Ledelse og økonomistyring

Ønsker du at opnå de nødvendige kompetencer til at træffe gode økonomiske beslutninger som leder? Dette forløb giver dig indsigt i økonomisk ledelse og lærer dig at anvende økonomiske principper til at optimere ressourcer samt realisere mål og værdier. ​

Sted

Viborg

Pris

10000 kr.

Dato

01.09.2025 - 24.10.2025

Ansøgningsfrist

01.06.2025

Ledighed

Ledige pladser

Sted

Horsens

Pris

10000 kr.

Dato

28.10.2025 - 05.01.2026

Ansøgningsfrist

15.09.2025

Ledighed

Ledige pladser

Sted

Herning

Pris

10000 kr.

Dato

13.04.2026 - 12.06.2026

Ansøgningsfrist

01.03.2026

Ledighed

Ledige pladser

Fakta

  • Uddannelsestype
    Modul
  • Eksamensform
    Skriftlig eksamen
  • ECTS
    5
  • Modulkategori
    Valgmodul
  • Indgår i
    Diplom i ledelse

Om modulet

  • At træffe velovervejede økonomiske beslutninger har altid været en central opgave for ledere. Men i dag, hvor verden bliver stadig mere kompleks, og kravene til bæredygtighed og forandringsparathed vokser, er økonomiske ledelseskompetencer vigtigere end nogensinde. 

    Som leder skal du balancere kortsigtede behov med langsigtede mål, samtidig med at du sikrer, at ressourcerne anvendes effektivt og ansvarligt. 

    På ”Ledelse og økonomistyring” bliver du skarp på, hvordan du omsætter økonomisk styring til praksis. Du lærer at navigere i komplekse udfordringer, spotte nye muligheder og træffe beslutninger, der skaber værdi – ikke kun for din organisation, men også for de mange interessenter, der er afhængige af dine valg. 

    Forløbet giver dig en solid økonomisk forståelse – alt sammen med et ledelsesmæssigt fokus. Samtidig styrker du din evne til at præsentere økonomiske analyser og resultater på en måde, der engagerer og skaber forståelse. Du lærer at gøre komplekse tal og termer til klare budskaber, der både motiverer medarbejderne og giver ledelsen et solidt grundlag for handling. 

    Du vil opnå kompetencer til at: 

    • ​​forstå og anvende økonomisk teori og metode i din ledelsespraksis. 
    • træffe strategiske beslutninger baseret på en dybere forståelse af virksomhedens økonomiske situation. 
    • analysere og håndtere budgetter og regnskaber med større sikkerhed og overblik. 
    • implementere økonomisk målstyring i organisationen og sikre, at ressourcer bruges effektivt og ansvarligt. 
    • kommunikere økonomiske nøglepunkter klart og overbevisende til både medarbejdere og ledelse. 
    • identificere og adressere behovet for kompetenceudvikling inden for økonomisk ledelse, både for dig selv og dit team. 

    Gevinsten for din organisation
    En leder, der forstår at koble økonomisk indsigt med ledelse i praksis, styrker organisationens økonomiske robusthed og sikrer en mere effektiv brug af ressourcerne. Det betyder, at organisationen får en leder, der kan spotte både risici og muligheder, skabe langsigtet værdi og bidrage til en økonomisk ansvarlig fremtid. ​

  • Forløbet giver dig en praktisk og brugbar forståelse af økonomistyring i organisationen med fokus på styring og ledelse. 

    Du får indsigt i, hvordan økonomi påvirker beslutninger og hænger sammen med aktiviteter, ressourcer og likviditet. Målet er at give dig både viden og værktøjer, du kan tage direkte med tilbage til din organisation.

    Undervejs arbejder du med cases og eksempler fra virkeligheden, så indholdet bliver håndgribeligt og direkte anvendelig i din hverdag som leder. 

    Vi dykker ned i emner som: 

    • ​Økonomistyring set fra en ledelsesmæssig vinkel 
    • Omkostningsanalyser og brugen af ABC-modellen 
    • Budgettering og opfølgning som praktiske ledelsesredskaber
    • Analyse af interne og eksterne regnskaber 
    • Effektiv håndtering af ressourcer og optimering af likviditet 
    • Strategiske beslutninger baseret på økonomiske data 
    • Hvordan du kommunikerer økonomi forståeligt til både medarbejdere og ledelse 
    • Målstyring og opfølgning ved hjælp af Balanced Scorecard  
    • Anvendelse af cost-benefit-analyser og brugen af business cases i ledelsesbeslutninger ​

    ​Inspiration til andre forløb eller en hel uddannelse
    Tag enten "Ledelse og økonomistyring" som et enkeltstående diplomforløb/-kursus eller lad det indgå i en hel diplomuddannelse fx Diplomuddannelsen i ledelse. 

    En diplomuddannelse er en videregående uddannelse, du kan tage sideløbende med, at du arbejder. Niveauet er på linje med en bacheloruddannelse. Det tager typisk 2-4 år at gennemføre en hel diplomuddannelse, alt afhængigt af dine personlige ønsker og ambitioner. 

    Se mere her: Diplomuddannelser​ 

  • ”Ledelse og økonomistyring” er relevant for dig, der ønsker at styrke din ledelsespraksis med solide økonomiske kompetencer.

    Måske arbejder du allerede som leder, hvor du ofte står over for beslutninger, der kræver økonomisk indsigt. Du kan også være specialist på vej ind i en ledende rolle eller en erfaren leder, der vil udvide dit fundament inden for økonomiske analyser og strategiske beslutningsprocesser. 

    Uanset om du arbejder i en privat virksomhed, en offentlig institution eller en frivillig organisation, vil du få kompetencer, der giver dig det nødvendige fundament for at lede økonomisk ansvarligt og strategisk. 

    Tilskud og økonomisk støtte
    Få overblik over dine muligheder for økonomisk tilskud og støtte, når du tager diplomforløb og -efteruddannelser hos VIA University College. 

    Mulighederne er mange, og de afhænger bl.a. af din uddannelsesbaggrund, din overenskomst og dit medlemskab af fagforeninger. Reglerne og midlerne varierer en del. Vi henviser derfor til, at du kontakter de enkelte organisationer f​or korrekt besvarelse af spørgsmål samt oplysninger om specifikke kriterier og betingelser. 

    Se mere her: Tilskud til efteruddannelse 

  • Undervisningen kombinerer teori med praksis og sigter mod at give dig de nødvendige værktøjer til at handle strategisk og effektivt på økonomiske beslutninger i din ledelsespraksis.

    Vi arbejder med at gøre komplekse økonomiske begreber letforståelige og anvendelige, så du kan træffe velovervejede beslutninger. Vi bruger cases til at eksemplificere, og vi sørger for, at du inddrager dine egne erfaringer og udfordringer, så du straks kan relatere, det du lærer på forløbet, direkte til egen ledelsessituation og hermed kunne træffe de rette økonomiske beslutninger. 

    Eksamen
    Eksamen består af en skriftlig opgave på 8 sider uden mundtligt forsvar. Opgaven skal tage udgangspunkt i en selvvalgt problemstilling, hvor det forventes, at du inddrager relevant data og empiri fra din egen organisation. ​

  • ​For at blive optaget direkte på et diplommodul skal du have gennemført én af følgende uddannelser, suppleret med 2 års relevant erhvervserfaring efter endt adgangsgivende uddannelse: 

    • ​Erhvervsakademiuddannelse
    • Akademiuddannelse
    • Bachelor- eller professionsbacheloruddannelse
    • Kandidatuddannelse
    • En anden relevant videregående uddannelse på mindst samme niveau som en af ovenstående uddannelser 

    Har du andre og tilsvarende forudsætninger, kan du søge om optagelse på baggrund af en realkompetencevurdering. Læs om realkompetencevurdering her​.​

Kontakt

atam2024_480x480.jpg

Administrativ kontakt

keso480x4802019.jpg

Faglig kontakt