Autisme Silkeborg - det specialiserede socialområde

Samarbejder du med mennesker med autisme på det specialiserede socialområde? Vil du arbejde personcentreret og proaktivt i feltet - og have nye indspark til dit metodedepot? Vil du arbejde med nyeste viden om autisme og empowerment samt styrke dine refleksioner over egen faglige indsats. Så er dette modul noget for dig!

Sted

Silkeborg

Pris

16300 kr.

Dato

24.09.2025 - 07.05.2026

Ansøgningsfrist

15.08.2025

Ledighed

Ledige pladser

Fakta

  • Uddannelsestype
    Modul
  • Eksamensform
    Praktisk produkt og mundtlig eksamen
  • ECTS
    10
  • Modulkategori
    Valgmodul
  • Indgår i
    Den sociale diplomuddannelse

Om modulet

  • ​Dette modul giver en dybdegående forståelse af mental sundhed og de barrierer, som personer med autisme/neurodiversitet oplever. Du vil få indsigt i den nyeste forskning og faglige tilgange, der går ud over kliniske forståelser af autisme.

    Hovedpunkter i modulet:

    • Nyeste forskning og faglige tilgange: Lær om og diskuter eksempler på god social praksis og innovative metoder til at samarbejde med autistiske personer, snarere end at arbejde med eller for dem. Dette inkluderer, hvordan du som fagperson kan begrænse dine egen tendens til overstyrende faglig praksis.
    • Samarbejdsbaserede og personcentrerede tilgange: Forstå værdien af at implementere samarbejdsbaserede, relationelle og personcentrerede tilgange i arbejdet med kollegaer og de personer, du støtter. Fokus vil være på at fremme en afbalanceret fortælling om neurodiversitet.
    • Bio-psyko-sociale Forhold: Ny forskning i autisme (og ADHD) peger på komplekse bio-psyko-sociale forhold. Dette modul giver mulighed for at dykke ned i den nyeste viden på området.
    • Mentaliseringskompetencer: Arbejd med din egen rolle og mindset som fagprofessionel. Dine mentaliseringskompetencer vil blive udfordret af moderne tænkning om neurodiversitet og anvendt i indsatser, hvor borgers indefra-perspektiv er centralt.
    • Undervisere med levede erfaringer: Modulet inkluderer undervisere med levede erfaringer samt forskellige borgercases. Din nye indsigt i neurodiversitet vil føre til nye tilgange og metoder i dit arbejdsliv, herunder samarbejdsmetoder i forhold til både borgere og deres netværk, lokalsamfund og andre fagprofessionelle.

    På modulet vil du arbejde med:

    • Grundlæggende moderne forståelse og teorier om neurodiversitet  og autisme
    • Sociale indsatser, der harmonerer med en neurodivers tænkning.
    • Ressourcefokus og empowerment i en bio-psyko-social ramme.
    • Struktur, forudsigelighed og stilladsering – muligheder og begrænsninger.
    • Udvikling i komplekse sociale indsatser.
    • Neuro- og socialpsykologiske perspektiver på autisme (ADHD) og neurodiversitet.
    • Brugererfaringer og indefra-perspektiver gennem oplæg og cases.
    • Ableisme, stigmatisering og andetgørelse.
    • Refleksioner over din egen rolle som fagperson i lyset af tanker om neurodiversitet og empowerment
  • ​Dette modul sætter fokus på strømninger indenfor autisme (og ADHD) som en neurodivers profil – hvor den enkeltes borgerperspektiv er et vigtigt afsæt for din fagprofessionelle læring og indsats.

    Indenfor de senere år har tænkningen om autisme været i forandring, både i den psykiatriske forståelse (bl.a. med den nye ICD-11) og i de sociale og pædagogiske tilgange. 

    Autisme og ADHD har som begreber været præget af en medicinsk videnskabsforståelse - som en “lidelse” eller “forstyrrelse”. Denne forståelse er, særligt det seneste årti, blevet udfordret af neurodiversitet som begreb i forskellige sammenhænge båret frem af personer med erfaringer med at leve med en neurodivers profil og nye faglige mere humanistiske tilgange. 

    Du vil lære om autisme i den nyere forståelsesramme ud fra problemstillinger om ressourcefokus, neurodiversitet og borgerperspektiver. Du lærer om, hvilken betydning forståelsesrammen har for mødet med autisme og anden neurodiversitet og sociale indsatser. Det giver indsigt og praktiske strategier, mens den anerkender de udfordringer, som mennesker med autisme og personale, der arbejder på tværs af forskellige miljøer, står over for.  

    På holdet arbejder du med dine narrativer om autisme og ADHD - det sprog vi bruger som fagpersoner, og hvordan du kvalificerer det i en humanistisk ressourcefokuseret ramme

    Du vil støde på nye begreber/tilgange som:

    • Neurodiversitet – komorbiditet – AUDHD
    • Ableisme
    • Den dobbelte mentaliseringsfælde
    • Det dobbelte blik
    • Og meget andet
  • ​Modulet er for dig, der samarbejder med mennesker med autisme, ADHD og neurodiversitet indenfor det specialiserede socialområde. 

    Du arbejder eks. på bo- og aktivitetstilbud og døgntilbud, §85, i STU og andre social - og specialpædagogiske indsatser. Du kan være uddannet social- eller specialpædagog, special-lærer, ergo/fysioterapeut, socialrådgiver, psykomotoriker eller lign.

    Tilskud til deltagerbetaling
    Vi anbefaler, at du undersøger, om du kan søge midler fra de forskellige fonde og puljer til diplomuddannelser på det specialiserede socialområde:  


    Link til én af Kompetencefondene (bemærk du skal være medlem af en relevant fagforening):​

  • ​Undervisningsformen er en blanding af underviseroplæg, studieøvelser og praksisudvikling. 

    Du får rig mulighed for at inddrage din egen praksis, skrive cases og analysere din egen indsats. Du skal afprøve noget af det, du lærer i praksis og fremlægge på et seminar- og det kan være afsæt for den mundtlige eksamen.​

    Typisk vil du møde medstuderende med forskellige faglige baggrunde og med vidt forskellige erfaringer inden for samarbejdet med personer med autisme og neurodiversitet. Det arbejder vi bevidst med at gøre til en styrke ved at etablere et fælles læringsrum med god dynamik og mulighed for at lære af hinanden.  

    Underviserne på modulet har stor viden om neurodiversitet og har en omfattende praksiserfaring i samarbejdet med personer med neurodiversitet og autisme.

    Modulet består af:

    • En ugentlig undervisningsgang fra 9.00 til 14.00  
    • Studiegruppearbejde fra 14.00-15.00
    • Underviseroplæg 
    • Underviser med brugererfaring
    • Formulere din egen case med baggrund i din praksis
    • Afprøve noget af det lærte i din praksis
    • Oplæg for medstuderende
    • Afsluttende mundtlig eksamen, som foregår sidst i juni. 

    Til eksamen skal du dels reflektere mundtligt over dit læringsforløb og dels analysere en case fra din praksis, hvor du demonstrerer refleksioner over din egen fagprofessionelle indsats sammen med mindst en person med en neurodivers profil.

  • ​For at blive optaget direkte på et diplommodul skal du have gennemført én af følgende uddannelser, suppleret med 2 års relevant erhvervserfaring efter endt adgangsgivende uddannelse: 

    • Erhvervsakademiuddannelse
    • Akademiuddannelse
    • Bachelor- eller professionsbacheloruddannelse
    • Kandidatuddannelse
    • En anden relevant videregående uddannelse på mindst samme niveau som en af ovenstående uddannelser 

    Har du andre og tilsvarende forudsætninger, kan du søge om optagelse på baggrund af en realkompetencevurdering. Læs om realkompetencevurdering her.

Kontakt

Avatar-profilbillede-Q480x480.jpg

Administrativ kontakt

emc480x4802019.jpg

Faglig kontakt