Du lærer om betjening og sikkerhedsforskrifter for brug af store træbearbejdningsmaskiner. Kurset refererer til gældende bestemmelser og krav i Branchearbejdsmiljørådets vejledning 'Når klokken ringer' om risikomomenter i undervisningen. Her står om lærerens uddannelsesbaggrund:
”Dette krav er opfyldt, når læreren har en linjeuddannelse i faget eller har gennemført en sløjdlæreruddannelse på en af sløjdskolerne. Hvis en skole kommer i den situation, at man ingen uddannede sløjdlærere har, kan en midlertidig løsning være, at den eller de lærere, der skal varetage undervisningen i faget, gennemgår et såkaldt “maskinkursus” af 60-70 timers varighed. Disse kurser afholdes jævnligt på de to sløjdskoler og seminarierne.”