Modulet har 9 -11 mødegange, som typisk foregår mellem kl 8 - 16, oftest mellem kl. 9 og 15.
Undervisningen foregår på Campus Aarhus N og veksler mellem oplæg fra undervisernes specialiserede praksis og teoretiske oplæg, dialog på holdet og refleksion. Dine og de øvrige deltageres faglige erfaringer bliver inddraget og kvalificeret i anvendelsen af ny viden. Undervisningen har fokus på at være praktisk anvendelig og give dig nye handlemuligheder ift. inkontinenspraksis.
En studerendes arbejdsindsats vurderes generelt til 27 timer pr. ECTS-point. Det indebærer en studieindsats på omkring 270 timer for et modul som dette på 10 ECTS-point.
Studietiden går med forberedelse og tilstedeværelse i undervisningen, til egne studieøvelser og samarbejde om studieopgaver i studiegruppen, afprøvning af ny viden og færdigheder i egen praksis samt gennemførelse af modulprøven, herunder læsning, skrivning og vejledning.
Eksamensformen er en individuel kombinationsprøve, med vejledning. Der afleveres en skriftlig opgave som lægger op til den mundtlige prøve.