Du får en grundig indføring i de teoretiske principper bag de kognitive metoder, og udvikler kompetencer til at tilrettelægge og udføre behandlingsindsatser, hvor du trænes i at arbejde med klassiske teknikker som f.eks. omstrukturering, mestring af højrisikosituationer, eksponering og tilbagefaldsforebyggelse.
Du får kompetencer til udvikle helhedsorienterede behandlingsindsatser ift. den enkelte borgers behov og kontekst, herunder arbejdet med borgerens relationelle aspekter samt forståelse af udviklingsmæssige og traumabaserede faktorer.
Gennem introduktion til 3. bølge kognitiv psykologi, kommer du ligeledes til at arbejde med selvregulering og det relationelle samspil mellem dig som behandler og de borgere du arbejder med.
Når du har taget modulet, vil du opleve, at du:
- Har forsknings- og praksisbaseret viden om virksomme elementer i kognitiv adfærdsterapi i rusmiddelbehandlingen
- Har indsigt i metoder fra 3. bølge indenfor kognitiv psykologi
- Kan anvende et bredt spekter af kognitive metoder og redskaber i en helhedsorienteret behandlingskontekst på både individ- og gruppeniveau
- Har fået styrket dine kompetencer til at håndtere komplekse behandlingsmæssige rusmiddelproblemstillinger og arbejde kognitivt med bagvedliggende mønstre ift. en differentieret målgruppe og sætte det i spil i en tværprofessionel kontekst