Fællesskabende pædagogik

​Vil du styrke og genoprette børns og unges deltagelsesmuligheder? Og ønsker du at kunne bidrage til forandringer i den pædagogiske praksis på din arbejdsplads? Så er dette modul for dig. Du får viden og redskaber til at skabe inkluderende indsatser, hvor mangfoldighed og diversitet er helt centrale nøgleord. 

Sted

Aarhus

Pris

14000 kr.

Dato

18.08.2025 - 19.12.2025

Ansøgningsfrist

15.05.2025

Ledighed

Ledige pladser

Fakta

Om modulet

  • ​På modulet arbejder du med konkrete og praktiske problemstillinger vedrørende fællesskabende pædagogik fra din praksis. Det kan både være på individ-, gruppe- og organisationsniveau. 

    Når du har gennemført modulet bliver du i stand til at:

    • ​​Samarbejde med relevante aktører vedrørende inkluderende indsatser.
    • Udvikle og kvalificere inkluderende indsatser, som både forebygger, griber ind i samt genopretter individets trivsel og deltagelse.
    • Handle på problemstillinger knyttet til fællesskabende pædagogik ud fra både et professionelt-, et målgruppe- og et pårørendeperspektiv.
  • ​Som studerende på modulet kommer du til at beskæftige dig med metoder, redskaber og teori, der alt sammen kvalificerer dig til arbejdet med fællesskabende pædagogik. Både på individ-, gruppe- og organisationsniveau.

    Du kommer blandt andet til at arbejde med:

    • ​Teori og forskning om mangfoldighed, diversitet, normalitet og afvigelse
    • Sammenhængen mellem inklusion og eksklusion
    • Relevante uddrag fra lovgivningen ift. børns og unges rettigheder i udsatte positioner
    • Pårørendeperspektivet​
  • ​Modulet er relevant for dig, der er pædagog, lærer i grundskolen eller på ungdomsuddannelserne samt socialrådgiver. Måske varetager du, eller drømmer du om at varetage klassisk AKT-arbejde. Uddannelsen henvender sig også til andre professionelle, der ønsker at tilegne sig viden om inklusion samt færdigheder til fremme børn og unges deltagelsesmuligheder i praksis.

  • ​Undervisningen veksler mellem oplæg fra underviseren, øvelser i grupper og afprøvninger i egen praksis mellem undervisningsdagene. På den måde er du med til at sætte nye processer i gang i din egen institution, og det betyder at det ikke kun er dig, der får et stort udbytte ud af undervisningen men dermed hele din arbejdsplads.

    Modulet består typisk af:

    • ​10-20 studerende
    • 6-7 undervisningsgange med fysisk fremmøde
    • Praksisøvelser mellem undervisningsgangene
    • 2 skemalagte vejledningsdage
    • Øvelser og dialoger i grupper
    • Afsluttende eksamen

    ​Du kommer desuden til at møde dygtige og engagerede undervisere, der er nysgerrige på at koble din praksis og optagethed meningsfuldt med modulets indhold. De brænder for at understøtte din læring på modulet på bedste vis, og du kan glæde dig til faglige drøftelser, plads til undren og kritiske spørgsmål samt gode studieforhold på vores C​ampus.

  • ​For at blive optaget direkte på et diplommodul skal du have gennemført én af følgende uddannelser, suppleret med 2 års relevant erhvervserfaring efter endt adgangsgivende uddannelse:

    • ​Erhvervsakademiuddannelse
    • Akademiuddannelse
    • Bachelor- eller professionsbacheloruddannelse
    • Kandidatuddannelse
    • En anden relevant videregående uddannelse på mindst​​ samme niveau som en af ovenstående uddannelser 

    Har du andre og tilsvarende forudsætninger, kan du søge om optagelse på baggrund af en realkompetencevurdering. Læs om realkompetencevurdering her​.​​​

Kontakt

480x480-Birgitte-Elisabeth-Nielsen-(gitt)-09-22.jpg

Administrativ kontakt

swfa480x480.JPG

Faglig kontakt