Jf. studieordning Rs3: Demens, omsorg og aktivitet
Modulet tager udgangspunkt i situationer fra din praksis og kvalificerer din viden til at se nye og varierede muligheder i arbejdet med demensramte.
Der er lagt stor vægt på inddragelse af dine erfaringer fra dit arbejdsliv.
Du arbejder med:
- Demens i et samfundsmæssigt perspektiv
- Hverdagslivet og personcentreret omsorg ud fra de dementes psykiske behov
- Biologisk forståelse af demenssyndromet
- Pårørendes situation og deres forhold til den demente og de professionelle
- Forebyggelse af udadreagerende adfærd hos borgere med demens
- Demens i et rehabiliterende perspektiv ud fra bl.a. livshistorie og reminiscens
- Meningsfulde aktiviteter og fysisk aktivitet for borgere med demens
- Neuropædagogisk intervention
- Kommunikation med borgere med demens
- Palliation ved livets afslutning