Speciale i klatring

​Vil du specialisere dig i klatring og fungere som vejleder i forbindelse med turfriluftsliv? Så er modulet relevant for dig. Her får du dybdegående indsigt i redningsteknikker, taleprocedurer og meget andet, som du kan overføre til praksis.

Sted

Viborg

Pris

12500 kr.

Dato

08.08.2025 - 28.11.2025

Ansøgningsfrist

02.06.2025

Ledighed

Ledige pladser

Fakta

Om modulet

  • ​Når du har gennemført modulet, kan du udvikle din vejledningspraktik i teknikker og færdigheder i klatring samt overnatning i træer.

    Du bliver i stand til at:

    • Udføre og vejlede i første- og andenmandsklatring, abseil samt rebaktiviteter på væg og i træer
    • Organisere turfriluftsliv af flerdages varighed med blik for kursisternes evner
    • Vurdere sikkerhedsmæssige problematikker i forskellige klatringsformer
  • ​På modulet skal du igennem og bestå en anerkendt klatrecertificering svarende til indholdet af grundlæggende og avanceret vejledning.

    Du arbejder med:

    • Udstyr, taleprocedurer, relevante redningsteknikker, risikomomenter, sikkerhed, ansvar og forsikring
    • Udvalgte undervisningsteorier
    • Natur og kultur samt regler for færdsel i naturen
    • Forskellige klatreformer samt organisatoriske rammer omkring klatring
  • ​Modulet er for dig, der gerne vil varetage undervisning i eller vejledning om friluftsliv, natur, miljø og kultur for forskellige målgrupper.

  • ​Undervisningen er præget af en dynamisk vekselvirkning mellem undervisning og udendørs aktiviteter.

  • For at blive optaget direkte på et akademimodul skal du have gennemført én af følgende uddannelser, suppleret med 2 års relevant erhvervserfaring efter endt adgangsgivende uddannelse:

    • En relevant erhvervsuddannelse*
    • En studentereksamen, hf, hhx eller htx
    • En relevant grunduddannelse for voksne
    • En anden relevant uddannelse på mindst samme niveau som en af ovenstående uddannelser

    *Ved relevant erhvervserfaring medregnes også den erhvervserfaring, som er opnået gennem uddannelsesforløbet.

    Har du andre og tilsvarende forudsætninger, kan du søge om optagelse på baggrund af en realkompetencevurdering. Læs om realkompetencevurdering her​.​​​​​

    Vi anbefaler stærkt at du starter med modulet Friluftsliv, pædagogik og lejrliv for at opnå den optimale progression og de nødvendige basisfriluftsfærdigheder og turerfaringer som fundament, men det er muligt at starte på andre moduler.

    Du kan kun vælge klatring, hvis du har forudsætninger svarende til det niveau, du opnår på 1. års modulet i friluftsaktiviteter: (Klatrekursus 2 og Instruktør 1). Desuden skal du inden eksamen på valgmodulet have et gyldigt 8 timers førstehjælpsbevis med tema: Førstehjælp ombord på mindre fartøjer og i søsport.

    Det er desuden et krav, at du kan vandre 10 km med rygsæk og svømme 400 m svømning i åbent hav.

Kontakt

ijs480x4802019.jpg

Administrativ kontakt

ssk480x480_2024.jpg

Faglig kontakt