Forretningsudvikling og ledelse

Verden er i hastig forandring, nye ydelser, produkter og markeder ser dagens lys, og det udfordrer virksomheder på forretningen. Modulet ”Forretningsudvikling og ledelse” bringer din forretning i fokus og giver dig redskaberne til at forstå og understøtte forretningen, så I står stærkere i fremtidens konkurrence.

Sted

Aarhus

Pris

19500 kr.

Dato

20.01.2025 - 02.05.2025

Ansøgningsfrist

02.01.2025

Ledighed

Ledige pladser

Fakta

Om modulet

  • Modulet i Forretningsudvikling og ledelse klæder dig på, så du kan begå dig på strategisk niveau og giver dig kompetencerne til at analysere forretningen og identificere både udfordringer og nye forretningsmuligheder. Du får værktøjerne til at sætte retning for din afdeling eller virksomhed og udarbejde planer for, hvordan I kommer i den ønskede retning. Forretningsudvikling handler om at optimere og udvikle virksomhedens forretningsgrundlag. Det kræver overblik over markedet og et stærkt indblik i virksomhedens situation med øje for både udfordringer og muligheder.

    Du lærer blandt andet at:

    • Forstå virksomhedens forretningsgrundlag og strategiske situation
    • Fremsætte konkrete anbefalinger til forretningstiltag med blik for risikofaktorer og uudnyttet potentiale
    • Vurdere behovet for strategisk kompetenceudvikling
  • ​På modulet bliver du præsenteret for forskellige teorier og metoder til at analysere og forstå virksomheders forretningsgrundlag. Derudover vil vi løbende arbejde med virkelighedsnære cases, ligesom vi vil bruge din egen praksis som kontekst for undervisningen. 

    Vi kommer blandt andet til at arbejde med:

    • Den strategiske ledelsesproces
    • Strategiske analyseredskaber til at forstå virksomhedens position og ressourcebasis
    • Gennemførelse af strategier og  forandringsledelse
    • Organisationsstruktur og -kultur
    • Ledelse af organisationer og udvikling af menneskelige ressourcer

    I løbet af modulet fokuserer vi særligt på forretningsmulighederne i forhold til bæredygtighed, innovation og digitalisering, som pt. står højt på de fleste lederes prioriteringsliste. 

  • Modulet henvender sig til nuværende eller kommende ledere i en teknisk branche eller med en teknisk uddannelsesbaggrund. Du kan f.eks. være uddannet ingeniør, maskinmester, bygningskonstruktør, tekniker eller lignende.

    Modulet er et af fire obligatoriske moduler på EBA, som gennemføres i samarbejde med DTU, Danmarks Tekniske Universitet.

  • Modulet er bygget op som et blended forløb med både online undervisning (webinarer) og fysisk fremmøde (studiegruppedage). Undervisningen består af

    • Introwebinar (online)
    • 6 studiegruppedage
    • Eksamensvejledning (online)

    Modulet bliver afsluttet med aflevering af et skriftligt projekt efterfulgt af en mundtlig eksamen.

  • ​For at blive optaget direkte på et diplommodul skal du have gennemført én af følgende uddannelser, suppleret med 2 års relevant erhvervserfaring efter endt adgangsgivende uddannelse: 

    • ​Erhvervsakademiuddannelse
    • Akademiuddannelse
    • Bachelor- eller professionsbacheloruddannelse
    • Kandidatuddannelse
    • En anden relevant videregående uddannelse på mindst samme niveau som en af ovenstående uddannelser 

    Har du andre og tilsvarende forudsætninger, kan du søge om optagelse på baggrund af en realkompetencevurdering. Læs om realkompetencevurdering her​.​​​

Kontakt

helk480x4802019.jpg

Administrativ kontakt

Avatar-profilbillede-M480x480.jpg

Faglig kontakt