Fagligt løft i dansk - indskoling og mellemtrin

Skal din danskundervisning være kendetegnet ved en læse- og skrivepraksis, der hjælper alle elever godt i gang med at udvikle læse- og udtryksglæde med afsæt i elevernes forskellige forudsætninger? Så er kurset her noget for dig. På kurset får du den nyeste viden om god danskundervisning målrettet elever i indskolingen og på mellemtrinnet.

OBS

Kurset er tilskudsberettiget fra Den Kommunale Kompetencefond.

Sted

Aarhus

Pris

10750 kr.

Dato

02.09.2025 - 03.12.2025

Ansøgningsfrist

15.05.2025

Ledighed

Ledige pladser

Sted

Skive

Pris

10750 kr.

Dato

29.09.2025 - 05.11.2025

Ansøgningsfrist

15.05.2025

Ledighed

Ledige pladser

Sted

Aarhus

Pris

10750 kr.

Dato

13.01.2026 - 15.04.2026

Ansøgningsfrist

15.11.2025

Ledighed

Ledige pladser

Fakta

  • Uddannelsestype
    Kursus

Om kurset

  • ​Ifølge PIRLS 2021 mister danske skoleelever i højere grad end før læseglæden, når de når 4. klasse. De har lavere tiltro til egen læseforståelse og svært ved at læse og forstå informerende tekster. Hvilken viden har vi om engagerende undervisning i sprog og tekster, og hvordan kan vi planlægge, gennemføre og evaluere danskundervisningen i 1. - 6. klasse, så eleverne udvikler læse- og udtryksglæde? 

    Dette kursus har som mål at inspirere og bidrage med ny viden, som du kan anvende i udviklingen af din daglige danskundervisning:

    • ​Du vil få viden om, hvordan du kan arbejde med skrivning, som en integreret del af undervisningen i læsning.  
    • Du vil blive klogere på, hvordan du kan stille opgaver, som engagerer og udfordrer dine elever, så de udvikler sprog- og tekstkompetencer i mange forskellige situationer og modaliteter, og så deres læse- og udtryksglæde højnes.

    Du kan få tilskud
    Vi vil opfordre dig til, at du tilmelder dig kurset med det samme, selvom du først kan søge tilskud pr. 1. april - der er nemlig et begrænset antal pladser. Tilskuddet dækker op til 80% af udgifterne til kursusgebyr, vikardækning, transport, ophold og materialer. Det resterende beløb skal dækkes af din arbejdsplads.

    Du har mulighed for at søge tilskuddet, hvis du er ansat på overenskomst mellem KL og Lærernes Centralorganisation (Danmarks Lærerforening og Uddannelsesforbundet).​ Læs mere om, hvordan du søger tilskuddet​.​​

  • ​​​På kurset, der strækker sig over fem dage, sætter vi fokus på engagerende begyndende og fortsat læse- og skriveundervisning.  

    • ​Du vil med afsæt i nyeste forskning og læremidler arbejde med ideer til differentieret undervisning i at læse tekster og til gode tekstvalg. 
    • Du vil arbejde med forskellige undervisningsformer, opgavetyper, modellering, stilladsering og feedback, som kan bidrage til at engagere dine elever i at gå på opdagelse i sprog og tekster, og udvikle dem som kompetente læsere og skrivere i mange forskellige situationer og modaliteter. ​

    Kurset tager udgangspunkt i undervisningsfagets kerneindhold, udvikling og fagfornyelse.

  • ​Kurset henvender sig til dig, der er dansklærer, og som gerne vil have ny viden og inspiration til undervisningsmetoder og materialer, der skaber engagerende danskundervisning i 1. - 6. klasse. 

  • Med afsæt i konkrete undervisningseksempler og -ideer inddrages den didaktiske forskning inden for danskfagets forskellige felter. Der vil således være et samspil mellem konkrete eksempler på undervisning fra praksis på den ene side, og hvordan disse kan begrundes didaktisk på den anden. 

    Vi vil arbejde med forskellige undervisningsformer, opgavetyper, modellering, stilladsering og feedback. ​

Kontakt

ijs480x4802019.jpg

Administrativ kontakt