Ledelse og filosofi

Hvad er filosofi? Hvad er god ledelse? Skal ledelse gøre ondt? Hvor går grænserne? På dette forløb udforsker du, hvordan filosofisk tænkning kan berige dit lederskab. Du lærer at tænke mere dybdegående, finde nye løsninger og udfordre traditionelle tilgange til ledelsesmæssige udfordringer. 

Sted

Herning

Pris

10000 kr.

Dato

04.09.2025 - 30.11.2025

Ansøgningsfrist

01.06.2025

Ledighed

Ledige pladser

Skræddersyet

Bestil forløbet som særligt tilrettelagt til en medarbejdergruppe i din organisation/virksomhed.

Fakta

  • Uddannelsestype
    Modul
  • Eksamensform
    Skriftlig eksamen
  • ECTS
    5
  • Modulkategori
    Valgmodul
  • Indgår i
    Diplom i ledelse

Om modulet

  • Mange udfordringer i ledelse kan ikke længere løses med den samme tænkning og de samme handlemønstre, som oprindeligt skabte problemerne.

    Filosofisk tænkning og praktisk arbejde med dine egne ledelseserfaringer giver dig derfor en unik mulighed for at omfavne tvetydigheder, gråzoner og dilemmaer. Det bygger videre på dine eksisterende kompetencer og tilføjer et lag af dybere forståelse og nye perspektiver.

    På ”Ledelse og filosofi” får du indsigt og redskaber, der styrker dit lederskab – et felt, hvor dilemmaer og uklare beslutningsgrundlag ofte er hverdagskost. 

    Som deltager skal du have mod på at udforske spørgsmål uden for din sædvanlige tænkning: Hvordan forholder du dig til løgnens eller det nødvendige hykleris rolle i ledelse? Hvor ondt må ledelse gøre for stadig at gøre godt? Disse spørgsmål åbner døren til en dybere forståelse af ledelsens kompleksitet. 

    Gennem filosofiske undersøgelser styrker du din evne til at begrunde beslutninger, tænke nyt under pres og skabe løsninger, der gavner både medarbejdere, organisation og omverden. Forløbet giver dig samtidig mulighed for at reflektere over din lederstil og udvikle en mere nærværende tilgang, hvor etik og refleksion bliver centrale redskaber i din kommunikation og dit samarbejde. 

    Du vil opnå færdigheder og kompetencer til at: 

    • ​skærpe din opmærksomhed ift. at se etiske dilemmaer - også i gråzoner.
    • udvælge relevante filosofiske metoder til at forny samt forfine tænkning og dømmekraft.
    • udvikle sansen for begivenheder og tilføre nye nuancer i dit sprog og din kommunikation, der kan invitere stigende kompleksitet ind.
    • træne metoder du kan overføre til din praksis, når du faciliterer processer og samtaler, der sigter mod at åbne og ændre samarbejdspartneres og medarbejderes mindset. 
    • træne kapaciteter inden for faglig dømmekraft. 
    • kvalificere bidrag til nyt og delt handlingsrepertoire. 

    ​Gevinsten for din organisation
    Ved at arbejde med filosofisk tænkning får du mulighed for at udvikle din egen ledelsesfilosofi og herunder skærpe din ledelsesetos. Det vil ikke kun gavne dig personligt, men også give din organisation et stærkere, mere gennemtænkt lederskab.

    En filosofi-inspireret tilgang til ledelse kan også bidrage til, at din organisation bliver mere bæredygtig, da beslutninger træffes med både etik og ansvar for de mennesker, den sag og den omverden, der berøres af dem. Det kan samtidig medvirke til at skabe et arbejdsmiljø, hvor medarbejderne føler sig respekteret og forstået, hvilket styrker væredygtighed, engagement og kollektivitet i samarbejdet.​

  • Forløbet giver dig mulighed for at dykke ned i centrale filosoffer og ledelsesrelevante spørgsmål om eksistens og forholdet mellem det ’gode og det onde’, ’det sande og det løgnagtige’, det ’skønne og det klamme’ samt det rethaveriske og retfærdige.

    Vi undersøger, hvordan nyt teoretisk kendskab og en systematisk filosofisk tilgang kan skærpe dine beslutningsprocesser, styrke dine kommunikative evner og forny din ledelsesfilosofi. Du arbejder med at integrere filosofiske perspektiver i de etiske dilemmaer, der præger dit ledelsesrum og udvikler din dømmekraft og handlekraft.

    Du bliver introduceret til både klassiske og moderne filosoffer og deres syn på etik, magt, ansvar og retfærdige institutioner. Du vil få konkrete redskaber til at anvende disse perspektiver i dit daglige ledelsesarbejde.

    Du kommer bl.a. til at arbejde med: 

    • ​Ledelse og filosofi – forskelle og ligheder 
    • Ledelsesmæssige problemstillinger belyst via filosofiske perspektiver 
    • Praktisk filosofi og etik ift. ledelse 
    • Refleksion over etik, moral og værdier ift. ledelse 
    • Inddragelse af filosofiske perspektiver i egen praksis ​

    Inspiration til andre forløb eller en hel uddannelse
    Tag enten "Ledelse og filosofi" som et enkeltstående diplomforløb/-kursus eller lad det indgå i en hel diplomuddannelse fx Diplomuddannelsen i ledelse.

    En diplomuddannelse er en videregående uddannelse, du kan tage sideløbende med, at du arbejder. Niveauet er på linje med en bacheloruddannelse. Det tager typisk 2-4 år at gennemføre en hel diplomuddannelse, alt afhængigt af dine personlige ønsker og ambitioner.

    Se mere her: Diplomuddannelser ​

  • Forløbet er relevant for ledere og konsulenter på tværs af brancher og sektorer, som ønsker at udforske filosofiens potentiale for personlig og professionel udvikling. Du kan fx være afdelingsleder, mellemleder, projektleder, HR-konsulent, organisationskonsulent eller have personaleansvar i en større organisation. 

    Forløbet er også relevant for dig, der uden ledelsesmandat sidder i hjertet af beslutningstagning og fx arbejder med strategisk udvikling, faglig udvikling og ønsker at styrke dine kapaciteter og begrundelsesniveauer gennem dybere refleksion og nye perspektiver. 

    Ingen forkundskaber i filosofi er nødvendige – det vigtigste er din interesse for at dykke ned i, hvordan filosofiske metoder og værktøjer kan gøre dig til en mere reflekteret og autentisk leder.​

    Tilskud og økonomisk støtte
    Få overblik over dine muligheder for økonomisk tilskud og støtte, når du tager diplomforløb og -efteruddannelser hos VIA University College. 

    Mulighederne er mange, og de afhænger bl.a. af din uddannelsesbaggrund, din overenskomst og dit medlemskab af fagforeninger. Reglerne og midlerne varierer en del. Vi henviser derfor til, at du kontakter de enkelte organisationer f​or korrekt besvarelse af spørgsmål samt oplysninger om specifikke kriterier og betingelser. 

    Se mere her: Tilskud til efteruddannelse 

  • Undervisningen inddrager aktivt nye læringsformer og sigter mod at udvikle, inspirere og udfordre dig. Det sker bl.a. gennem en dynamisk vekselvirkning mellem teoretiske oplæg, dialog og refleksion.

    Vi opfordrer dig til at bidrage aktivt i undervisningen ved at inddrage problemstillinger, fortællinger og eksempler fra din egen hverdag. På den måde får du bedst muligt forankret læring i din egen ledelseskontekst. 

    Undervisningen er praksisrelateret, hvilket giver dig reel mulighed for at opnå nye perspektiver på dit lederskab. Samtidig giver det dig konkrete handlemuligheder i forhold til at kunne anvende filosofisk tænkning i din hverdag. 

    Eksamen
    Skriftlig eksamen i form af et filosofisk essay. ​

  • ​For at blive optaget direkte på et diplommodul skal du have gennemført én af følgende uddannelser, suppleret med 2 års relevant erhvervserfaring efter endt adgangsgivende uddannelse: 

    • ​Erhvervsakademiuddannelse
    • Akademiuddannelse
    • Bachelor- eller professionsbacheloruddannelse
    • Kandidatuddannelse
    • En anden relevant videregående uddannelse på mindst samme niveau som en af ovenstående uddannelser 

    Har du andre og tilsvarende forudsætninger, kan du søge om optagelse på baggrund af en realkompetencevurdering. Læs om realkompetencevurdering her​.​

Kontakt

atam2024_480x480.jpg

Administrativ kontakt

gmk2019480x480.jpg

Faglig kontakt