Fra data til udvikling af praksis

Vil du have en klarere forståelse af hvordan data kan bruges til at understøtte beslutningsprocesser og styring af jeres aktiviteter? Så er dette modul noget for dig. På modulet får du viden og redskaber til at indsamle, bearbejde og anvende data, som løfter både dig og din organisation.

Sted

Aarhus

Pris

8000 kr.

Dato

02.02.2026 - 04.05.2026

Ansøgningsfrist

02.01.2026

Ledighed

Ledige pladser

Fakta

Om modulet

  • Som en medarbejder der arbejder med data, har du en vigtig funktion i at understøtte beslutningsprocesser og styring af jeres aktiviteter i organisationen. Ved at arbejde med data, kan du få en klarere forståelse af hvordan det går med at opfylde jeres målsætninger, hjælpe borgere og du kan analysere på jeres økonomiske præstationer. 

    På modulet lærer du at:

    • ​skabe rammerne for en meningsfuld og effektiv brug af data
    • indsamle, bearbejde og formidle data i en konkret arbejdssammenhæng.
    • vurdere og begrunde jeres valg af data – hvordan og hvornår er det relevant at anvende data?
    • tilrettelægge og gennemføre systematisk dataindsamling
    • analysere jeres resultater og bruge dem til udvikling af kerneydelsen i jeres praksis
    • formidle og forklare resultater af data til kollegaer, ledelse og andre med interesse for jeres praksis

    ​Når du har afsluttet modulet, har du en større forståelse af hvordan data kan bruges til at skabe velinformerede beslutninger, der støtter jeres strategier og målsætninger. Samtidig er du blevet styrket i din egen faglighed, så du er mere sikker i din opgaveløsning.​​

  • Undervejs i forløbet bliver du præsenteret for grundlæggende teorier og metoder til arbejdet med data. Disse anvender du til at styrke din viden og kompetencer til at designe den rigtige type dataindsamling og bearbejdning til jeres praksis. Vi bruger således relevant data fra din organisation, så der kommer en tæt kobling til din praksis.

    Vi vil blandt andet se nærmere på:

    • klassiske databegreber og definitioner på data 
    • relevante datatyper og opmærksomheder i jeres praksis
    • kvalitative og kvantitative metode – og deres styrker og svagheder
    • dokumentation og dataindsamling
    • rammer og roller i arbejdet med data i administrativ praksis.
  • Modulet er for dig der sidder i en funktion, hvor du behandler information, data og kommunikation i forhold til at der skal træffes beslutninger. Du kan for eksempel sidde som indkøber eller administrativ medarbejder i en kommune. Du kan arbejde som økonomimedarbejder eller konsulent i region eller stat. Eller du er måske ansat i en privat virksomhed, hvor I er nysgerrige på databegrebet.

    Dette modul kan tages som enkeltstående modul eller som en del af en hel diplomuddannelse.

  • Undervisningen foregår i et samspil mellem teori, dialog, refleksion og gruppearbejder. Underviserne vil præsentere eksempler på data og arbejdet med dette, ligesom vi også vil tage udgangspunkt i data fra din arbejdsplads. Du får således mulighed for at arbejde med udvikling, bearbejdning og visualisering af konkrete dataindsamlinger fra din praksis.

    Én af undervisningsdagene vil foregå som besøg i en offentlig organisation, hvor vi vil se på, hvordan de arbejder med data.

  • For at blive optaget direkte på en diplomuddannelse skal du have gennemført én af følgende uddannelser, suppleret med 2 års relevant erhvervserfaring efter endt adgangsgivende uddannelse:

    • Erhvervsakademiuddannelse
    • Akademiuddannelse
    • Bachelor- eller professionsbacheloruddannelse
    • Kandidatuddannelse
    • En anden relevant videregående uddannelse på mindst samme niveau som en af ovenstående uddannelser

    Opfylder du ikke ovenstående krav, kan du også blive optaget på dine realkompetencer, hvis de anerkendes som svarende til adgangsbetingelserne. Læs om realkompetencevurdering.​

Kontakt

sukr480x4802019.jpg

Administrativ kontakt