed og trivsel? Så er modulet relevant for dig. Undervisningen sætter fokus på, hvordan du som medarbejder, AMiR, leder eller konsulent kan styrke arbejdspladsen som sund ramme for alle.

Fakta

Om modulet

  • ​Når du har gennemført modulet, har du sikret dig en solid og kvalificeret tilgang til at arbejde med såvel forebyggelsesinitiativer som sundhedsfremmende aktiviteter

    Du bliver bedre til at:

    • Identificere og vurdere sundhedsskadelige og -fremmende elementer på arbejdspladsen
    • Formidle og begrunde arbejdsmiljømæssige problemstillinger og løsninger til kolleger og samarbejdspartnere
    • Engagere relevante parter i udvikling af sundhedsindsatser på arbejdspladsen
    • Varetage en konsulentfunktion og indgå i tværfagligt samarbejde omkring arbejdsmiljø og sundhedsfremmende initiativer
  • ​Jf. studieordningen: Rs36 Sundhedsindsatser på arbejdspladsen.

    På modulet bliver du opdateret med forskning, lovgivning og undersøgelser om arbejdets og arbejdspladsens betydning for sikkerhed, sundhed og trivsel. Der er fokus på, hvordan du kan styrke arbejdspladsen ud fra både arbejdsmiljøets traditionelle forebyggelsestankegang og en sundhedsfremmevinkel.

    Du arbejder med:

    • Arbejdsmiljøarbejde og sundhedsfremmeindsatser på arbejdspladsen
    • Det lovmæssige grundlag for regulering af arbejdsmiljøet på arbejdspladsen
    • Organisationsteori i relation til arbejdsmiljø, arbejdssociologi og psykosocialt arbejdsmiljø
    • Arbejdets betydning for sundhedsfremme og forebyggelse på arbejdspladsen
    • Problemområder relateret til arbejdsmiljø – herunder ergonomi, sikkerhed og stress
    • Formidling og implementering af arbejdsmiljøindsatser – herunder konsulentrollen og brugerinddragelse
  • ​Modulet er relevant for alle faggrupper, der arbejder med arbejdsmiljø og sundhedsfremmende indsatser på arbejdspladsen, herunder medarbejdere, AMiR, ledere, og konsulenter.

  • ​I undervisningen er der lagt vægt på inddragelse af dine og de øvrige deltageres erfaringer og at kvalificere dem i anvendelse af ny teori.

    Som udgangspunkt vurderes en studerendes arbejdsindsats til 27 timer pr. ECTS-point. Det indebærer en arbejdsindsats på minimum 135 timer for moduler på 5 ECTS-point og 270 timer for moduler på 10
    ECTS-point.

    Timerne går med forberedelse og tilstedeværelse i undervisningen, til studieøvelser og afprøvning i egen praksis samt gennemførelse af modulprøven.

    Der påregnes ca. 4 mødegange for et modul på 5 ECTS-point og ca. 9-12 mødegange for et modul på10 ECTS-point. En mødegang vil typisk foregå i tidsrummet 8-16.

  • ​For at blive optaget direkte på et diplommodul skal du have gennemført én af følgende uddannelser, suppleret med 2 års relevant erhvervserfaring efter endt adgangsgivende uddannelse:

    • ​Erhvervsakademiuddannelse​
    • Akademiuddannelse​​
    • Bachelor- eller professionsbacheloruddannelse
    • Kandidatuddannelse
    • En anden relevant videregående uddannelse på mindst samme niveau som en af ovenstående uddannelser 

    Har du andre og tilsvarende forudsætninger, kan du søge om optagelse på baggrund af en realkompetencevurdering. Læs om realkompetencevurdering her.​​

Kontakt

hved480x4802019.jpg

Administrativ kontakt