På kurset får du en række redskaber, som du kan bruge til at kvalificere din undervisning endnu mere.
Med viden om sprogsyn bliver du klædt på til at vælge nyt materiale eller supplere eksisterende materiale. Du får redskaber og konkrete ideer til at tilrettelægge en kommunikativ undervisning, der inddrager kursisternes flere sprog og arbejder med grammatik og udtale som en integreret del af emnerne.
Sidst, men ikke mindst, får du redskaber til at kigge på kursisttekster med et funktionelt og ressourceorienteret sprogsyn.
Du kan få tilskud
Vi vil opfordre dig til, at du tilmelder dig kurset med det samme, selvom du først kan søge tilskud pr. 1. april - der er nemlig et begrænset antal pladser. Tilskuddet dækker op til 80% af udgifterne til kursusgebyr, vikardækning, transport, ophold og materialer. Det resterende beløb skal dækkes af din arbejdsplads.
Du har mulighed for at søge tilskuddet, hvis du er ansat på overenskomst mellem KL og Lærernes Centralorganisation (Danmarks Lærerforening og Uddannelsesforbundet). Læs mere om, hvordan du søger tilskuddet.