På kurset giver vi jer som virksomhed en overordnet introduktion til, hvordan man kan bruge neuromarketing i virksomheder. Vi fortæller om feltet, hvad man kan undersøge samt hvilke metoder, vi bruger i lab’et.
Derudover opsætter vi med udgangspunkt i en problemstilling fra jeres virksomhed et eksperiment, hvor vi undersøger, hvor kursets deltagere kigger hen og hvordan de reagerer, når de eksponeres for stimuli fra jeres virksomhed.
På kursets anden dag gennemgår vi resultaterne samt hvordan I kan bruge dem i jeres arbejde. Kurset er tilrettelagt med fokus på jeres virksomheder, og der er rig mulighed for at stille spørgsmål og diskutere undervejs.