Københavns professionshøjskole og VIA University College udbyder i samarbejde med Sundhedsstyrelsen og Styrelsen for international rekruttering og integration (SIRI) flere endags grundkurser i løbet af foråret 2025 om opsporing og håndtering af vold målrettet sundhedsprofessionelle, der møder gravide, kommende og nye forældre i deres daglige arbejde.
På grundkurset er formålet at styrke deltagernes faglige viden og kompetencer om vold i nære relationer, samt introducere deltagerne til æresrelaterede konflikter.
Grundkurset skal bidrage til, at sundhedsprofessionelle får styrket deres generelle viden indenfor voldsområdet, herunder introduceres til forskellige voldsformer og tegn på vold, samtaleteknikker, sikkerhedsaspekter og handlemuligheder samt trænes i at gennemføre opsporing af vold hos gravide, kommende og nye forældre.